Inflammations-sygdommene behøver et nationalt center

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”Der er en række vigtige ting omkring børnene, vi endnu ikke ved, og som er uklare for os," siger Allan Randrup Thomsen.

Børns smitte er en joker i udviklingen af coronavirus

En ny amerikanske undersøgelse fra Massachusetts General Hospital viser, at børn har potentialet til at være tavse spredere af coronavirus i større omfang end hidtil antaget.

Men professor og virolog ved Københavns Universitet mener, at heller ikke dette studie desværre afklarer, hvor store smittespredere børn er. En uvished han håber, forskningen meget snart afklarer.

Børns smitte er en joker i udviklingen af coronavirus, og rundt i Europa og i USA ruller debatten om, hvor vidt det er sikkert for børn, deres lærere og familier at holde skolerne åbne. For eksempel insisterer præsident Trump og Englands og Italiens premierministre, Boris Johnson og Giuseppe Conte, på, at skolerne skal åbnes, trods at de mødes med masser af protester. Og i Danmark er børnene allerede i skole, om end skolerne præges af daglige ad hoc op- og nedlukninger på grund af konstateret virussmitte.

Men nu konkluderer den hidtil mest omfattende undersøgelse udført af forskere på Massachusetts General Hospital (MGH) og Mass General Hospital for Children (MGHfC), at børn måske spiller en større rolle for spredning i samfundet af ​​COVID-19 end tidligere antaget.

Studiet er offentliggjort i Journal of Pediatrics og omfatter 192 børn og unge i alderen fra 0-22 år. Heraf testede 49 børn positive for SARS-CoV-2, og yderligere 18 børn havde sent startet, multi-organ COVID-19-relateret sygdom. Og ifølge forskerne havde de inficerede børn et markant højere virusniveau i deres luftveje, end man fandt hos voksne, som var indlagt til COVID-19-behandling på intensiv.

"Jeg blev overrasket over de høje niveauer af virus, vi fandt hos børn i alle aldre, især i de første to dage af infektions start," siger børnelæge Lael Yonker, direktør for Massachusetts General Hospital’s Cystic Fibrosis Center og hovedforfatter af undersøgelsen.

Alessio Fasano, MD, direktør for Mucosal Immunology og Biologisk Research Center, Massachusetts General Hospital og seniorforfatter til manuskriptet siger om undersøgelsens fund: "Under denne COVID-19-pandemi har vi hovedsageligt screenet forsøgspersoner, som udviser symptomer, så vi har draget den fejlagtige konklusion, at langt de fleste mennesker, der er inficerede, er voksne. Imidlertid viser vores resultater, at børn ikke er beskyttet mod denne virus. Vi bør således ikke se bort fra børn som potentielle spredere af denne virus. " 

Forskerne bemærker desuden, at selv om børn med COVID-19 er mindre tilbøjelige til at blive ligeså alvorligt syge som voksne, så kan børnene altså, uanset om de har symptomer eller ej, bære virus fra skolen og tilbage i deres hjem. 

Men professor og virolog Allan Randrup Thomsen, som leder en forskningsgruppe i eksperimentel virologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, maner til foreløbig ro omkring studiets konklusioner, selv om han finder studiet som sådan kvalificeret:

”Det er jo ikke nyt, at børn kan have relativt store mængder coronavirus i svælget. Det ved vi godt allerede fra andre studier. Hvad vi ikke ved endnu med sikkerhed, er hvor ofte børn smittes, og i hvor høj grad børnene også fungerer som smittebærere. Og disse spørgsmål afklarer dette studie desværre ikke,” forklarer Randrup Thomsen og uddyber: 

”Når forskerne for eksempel sammenligner børn og voksnes mængde af virus i halsen og siger, at den er større hos børn end hos de voksne, vil det for eksempel kunne skyldes, at de indlagte voksne er mere syge, og at virusinfektionen derfor har bevæget sig længere ned i lungerne, som vi jo ved, at den gør. Samtidigt med, at vi godt ved, at børn kan have høje mængder virus i svælget, men alligevel ikke være særligt syge,” siger han, der også beklager, at den forskningsbaserede viden om børns risici og smitteevne endnu ikke er større end, den er: 

”Der er en række vigtige ting omkring børnene, vi endnu ikke ved, og som er uklare for os, for vi ved ikke, hvor meget de smitter, og vi ved ikke, om der er forskel på børn, som udviser symptomer, og børn, som er smittede, men uden symptomer. Og det er da også derfor, at der er så stor uenighed omkring børns skolegang lige nu. En uenighed som til dels også præges af, at man nogle gange blander æbler og pærer, når man sammenligner forskellige landes erfaringer med åbning og lukning af skoler, idet skolernes foranstaltninger overfor smitte kan være helt forskellige. Samtidigt med at de respektive samfunds generelle smittetryk også kan være meget forskellige, hvilket måske også har betydning for mulig smitteudvikling i skolerne. ”

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er det vigtigt, at den manglende viden om børnene hurtigst muligt erstattes af reel viden:

”Lige nu ser det ud til at smitten er stigende rundt omkring både nationalt og i Europa, og vi monitorerer smitteudvikling ved hjælp af tests og foretager lokale nedlukninger i skoler i tilfælde af smitte. Og faktisk ved vi ikke, om vi har været dygtige eller blot heldige med vores lukninger og åbninger af skolerne under pandemien. Men hvis vi på et tidspunkt her i løbet af efteråret skal til at forholde os til eventuelle større eller mindre lockdowns af samfundet igen, så er det især i den forbindelse meget vigtigt, at vi ved mere om børnenes reaktioner på smitte og betydningen af deres rolle som smittebærere. En viden som endnu er utilstrækkelig i forhold til at kunne vurdere, hvilken effekt skolelukninger har i forhold til forsøg på at holde samfundets generelle smittetryk nede,” siger Randrup Thomsen, der forventer, at den nærmeste tid vil bringe nye studier, som vil kunne medvirke til at afklare situationen: 

”Der er meget relevant, at vi bliver klogere på det her område, og der er stor interesse for børnene, så der foregår meget forskning lige nu, og jeg forventer, at vi snart ser nogle resultater heraf,” siger han.

Sundhedsminister undviger spørgsmål om insulintilskud

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad hans holdning er til Medicintilskudsnævnets forslag om at fjerne generelt tilskud til en lang række insulin-præparater. 

Tilskudsnævn håber, at færre tilskud til insulin vil presse priser

Medicinsk Tidsskrift har fået indsigt i en e-mail sendt fra Lægemiddelstyrelsen til Sundheds- og ældreministeriet, hvori det beskrives, at Medicintilskudsnævnet håber, at det stærkt kritiserede forslag om at fjerne tilskud til en lang række insulin-præparater vil resultere i et prisfald på præparaterne.

Overvældende interesse for sygehustilbud til patienter med svær overvægt

104 mennesker med BMI over 30 er netop nu henvist til Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) på Sydvestjysk Sygehus, der åbnede for henvisninger fra de praktiserende læger i slutningen af august. Initiativet er dimensioneret til at modtage 500 patienter om året, så det er mange henvisninger på meget kort tid.

Farvel til ordet sukkersyge på etiketter og recepter

Ordet sukkersyge vil ikke længere fremgå af recepter og doseringsetiketter efter en henvendelse til Lægemiddelstyrelsen fra Steno Diabetes Center Odense og tænketanken Type 1.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter