Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Speciallægekommission skal sikre fremtidens lægefaglige kompetencer

Lægeforeningen foreslår, at man nedsætter en speciallægekommission, som skal beskæftige sig med, hvordan man imødegår nogle af fremtidens største udfordringer i sundhedsvæsnet.

”Vi ønsker en speciallægekommission, fordi der er store udfordringer på vej i sundhedsvæsnet, som vi forventer vil ændre både samfundets, sundhedsvæsnets og patienternes behov for behandling. I den forbindelse vil der sandsynligvis ske en flytning af opgaver ud mod primærsektoren. Derfor bør der for det første sidde fagpersoner fra lægeorganisationerne og de faglige specialer, repræsentanter fra regionerne og måske kommunerne i speciallægekommissionen. En god overvejelse er også, at patienterne repræsenteres, så de kan medvirke i debatten med deres synspunkter,” siger Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse.

Jesper Brink Svendsen mener, at det er vigtigt, at man i en speciallægekommission får repræsenteret de forskellige forhandlingsberettigede foreninger og lægegrupperinger, som igen repræsenterer forskellige institutioner og lægevidenskabelige selskaber. På den måde vurderer han, at man bedst kan drøfte, hvordan og hvilke kompetencer, der er væsentlige for læger i de pt. 39 forskellige specialer.  

"Jeg forestiller mig, at man kan nedsætte en speciallægekommission forholdsvis hurtigt, og at man i løbet af et år eller to kan arbejde de nødvendige emner igennem,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvordan kommissionsarbejde kan sikre kompetencerne

Hvis den nye speciallægekommission bliver en realitet, mener Jesper Brink Svendsen, at man først og fremmest skal se på strukturer omkring lægelige uddannelse i kommissionsarbejdet. 

”Vi bør helt konkret først og fremmest se på, hvordan vi får dækket efterspørgslen efter de rette kompetencer i form af uddannende læger rundt omkring i hele landet,” siger han.

Jesper Brink Svendsen peger på, at det i kampen for at sikre de rigtige kompetencer i det danske sundhedsvæsen, vil være hensigtsmæssigt, hvis man for første gang baserer optag på universitetsstudiet og den efterfølgende dimensionering af de forskellige specialer på analyser af, hvilke type læger der vil være brug for i fremtiden. 

”Hvis man kan læne sig op ad forskningen i, hvad der kommer til at være de dominerende sygdomsbilleder i fremtiden, vil det betyde, at man kan målrette uddannelsen af fremtidens læger, så man uddanner læger til specialer, hvor der er behov for dem,” siger han.

Han peger ligeledes på, at vi skal sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor mange læger, vi uddanner fra universiteterne, og hvor mange speciallæger, vi efterfølgende uddanner.

”Lige i øjeblikket har vi store grupper af nyuddannede læger, der er bekymrede for, om de overhovedet kan få en speciallægeuddannelse. Det er jo spild af lægeuddannede hænder, hvis man ikke sørger for, at de kan komme ind i et speciale. Derfor vil vi gerne have, at der er et mere tvungent samarbejde i forhold til, at vi uddanner et antal læger fra univesiteterne, og de senere har mulighed for at komme ind i speciallægeuddannelserne,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvis man vil sikre fremtidens lægefaglige kompetencer, skal man forholde sig til, at der vil komme flere ældre, flere med komorbiditeter og flere opgaver, der skal løses ude i primærsektoren. Der vil være teknologiske landevindinger, der gør, at opgaver skal løses på en anden og ny måde, og de generelle sygdomsbilleder vil ændre sig, fortæller Jesper Brink Svendsen. 

”Alle de forhold kræver kompetencer, som skal lægges som grundsten i lægerne, så vi sikrer, at de har en vis form for viden inden for de områder, der kommer til at kendetegne langt de fleste af de patienter, de kommer i berøring med i fremtiden,” siger han.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter