Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Det er meget at forlange, at jeg som praksislæge skal have et fuldt overblik over mine 1600 patienters aktuelle tilstand. Der er stor risiko for, at jeg som læge kommer til at overse en,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Praksislæger: Sundhedsstyrelsens definition af særlig høj risiko for vag

Lige siden myndighederne indledte sit vaccinationsprogram mod covid-19 har praksislæger efterlyst klarere retningslinjer for, hvilke patienter, der hører til gruppe fem - dem, der har særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Nu kaster de håndklædet i ringen.

Regionerne er aktuelt i gang med at vaccinere borgere i gruppe fem - det vil sige dem, med særlig høj risiko for at få svær covid-sygdom. 10 pct. af denne gruppe skal henvises fra almen praksis svarende til fire-seks per standardpraksis på 1600 patienter. Men den opgave har almen praksis svært ved at løfte, da de praktiserende læger er i tvivl om hvilke patienter, de skal henvise. Det fortæller praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup, der vurderer, at Sundhedsstyrelsens måde at definere gruppen på er årsagen til problemet. 

“Gruppe 5 er ikke ordentligt defineret - Sundhedsstyrelsen prøver godt nok på deres hjemmeside, men henviser i stedet til listen over gruppe 10 - de patienter, som kun er ‘øget’ risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, som er nærmere beskrevet i en udgivelse fra december. Det betyder, at jeg ikke kan finde ud af præcis, hvad det er for nogle patienter, som det drejer sig om,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup. Når han påpeger problemet overfor Sundhedsstyrelsen, oplever han, at embedsmændene gemmer sig bag bunker af diagrammer og regneark.

“I stedet burde Sundhedsstyrelsen vende blikket mod de praktiserende læger og finde frem til, hvordan man identificerer de patienter, som tilhører denne gruppe. Har de brug for hjælp, kan de med fordel alliere sig med de lægefaglige specialer,” siger han. 

Da regionerne indledte vaccination af gruppe fem i begyndelsen af januar, var det som udgangspunkt kun de patienter, der havde et igangværende forløb på sygehuset, f.eks. efter en blodprop eller som led i et kræftforløb. Hospitalerne fik til opgave at henvise disse patienter, som ifølge Sundhedsstyrelsens estimater blev vurderet til at udgøre 90 pct. af den samlede gruppe på 190.000 danskere. De resterende 10 pct. skulle ske fra almen praksis.

“Man tænkte, at der ikke var så mange af dem i almen praksis. Men det er der nu nok alligevel. Vi har bare ikke tal på dem, og det er ikke spor let at finde dem. Sundhedsstyrelsen understreger, at de kun forventer et skøn, men det er meget at forlange, at jeg som praksislæge skal have et fuldt overblik over mine 1600 patienters aktuelle tilstand. Der er stor risiko for, at jeg som læge kommer til at overse en,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.  

Hvis Sundhedsstyrelsen fra begyndelsen havde klædt praksislægerne på ved at sætte nogle objektive kriterier, kunne han have fundet en mere objektiv måde at finde frem til de relevante patienter på ved at programmere en passende algoritme. Det ville ikke have taget ham lang tid. Men det ville langt fra være en mulighed for alle praksislæger, siger han.

“Vi har lidt opgivet håbet om, at Sundhedsstyrelsen får grupperne tilstrækkeligt godt defineret. Men tiden går, og folk bliver jo før eller siden alligevel vaccineret. Vi trækker på skulderen og siger, at vi har henvist de fire til seks patienter, som vi selv har kunnet udpege blandt vores patienter - og måske lidt til. Og så må vi se, om de bliver indkaldt,” siger han. 

Han fortæller, at han selv har lavet en algoritme, der trækker data fra hans eget statistiksystem. Algoritmen er indrettet sådan, at den selv kan finde frem til de patienter, der har hjertesvigt, diabetes og kræft. Dertil kommer dem, der får immunsupprimerende medicin. Algoritmen leverer en liste over 150 patienter, som han efterfølgende har stillet op overfor hinanden og lavet en prioritering over. Men uden klar definition bliver det kun et skøn.

“Problemet er, at mange praksislæger ikke koder dataene rigtigt ind i deres systemer. De får derfor endnu sværere ved at finde frem til de relevante patienter, som derfor bliver for sent vaccineret i forhold til, hvad de burde og dermed risikerer at blive smittet og få et alvorligt sygdomsforløb,” siger Peder Ahnfeldt- Mollerup. Han frygter, at problemerne bliver endnu større, når man går i gang med at vaccinere borgere i gruppe 10 - dem, som blot har øget risiko, uden at den er noget ‘særligt’. For denne gruppe rummer 200.000 borgere, der alle skal henvises via almen praksis. Her skal hver praksis i gennemsnit henvise 60 patienter.

“Det siger sig selv, at vi ikke kan finde dem ud fra hukommelsen,” siger han. 

Jonatan Schloss, direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), bekræfter at Sundhedsstyrelsens definition af gruppe fem generelt har skabt forvirring blandt de praktiserende læger. 

“Problemet er ikke så meget at finde dem. Det svære er prioriteringen af dem. De praktiserende læger står overfor en pyramide, hvor de sygeste er den lille top, mens de raskeste ligger i den brede bund. Og så beder myndighederne praksislægerne om at begynde fra toppen og finde frem til, hvem der er de sygeste. Der er ikke nogen formel på det. Det er et fagligt skøn, hvor man skal lægge mange ting sammen - er de svækkede, er de gamle, har de komorbiditet. Så det er en svær opgave, både for sygehuslæger og for praksislæger,” siger Jonatan Schloss, der pointerer, at udfordringerne har varieret meget fra klinik til klinik.

“Erfarne læger kan lynhurtigt sætte sig sammen med sygeplejersken og finde ud af, hvilke patienter, der er mest oplagte at henvise. Hvis du er ny praktiserende læge med et nyt ydernummer så er det en svær øvelse, fordi du ikke kender dine patienter så godt. For her findes der endnu ikke nogen knap, der udløser en liste over de sygeste patienter.” 

Er de praktiserende læger blevet stillet overfor en urimelig opgave?  

“PLO foreslår stadig, at myndighederne fastlægger rækkefølgen af vaccinationer ud fra alder. For det handler jo ikke om, hvorvidt borgerne skal vaccineres eller ej. Det handler om, hvorvidt de skal vaccineres i marts eller april måned. De kommer jo til at blive vaccineret. Og der havde ikke været så meget ballade og diskussion, hvis man havde sagt, nu tager vi de 100-årige først. Man havde nået tæt på samme resultat,” siger Jonatan Schloss.

Professor: Hvem skulle ellers gøre det?

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard kan ikke se, hvorfor almen praksis ikke kunne påtage sig den opgave. 

“Faktisk mener jeg, at det er ret vigtigt at få identificeret gruppe fem til fremrykket vaccination. Hele den forsigtige genåbningsplan beror på fremadskridende intelligent vaccinationspolitik. Vi har ikke decideret regnet på lige den del, men Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan ligger til grund for alle scenarieberegninger, og gruppe fem borgere har meget større indlæggelsesrisiko (og dødsrisiko) ved smitte end jævnaldrende borgere.” siger Jes Søgaard. 

”De praktiserende læger har et ’patientpopulationsansvar’, og de honoreres herfor gennem basishonoraret. Derfor bør de også have et statistiksystem, der kan identificere de pågældende patienter. Hvem skulle ellers gøre det?”, spørger Jes Søgaard. 

“I princippet er det jo en god ide”

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, VIVE, har svært ved at få øje på den ideelle løsning.

“I princippet er det jo en god idé, at almen praksis kan udvælge de patienter, der har størst behov, i en erkendelse af, at en mere databaseret tilgang ikke altid kan fange de patienter, der reelt har en helbredstilstand, som er problematisk i forbindelse med covid-19. Udfordringen er bare, at man risikerer, at en række patienter vil forsøge at komme foran i køen, og at de praktiserende læger skal bruge tid og kræfter på at afvise patienter, som selv mener, at de bør være omfattet af denne kattelem. Der er mig bekendt ikke regnet på det, og det vil heller ikke være let. Men uanset hvad man gør, så er det galt,” siger Jakob Kjellberg. 

“Hvis man laver det databaseret, så vil der være situationer, som vil være meget svære at forklare rent lægeligt, og laver man det mere individuelt, så risikerer man skal bruge en masse tid og kræfter på noget, der næppe har den helt store betydning.”

 

 

Diabetesmedicin forbedrer IBD-prognose

GLP-1-receptoragonister og DPP-4-hæmmere er forbundet med mindre alvorlige sygdomsforløb hos personer, som har både type 2-diabetes og IBD.

Nyt grundforskningscenter slår dørene op

På grundforskningscenteret PREDICT vil man kombinere våde og tørre sundhedsdata for at bidrage til forståelsen af inflammatoriske tarmsygdomme og skabe grundlaget for personlig medicin.

FDA kræver advarsler på visse JAK-hæmmere

Efter at have fundet flere brister i sikkerhedsprofilen af JAK-hæmmeren Xeljanz (tofacitinib) til behandling af gigt og atopisk eksem har den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, besluttet, at dette og lignende midler ved markedsføring skal forsynes med såkaldte black box-advarsler. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo