Nu skal lungemedicinerne danse med dermatologerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lægeforeningen har en plan til Heunicke: Sådan kan lægemanglen løses

Lægeforeningen medbringer seks konkrete forslag til at løse mangelen på praktiserende læger, når foreningen i dag, mandag, møder sundhedsminister Magnus Heunicke.

Lægeforeningen lægger med forslagene op til en hurtig og fokuseret indsats, som den mener vil kunne sikre patienterne kvalificeret hjælp – også på kort sigt. Foreningen er ikke tilhænger af Socialdemokratiets eget forslag til at løse lægemangelen hurtigt: En midlertidig, seks måneder lang tjenestepligt i almen praksis for alle nyuddannede læger i forlængelse af deres Kliniske Basisuddannelse, som de er på umiddelbart efter deres embedseksamen.

Den kalder foreningen for tvangsordning, der ikke vil løse noget.

"Der er flere årsager til, at tjenestepligt for læger, der netop har forladt medicinstudiet, ikke er en løsning på lægedækningsudfordringerne i almen praksis. Frem for alt vil tjenestepligt ikke påvirke hverken antallet af praktiserende læger, som kommer til eller antallet, som går fra. Dermed vil forslaget heller ikke mindske antallet af patienter uden adgang til almen praksis mærkbart - hverken på kort eller lang sigt," hedder det i Lægeforeningens plan. 

Der er i dag ca. 127.000 borgere, som ikke er tilknyttet almen praksis og i stedet er henvist til et tilbud i regions- eller udbudsklinik. Antallet af borgere tilknyttet regions- eller udbudsklinikker stiger i disse år og vil ifølge Lægeforeningens plan vokse til op imod 300.000 frem til 2023. Herefter knækker kurven og antallet af borgere, som ikke er tilknyttet almen praksis, vil igen falde, men der vil være et uløst problem frem mod 2030. Der er således tale om en "hængekøjeproblematik", som - sammenholdt med i dag - svarer til, at der vil mangle yderligere ca. 100 praktiserende læger ift. i dag, når kurven er i bund.

Problemet er lige nu størst i såkaldt lægedækningstruede områder – altså hvor f.eks. mange praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen, og hvor mange har lukket for tilgang af nye patienter. I 2025 vil mere end 900 eller 28 procent af de nuværende læger være 65 år eller derover. 

”Vi skal naturligvis have uddannet flere praktiserende læger. Men for at afbøde den nuværende lægemangel skal også sættes ind op andre fronter. Vi anslår, at vores seks forslag i løbet af et par år vil kunne skaffe, hvad der svarer til mellem 400 til 600 ekstra lægeårsværk til almen praksis. Det vil være kunne gøre en kæmpestor forskel for patienterne”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Lægeforeningens seks forslag retter sig både mod at tiltrække unge læger til almen praksis, men også mod at fastholde ældre, erfarne familielæger. Det skal gøres attraktivt for dem at udskyde pensionen. Ældre læger skal efter aftale med regionen kunne få støtte til at ansætte en vikar eller ekstra klinikpersonale, så deres arbejdsbyrde reduceres. Samtidig skal der gøres en aktiv indsats for at tiltrække nogle af de speciallæger i almen praksis, som i dag arbejder på sygehuse. En rundspørge blandt disse læger tyder på, at mere end 200 af disse læger er interesseret i at arbejde i almen praksis under de rette betingelser. Nogle lægger vægt på nedsat arbejdstid, andre på at arbejde tæt på bopælen.

Et konkret forslag går at etablere en pulje, som mere generelt kan give økonomisk støtte til, at praktiserende læger i områder med kun få kolleger kan få støtte til at ansætte mere personale, som kan aflaste. Samtidig er der også et stort behov for få løst de problemer, som følger af mangelfulde fysiske rammer. I rigtig mange praksis er der ikke plads nok til flere læger eller andre sundhedsprofessionelle. Derfor foreslår Lægeforeningen, at der åbnes for adgang til at søge om statslig støtte til at ændre lokaler.

”Både puljer og støtte til at bygge om kræver, at lovgivningen ændres, og det vil vi naturligvis presse på for,” siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen foreslår også, uddannelsen til speciallæge i almen praksis skal ændres, så unge læger afkorter deres uddannelsestid på hospitaler med et halvt år og til gengæld bruger et halvt år ekstra i almen praksis. Samtidig bør der etableres 100 ekstra hoveduddannelsesforløb i almen praksis, hvilket i løbet af kort tid vil betyde op til 200 ekstra årsværk, og antallet af introstillinger sættes op med f.eks. 200 ekstra.

”Det er forslag, som naturligvis ikke giver samme arbejdskraft, som færdiguddannede speciallæger kan levere. Men i modsætning til forslaget om tjenestepligt for helt grønne læger, som kom frem i valgkampen, og reelt er tvang, er der tale en indsats fra kolleger, som er engagerede i arbejdet i almen praksis,” siger Andreas Rudkjøbing.


Her er Lægeforeningens plan, der skal afbøde den akutte mangel på praktiserende læger

  1. Fasthold ældre praktiserende læger i lægedækningstruede områder
  2. Tiltræk almenmedicinere fra sygehuse til almen praksis
  3. Pulje til støtte ved ansættelse af praksispersonale og udbedring af lokaler i lægedækningstruede områder
  4. Omlægning af hoveduddannelsen i almen medicin giver flere hænder i almen praksis
  5. 100 ekstra hoveduddannelsesforløb kan betyde op til 200 ekstra årsværk i almen praksis
  6. 200 ekstra introforløb kan betyde op til 100 ekstra årsværk i almen praksis

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter