Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”Vi har skabt vores sundhedsvæsen på markedskræfter, og det betyder, at der er befolkningsgrupper, som simpelthen ikke har adgang til sundhedsvæsnet,” sagde professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard i fredagens virtuelle session i konferencen Hvad nu, Sundhedsvæsen?

Professor: Video kan måske afhjælpe ulighed i sundhedsvæsenet

Måske kan nye teknologier som videokonferencer afhjælpe den sociale ulighed, som betyder at nogle patienter ikke mere har adgang til praktiserende læger eller speciallæger, mener professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard.

”Vi har skabt vores sundhedsvæsen på markedskræfter, og det betyder, at der er befolkningsgrupper, som simpelthen ikke har adgang til sundhedsvæsnet,” sagde Jess Søgaard i Sundhedspolitisk Tidsskrifts virtuelle konference, Hvad nu Sundhedsvæsen? - session 4 (se video her), der fredag forsøgte at finde svar på, hvorvidt fremtidens sundhedsvæsen kan tage nogle af coronakrisens blandt andet digitale landvindinger med sig ind i fremtidens sundhedsvæsen og således frigøre flere kræfter til at tage sig af blandt andet et stigende antal ældre og komplekse patienter.  

Det overordnede tema for dagens konference var hvilke af sundhedsvæsnets erfaringer under coronakrisen, der skal beholdes, videreudvikles eller måske ligefrem smides ud igen?  havde særligt fokus på sundhedsvæsnets udvidede brug af teknologiske løsninger under coronakrisen. Gæsternes erfaringer og anbefalinger vil indgå i et Løsningslaboratorium, der efter konferencen arbejder videre med at konkretisere og formulere anbefalinger, som vil blive samlet i et Løsningskatalog i en session efter sommerferien. Løsningskataloget er tiltænkt at skulle fungere som fagligt bidrag til politikernes nye sundhedsreform.

I konferencen deltog Mads Nielsen, professor på Københavns Universitet (KU) med speciale i machine learning, algoritmer og kunstig intelligens, Lars Ehlers, professor på Aalborg Universitet og ekspert i virtuelle konsultationer og telemedicin, Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Mads Koch Hansen, læge og tæt på at blive tidligere direktør for Sygehus Lillebælt og tidligere formand for Lægeforeningen, og Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for FOA - Social og Sundhed, hvis fælles samtale blev styret af journalisterne Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig.

Blandt takeaways fra konferencen er:

Kvalitet og besparelser i nye teknologier

Lars Ehlers var begejstret for sundhedsvæsnets oprustning af virtuelle konsultationer:

"For mig har det mest spændende ved corona været at se den øgede brug af virtuelle konsultationer. Der er ingen tvivl om, at der sker store produktionstab i samfundet, fordi det nærmest tager en hel dag at gå til lægen. Der er mange ressourcer at hente her, for nu kan vi være på arbejde hele dagen og lige tage 10 minutters afsides samtale med lægen. De sundhedsprofessioneller er ofte barrieren ved indførelse af ny teknologi. Med god grund, for de er bekymrede for kvaliteten og tabet af at kunne se og føle patienterne. Men nu har corona skubbet til, at man kom i gang,” sagde Ehlers, der dog opfordrede til kvalitetskontrol:

”Men det betyder også, at vi er nødt til at evaluere kvaliteten i det, vi har gjort, for det har været en stor og spændende rejse, som sundhedsvæsnet her har været igennem. Og den skal vi lære af, for nogle ting i det her eksperiment er gået godt, andet er gået skidt, og noget er gået bedre, end vi regnede med. Vi har desværre blandt andet set, at nogle patienter døde i et telemedicinsk diabetesprojekt om sår, fordi lægerne ikke kunne se det hos deres patienter, som de havde behov for at kende til om patienten. Den viden, vi har opnået under corona,skal også samles op. Vi skal vide, hvor det fungerer, og hvor der går kvalitet tabt i de virtuelle kontakter.”

Mads Koch Hansen erklærede sig enig med Lars Ehler og tilføjede:

”Vi har været skeptiske overfor, om de virtuelle konsultationer ville blive gode nok, og vi har heller ikke rigtig vidst, hvordan vi skulle gøre det rent praktisk på hospitalerne. Men nu har vi lokalerne, og hver anden konsultation sker i ambulatoriet, og hver anden er virtuel. Vi har lært, at det er os, der booker en tid hos patienten kl. 11 og ikke blot en ’ i løbet af formiddagen’-aftale. Nogle af vores patienter har sagt, at de er glade for de virtuelle samtaler, for nu kan de se lægen i øjnene i stedet for, at lægen hele tiden kigger ind i en skærm.”

Også Jes Søgaard opfordrede til vidensopsamling og evaluering, som han - støttet af pandelets øvrige deltagere - anbefalede udført af fagpersoner samlet fra en bred vifte af fag:

”Det, der er sket på det her område, er jo bare, at man har taget gammelkendte teknologier i brug i større skala. Men vi har to opgaver nu, hvis ikke det hele skal tabes. Vi er nødt til at indsamle viden herfra, finde ud af, hvad der er godt, og hvad der er skidt ved det. Ellers risikerer vi at falde tilbage i gamle vaner. Og så skal ledelserne støtte op omkring at finde ud af, hvad det er, som vi skal have med fremover. Det her er en ledelsesopgave.”

Kunstig intelligens endnu ikke altid robust nok

Mads Nielsen: "Vi taler meget mere om kunstig intelligens, end vi bruger det. Vi mangler blandt andet ofte evalueringer af teknologien. Faktisk bruger vi det lige nu kun få steder i det danske sundhedsvæsen, og det er med god grund. Vi skal vente med at bruge det på patienter, men der er lavt hængende frugter i forhold til ressourceplanlægning, vi bør høste. For eksempel indenfor planlægning af sengepladser. Men også indenfor radiologien vil kunstig intelligens kunne frigøre ressourcer." 

Mads Koch Hansen mente heller ikke, at den kunstige intelligens endnu altid var robust nok. Ikke mindst i forhold til patientbehandling:

”Ja, vi må have mere viden – også om, hvad vi ikke skal bruge det til. Forskere kommer med overoptimistiske vurderinger af dens brug, og kunstig intelligens er én af de situationer, hvor lægers konservatisme kan være nyttig. For eksempel kan vi jo ikke bare overtage amerikanske algoritmer trænet på amerikanske patienter. Men samtidigt har vi jo for eksempel også set et projekt, hvor patienter med hjertesvigt kan monitorere deres hjerte selv ved hjælp af Ipad’en. Det vil være godt for 80 procent af patienterne, men ikke for de sidste 20 procent. Så det er også her, at vi skal forstå, at de individuelle beslutninger er vigtige, og for at kunne behandle folk ens, skal vi behandle dem forskelligt.”

Jes Søgaard kunne som Mads Nielsen godt se ressourcebesparelser ved anvendelse af kunstig intelligens i en ikke alt for fjern fremtid:

”Jeg fornemmer, at der er ved at ske et gennembrud i kommunerne og hjemmeplejen, hvor man bruger det til for eksempel planlægning af medarbejdernes ruter, men hvor næste skridt er at matche sundhedspersoners kompetence med patienter og borgeres behov. Det vil kunne spare mange ressourcer at styrke denne matching af kompetencer og behov.”

Social ulighed

Især Jes Søgaard og Torben Klitmøller Hollmann var optaget af, hvordan samfundet og sundhedsvæsnet skal blive bedre til at tage hånd om sine svageste borgere og patienter:

”Sundhedsvæsnets store ressourcer er der, hvor der er mindre behov. Men måske vi med de nye teknologier kan gøre noget ved den sociale ulighed,” sagde Jes Søgaard, der påpegede, at hele forudsætningen for at indføre mere digital kontakt mellem patienter og sundhedspersonaler er, at samfundets digitale infrastruktur fungerer, hvilket den ikke gør i mange områder af landet:

”Man kan jo ikke have videokonsultationer mellem læger og patienter, som hele tiden afbrydes, så internetforbindelse må anskues som en strategisk vigtig infrastruktur,” sagt han.

Torben Klitmøller Hollmann gav udtryk for, at uligheden i det danske sundhedssystem nu er så stor, at man ikke bør spekulere i besparelser, men i kvalitetsløft i behandling til samfundets svageste grupper:

”Lige nu er vi glade, for vi har oplevet, at det ikke gik som i Italien. Vi er glade, fordi vi overlevede. Men vi skal slå koldt vand i blodet og se os for. Jo, man kan måske godt spare ressourcer ved øget anvendelse af video, men så skal de penge altså bruges til dem, der har meget større behov end det, der imødekommes i dag, så vi fremover bruger ressourcerne rigtigt til de rigtige mennesker. For kan vi bruge de nye teknologiske løsninger til at fastholde mennesker i behandling for at undgå de konsekvenser, som vi kender af, at folk giver slip på behandling, vil det kunne spare ressourcer for samfundet. I stedet for, at disse mennesker mister arbejde, bolig og konen. Vi ved udmærket alle sammen udmærket, hvem det er, vi taler om. Men vi gider tilsyneladende bare ikke gøre noget ved det, selv om vi godt kunne. Vi bør bruge de muligvis frigivne ressourcer til at skabe håndholdte løsninger til dem, som ellers falder fra deres behandlinger, fordi de ikke har adgang til sundhedsvæsnet, mens der i hvert fald ikke mangler speciallæger i Nordsjælland.”

Opgaveglidning er svært

Studiets gæster var desuden enige om, at yderligere opgaveglidning og kompetenceoprustning bør være en del af et fremtidigt sundhedsvæsen:

Jes Søgaard: ”Vi har talt om opgaveglidning i 30 år. Og det har vi gjort så længe, fordi det er svært. For eksempel vil sygeplejerskerne gerne tale opgaveglidning med lægerne, men ikke helt så gerne med sosu’erne. Opgaveglidning kræver også kompetenceløft. Men uanset hvad, så er vi nødt til at komme i gang med det, og jeg tror, at forandringerne skal komme nedefra.”

Torben Klitmøller Hollmann støttede også opgaveglidning, hvilket tydeligvist betød overtagelse af nogle af de traditionelle sygeplejerskeopgaver:

”Vi har lært, at vi faktisk godt kan. Vi stod overfor noget helt nyt uden retningslinjer og værnemidler, og i den forbindelse har vi lært at bruge de rette hænder til de rette opgaver. Vores medarbejdere har fået udviklet deres faglighed uden at skulle spørge alle mulige om alle mulige småting. Vi har lært, at opgaveglidning ikke handler om at tage opgaver fra andre, men om at bruge de hænder, som er bedst til opgaven,” sagde Hollman, der blandt andet efterlyste fornuften i, at der skal komme en sygeplejerske og give diabetesmedicin, når hans folk alligevel er på stedet for at hjælpe patienten op af sengen og i tøjet.

Mads Koch Hansen understregede behovet for de rette kompetencer på rette sted: ”Vi har under corona haft et godt samarbejde med kommunen, men det kunne have været endnu bedre, hvis der også havde været nogle læger ude i kommunerne. Vi har fået åbnet vores øjne for teamarbejdet med kommunerne, men dermed også for, at vi må have nogle speciallægekompetencer ud i kommunerne. Jeg siger ikke hermed, at nu skal vi bare have en masse læger ansat i kommunerne. Måske det er nogle af hospitalernes læger, som skal tættere på kommunerne. Men måske plejehjemslægen er en god måde at starte dette teamwork op på.”

Behandlingsråd skabte vis bekymring

Studiets gæster støttede alle det nye kommende Behandlingsråd, men flere ytrede dog også en vis bekymring for, at rådet risikerer at blive en barriere mod teknologiske innovationer i sundhedsvæsnet:

Jes Søgaard sagde for eksempel: ”Jeg støtter et kommende behandlingsråd. Men jeg kan godt frygte en topstyring af teknologiske redskaber.  Vi skal passe på, at behandlingsrådet ikke bliver for meget prioritering, for det her er meget mere komplekst at prioritere end medicin. Rådet må ikke blive en stopklods for udvikling på de her områder.”

Også Mads Nielsen kippede med et lille advarende flag:  

”Det er vigtigt, at vi ikke har for snævre standarder for nye teknologier, der ofte ikke er af høj kvalitet fra begyndelsen, men skal udvikles yderligere.”

Lars Ehlers var enig i, at rådet ikke bør trække unødige standardiseringer ned over sundhedsvæsnet:

"Jeg ser oprettelsen af rådet som en bevægelse i en positiv retning, sådan at vi får et Behandlingsråd, som kan prioritere og evaluere og fremskaffe gevinster til patienter, samfund og sundhedsvæsnets organisationer. Vi skal ikke tromle løsninger og standarder, men være med til at frigøre ressourcer.”

Mads Koch Hansen opfordrede i stedet rådet til også at skue baglæns i sit kommende arbejde:

”Jeg synes, at Behandlingsrådet også bør inddrage allerede kendt teknologi og kendte behandlinger, for noget af det duer jo ikke. Og det ved vi faktisk godt, så lad os nu slippe af med det én gang for alle.”

 

Panelet i studiet. I konferencen deltog fra venstre Torben Klitmøller Hollmann, Jes Søgaard, Mads Koch Hansen og Mads Nielsen. Eksperten i virtuelle
konsultationer og telemedicin, Lars Ehlers, var selvfølgelig med på livevideo fra Aalborg. 

 

Se videoerne af de første sessioner:

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter