Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”De pårørende kunne ikke komme og forstyrre, og patienterne lå i koma. Måske det hele bare fungerede så godt under corona, fordi alle de uregerlige sataner, altså patienter og pårørende var væk,” sagde fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bramfrit på konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen.

Fremtidsforsker: Måske det fungerede så godt under corona, fordi alle de uregerlige sataner var væk

Når arbejdsglæden hos sundhedsvæsnets ansatte under coronakrisen voksede, skyldtes det så ikke kun tilstedeværelse af flere penge og mere ledig tid, men også at de pårørende var lukket ude, og coronapatienterne var i koma, så arbejdsro og faglighed var sikret?

Det var et af de spørgsmål, som blev debatteret i onsdagens virtuelle konference, der som udgangspunkt havde en samtale om, hvordan mennesket skal tænkes ind i et nyt sundhedsvæsen efter krisen med henblik på i løbet af sommeren at kunne komme med positive indspark til den kommende sundhedsreform.

”De pårørende kunne ikke komme og forstyrre, og patienterne lå i koma. Måske det hele bare fungerede så godt under corona, fordi alle de uregerlige sataner, altså patienter og pårørende var væk,” sagde fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, som var i studiet sammen med Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet og Anne-Marie Gerdes, klinikchef på Rigshospitalet og professor og formand for Etisk Råd, Mads Koch Hansen, læge, tidl. direktør Sygehus Lillebælt og formand for Lægeforeningen, og Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for FOA - Social og Sundhed.

Fra debatten, der var den tredje session i en række af otte publiseret i Sundhedspolitisk Tidsskrift og modereret af journalisterne, Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig, var der især tre take aways:

1: Gav corona frihed for pårørende og ro til kerneopgaver:

Det var Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for FOA - Social og Sundhed, som gav bolden op om de tidsrøvende pårørende, som han flere gange ønskede ville behandle hans medlemmer bedre:

”Men der er jo også opgaver, som har været taget fra os i denne tid. For eksempel opgaver med pårørende. 10 procent af vores pårørende tager en masse tid fra os. De vil hellere skrive til borgmesteren og klage end spørge personalet ind til forhold, de umiddelbart finder forkerte,” sagde Hollmann, som roste sine medlemmers indsats under corona:  

”Jeg er utrolig stolt af mine medlemmer, som har været i front uden altid klare mål og rette udstyr. De har haft bedre tid til patienterne og større fokus på kerneopgaverne, og det har gjort dem gladere for at gå på arbejde.”

Lotte Blicher Mørk og Anne Skare Nielsen mente, at sundhedspersonaler måske skal gribe først i egen barm. Anne Skare Nielsen, som tidligere havde forslået, at grunden til, at alting gik så godt under corona, måske skyldtes fravær af forstyrrende patienter og pårørende sagde desuden:

”Ja, de pårørende er irriterende, men det er jo fordi, de ofte har ret.”

Og Blicher Mørk supplerede:        

”Vi hører ofte, at de pårørende er meget besværlige. Men måske det er, fordi de ikke bliver hørte. Jeg blev fortalt om en kvindelig pårørende til en mand i koma. Hun råbte og skreg og var meget besværlig. Da jeg spurgte personalet om, hvad manden arbejdede med, svarede de, at det vidste de da ikke, for han kunne jo ikke tale!”

Anne-Marie Gerdes og Mads Koch Hansen bed ikke rigtigt på Skare Nielsens forslag, men sagde:

Anne-Marie Gerdes: ”Joh, pårørende kan jo altid være en belastning indimellem, og det samme gælder for patienter. Vi har fået en mere rettighedsbaseret kultur stillet overfor, hvad der måske er det mest rigtige for den enkelte patient”.

Og Mads Koch Hansen var endnu mere diplomatisk:  

”Vores pårørende er ikke nogle utaknemmelige skarn, vi har bare gjort nogle ting nemmere. For patienterne og for os selv. Vi har haft meget fokus på samarbejde. Også på samarbejde med patienterne, hvor en del tilbød at blive væk for eksempel fra kontroller, som de mente kunne vente, sådan at vi i stedet kunne lægge kræfterne, hvor der var behov. Andre fik videokonsultationer. som sparede tid for både dem og os.” 

2: Corona: Flygtige forandringer eller nytænkning

Lotte Blicher Mørk advarede mod at tro at, corona vil komme til at medføre særlige fremskridt i det danske sundhedsvæsen fremover for patienter og mennesker:

”Vi lærte nogle gode konkrete ting som for eksempel at vaske hænder. Men jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem coronaens konkrete og eksistentielle læring, og desværre tror jeg ikke, vi på det mentale plan har lært ret meget. Måske vi – med respekt for de syge og døde - ikke blev tilstrækkelig hårdt ramte til at opnå eksistentielle forandringer. Også jeg kan godt drømme om mere tid til lægefaglige beslutninger, men jeg tvivler på, at den kommer. Jeg tror ikke på det, for hvordan kan man overhovedet spørge om, hvordan man skal indtænke mennesket i en kommende sundhedsreform? Det er ligesom dengang, hvor man sagde ’Patienten i centrum’. Ja, hvad ellers? Så nej, jeg tror ikke, at corona ændrer på noget her. Jeg tror, vi skal passe på med at tro, at det hele bliver bedre efter corona."

Anne Skare Nielsen derimod så en ny lys fremtid for sundhedsvæsnet. Ikke mindst hvis dets ansatte tager rollen som helte på sig:

”Hvis ikke sundhedsvæsnet nu falder i sine egne snørebånd, så er de de nye helte de næste par år. Vi synes sundhedsvæsnets ansatte er fantastiske. Vi har alle brug for at beundre nogen, og de skal tage beundringen til sig. Den vil også få betydning for en fremtidige større søgning til fagene, og man vil kunne få større selvstændighed i arbejdet. Corona har vist betydningen i at kunne blive bedre til det akutte og til at vurdere dilemmaer med mere plads til menneskelighed baseret på faglighed. Og vi har set, hvordan de lande, hvor tilliden var høj til myndigheder, og sundhedsvæsnet var robust, hører til dem, som har klaret sig bedst igennem corona. Og det kan godt være, at det er dyrt, men alternativet er endnu dyrere.”

For Anne-Marie Gerdes havde den største oplevelse under corona været at opleve sundhedsvæsnets oprustning af faglighed:

”Fagligheden fik fokus under corona, og vi har oplevet, hvad der sker, når fagligheden slippes løs og det sammenhold og samarbejde, der kan komme ud af dette. Så den omstillingsparathed, som ligger i at slippe fagligheden løs, har nok slået mig mest. Det handler grundlæggende meget om tillid, tillid til hinanden, tillid til myndighederne og tillid fra patienterne,” sagde Gerdes, som også påpegede, at faglighed også kan bestå i ikke altid at følge retningslinjer:

”Jeg går ind for retningslinjer, men måske vi skal lære at have mod til nogle gange at træde uden for retningslinjerne, for de er ikke altid det mest rigtige for hver eneste patient.”

Også for Mads Koch Hansen har corona været en øjenåbner. Især i forhold til tid, som han anskuer som meget vigtigt at få mere af i fremtiden:

”Det har været dejligt at være leder i denne tid. Opgaven var klar, møder var væk, mailboksen var til at komme igennem, og ting blev klaret på videokonferencer. Det skabte tid til at tage de vigtige beslutninger. Og det er alt sammen noget, vi skal arbejde videre med fremover, for noget skal skæres væk, og andet skal omorganiseres.”

Også for Torben Klitmøller Hollmann har begrebet tid indeholdt en vigtig erfaring, som han vil tage med sig:

”Vi har ikke været igennem en revolution, vi har bare opdaget, at nærhed også er pleje. Vi har fået mere tid ved, at en masse projekter er sat i baggrunden eller aflyst på grund af corona, så for os handler læring her om, at vi skal have en anden organisering af vores arbejde, så vi får mere tid. Vi skal lære at stoppe op og vælge og for eksempel ikke sætte gang i alle mulige kvalitetsprojekter, som er gode nok i sig selv, men som vi ikke har tiden til at følge op på. 30 til 40 procent af vores patienter får ingen besøg andet end højst til jul, og de får det meget bedre også i forhold til sygdom, når vi giver dem mere tid, har vi nu lært.”

Corona åbner for prioritering af ressourcer

Gæsterne var også optagne af ressourcer, men ikke defineret som flere eller færre penge. Men i stedet kredsede de om sundhedsvæsnets ressourcer i form af tid og omprioritering af fokus, så læger kan komme tættere på deres patienter og patientrelateret beslutningskraft:

Mads Koch Hansen: ”Tid er vores vigtigste ressource, og corona har vist mig, at også i denne sag var det tiden, som har været vigtigst for det bedre samarbejde. Så vi skal have bedre tid også fremover, så vi kan blive bedre til at fortælle patienter, hvad der er det vigtigste og mest rigtige for dem, for der ligger mange ressourcer gemt i at give de rigtige behandlinger til de rigtige patienter, da det er ikke altid er det, som der står i retningslinjerne, der er der vigtigste for patienten.”

Anne Skare Nielsen mente, at det danske sundhedsvæsen grundlæggende har, hvad det har behov for, og at det i høj grad handler om at prioritere sine indsatser og organisere sig på nye måder:

”Vi har, hvad vi skal bruge, men vi skal vælge, hvad vi vil tro på. Vi skal have skabt et nyt organisationsprogram, for det nuværende med Kong Gulerod i toppen af organisationen duer bare ikke. Det skal skiftes ud med et nyt, som har patienten i midten, og som giver personalet retten tilbage til at passe deres arbejde.”

Også Anne-Marie Gerdes så fremdrift i en kommende prioritering af ressourcerne:

”Jeg tror, at corona har gjort, at det er legitimt at tale om prioritering af ressourcerne, og at det er nødvendigt at prioritere. Katten er nu kommet ud af sækken, og det er godt, men det er en politisk opgave.”

Torben Klitmøller Hollmann ønskede at prioritere flere ressourcer til samfundets svageste, som han mener får for lidt del i sundhedsvæsnets tilbud sammenlignet med højtuddannede og økonomisk bedrestillede:

”Mulighederne for at rette op på uligheden i sundhed er vi ikke kommet så meget længere med under corona, og det bekymrer mig. Jeg synes heller ikke, at vi brugte krisen til at tage bedre hånd om de mennesker, om hvem vi ved, at de har store behov, som ikke dækkes. Dem skal vi blive bedre til at prioritere.”

Lotte Blicher Mørk advarede mod at tro at, corona vil komme til at medføre særlige fremskridt
i det danske sundhedsvæsen fremover for patienter og mennesker. "Desværre tror jeg ikke,
vi på det mentale plan har lært ret meget. Måske vi – med respekt for de syge og døde - ikke
blev tilstrækkelig hårdt ramte til at opnå eksistentielle forandringer," sagde hun.

 

For Anne-Marie Gerdes havde den største oplevelse under corona været at opleve
sundhedsvæsnets oprustning af faglighed: ”Den omstillingsparathed, som ligger i
at slippe fagligheden løs, har nok slået mig mest. Det handler grundlæggende
meget om tillid, tillid til hinanden, tillid til myndighederne og tillid fra patienterne,”
sagde Gerdes, som også påpegede, at faglighed også kan bestå i ikke altid at følge
retningslinjer.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter