Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Læger og forskere: Vi er trætte af at få jurister til at enes

På en éndags-konference afholdt på Christiansborg tidligere denne måned mødte forskere, politikere og repræsentanter fra myndighederne og diskuterede mulige løsninger på de juridiske benspænd, der bremser og til tider helt stopper den nationale kliniske forskning i Danmark.

Og klinikerne lagde ikke fingre mellem, hvad de mente om sagen:

”Danmarks status som forskningsnation er truet på grund af det her,” udtalte Jesper Grau Eriksen på konferencen ’Kræftpolitisk Forum’. Selv om konferencen tog udgangspunkt i kræftforskningen var de udfordringer og løsninger, der blev diskuteret på kongressen, generelle og relevante for alle forskere, der bruger patientdata.

Jesper Grau Eriksen, der er professor og overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, holdt selv et oplæg, hvor han fremlagde nogle gruopvækkende eksempler på juridiske hårdknuder, der havde bremset eller helt ødelagt et nationalt klinisk forskningssamarbejde. 

Et eksempel lød, at der gik mere end to år fra, at forskerne anmodede om tilladelse til brug af bestemte patientdata på tværs af regionerne, uden juristerne nåede til enighed. I stedet foreslog én af dem, om projektet ikke kunne skrinlægges. 

Eksemplet er måske usædvanlig grelt, men ikke enestående, og Jesper Grau Eriksen konstaterede, at det nationale samarbejde om klinisk forskning er vanskeligere end nogensinde før, fordi GDPR-lovgivningen fortolkes forskelligt blandt regionernes jurister, og de har svært ved at nå til enighed, hvilket bremser muligheden for at lave national forskning på patientdata.

”Jeg tror ikke, at juristerne er klar over, hvilke vilkår det skaber for os. Og hvilken skade det gør [på forskningssamarbejdet], at vi bruger så lang tid på det her,” sagde Jesper Grau Eriksen og pointerede, at de juridiske benspænd ikke kun forsinker forskning et år eller mere. Forsinkelsen kan også nedlægge projekter, fordi fondene ikke ønsker at holde deres bevillinger hen i det uvisse. 

Reelle konsekvenser for patienter

Der var enighed blandt oplægsholderne om, at det har reelle konsekvenser for det danske sundhedsvæsen og patienterne, når forskningsprojekter bliver stoppet af juridiske hårdknuder. Bl.a. står sundhedsvæsenet i en ringere position til at håndtere morgendagens patient. Og dem vil der være mange af. 

”Vi får mange flere patienter [i fremtiden], vi får mange flere behandlinger, og vi kan simpelthen ikke løfte opgaven, hvis vi ikke gør tingene smartere. Vi skal prioritere, hvad der er rigtigt og forkert, og så vi kan tilpasse behandlingen den enkelte patient. Data kan redde liv og spare penge, men må vi,” spurgte Ulrik Lassen retorisk under sit oplæg. Han er klinikchef på Rigshospitalets Onkologisk afdeling og professor i onkologi ved Københavns Universitet.

Problemet er, at det er svært at overvåge kvaliteten af de kræftbehandlinger, man har anbefalet på baggrund af mere eller mindre solid evidens, og det svækker behandlingskvaliteten. 

”Der mangler systematisk monitorering af behandling og konsekvenser. Vi vil gerne have flere kliniske forsøg og patienterne med, for vi ved rent faktisk ikke, hvordan det går,” sagde Cai Grau, leder af Dansk Center for Stråleterapi. Han er professor og overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. 

Det er særligt vigtigt indenfor de sygdomme, hvor personlig medicin kommer til at spille en større og større rolle, såsom onkologien, hvor evidensen for behandlingen er sværere at inddrive pga. mindre patientgrupper.

”Vi står i en tid, hvor vi faktisk ikke kan lave de her klassiske kontrollerede forsøg (RCT-studier, red.). Vi bliver nødt til at finde en anden vej. Vi bliver nødt til løbende at indsamle data på de patienter, vi behandler,” sagde Ulrik Lassen og pointerede, at patienterne er meget interesserede i at bidrage.

”Det må være det offentliges opgave at stille disse data til rådighed. Det skylder vi patienterne,” sagde han.

Juraen er myndighedernes opgave

Flere af klinikerne var tydeligt utålmodige med myndighederne, når det kom til at løse de juridiske benspænd, som forhindrer forskningssamarbejde mellem specialister på tværs af landet.

”Man har snakket om, at vi skal bruge data siden Kræftplan 1 for 20 år siden. Der er intet sket. Det burde faktisk være noget, som regionerne løftede eller fik hjælp til at løse. Det burde ikke være vores opgave (som læger, red.),” sagde Ulrik Lassen.

Det var en pointe, der gik igen. Klinikerne er trætte af at skulle hjælpe juristerne med at nå frem til enighed.

”Hvorfor er det lægen, der skal være tovholder på den juridiske proces? Det er vi ikke uddannet til. Det virkelige problem er den regionale opdeling og de juridiske mure mellem regionerne. For en kliniker ligner det en selvskabt plage,” sagde Jesper Grau Eriksen, der i halv spøg foreslog, at der blev lavet en slags Schengen-aftale for datadeling mellem regionerne.

Men heller ikke Jesper Grau Eriksen har tillid til, at løsningen skulle komme fra regionerne selv. 

”Løsning af problemerne skal ikke kun involvere regionerne, men skal løftes op nationalt. Regionerne ser ud til ikke at kunne løse det selv,” sagde han.

Danske Regioner: ”Vi er ikke i mål”

Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling, syntes at være helt enige med klinikerne i de juridiske udfordringer, de beskrev, men forsøgte samtidig at berolige med, at der rent faktisk bliver gjort noget. Man er bare ikke i mål endnu. 

”Alle vil det bedste for patienterne, men det er forskellige virkeligheder og hensyn, man varetager,” sagde Erik Jylling med reference til, at regionernes jurister forsøger at beskytte patienternes persondata og selvfølgelig sikrer, at regionerne overholder loven. 

Den enkelte region har et selvstændigt ansvar for at overholde lovgivningen, og derfor behandles sagerne individuelt af hver region involveret i et givent forskningsprojekt. 

”Vi har ufattelig meget data, og det vil være uansvarligt overfor patienterne, hvis vi ikke bruger dem. Vi har forsøgt at gøre noget, men er ikke mål endnu,” sagde han og fortsatte: 

”Regioner og universiteter har nedsat en ny juridisk arbejdsgruppe, hvor Staten også er med. Målet er ens fortolkning af gældende lovgivning. Men vi kommer til at være i kompleksiteten lidt endnu.”

I første omgang fokuserer arbejdsgruppen på den kliniske forskning og registerforskningen, fortalte Erik Jylling. Første prioritet er at få datarollerne – databehandler versus dataansvarlig - i forskningsprojekter til at fungere efter hensigten. Men listen på udfordringer er lang, advarede han.

”Det handler også om mennesker og organisationer. Vi skal have styrket forståelsen mellem jurister og forskere.”

Danske Regioner har taget initiativ til en fælles indgang til data – én indgang til sundhedsdata – som skal simplificere og afbureaukratisere igangsættelsen af nye forskningsprojekter på sundhedsdata.

”Vi vil gerne sikre, at de ansøgningsprocedure er så forenklede, at man ansøger ét sted - om det er videnskabelig godkendelse eller anmodning om data,” sagde Erik Jylling og uddybede, at pilotfasen er ved at være slut, og at projektet med én indgang snart kan rulles ud nationalt.

Løsning ikke overbevisende

Den nye formand for Lægeforeningen i Hovedstaden, Sanne Thysen, har tidligere kritiseret Danske Regioners pilotforsøg med én indgang overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift:  

”Tanken om én indgang til data er slet ikke ny – vi har hørt intentionen mange gange, men det er ikke blevet til noget. Og det hjælper altså først forskerne – og dermed patienterne – når det bliver til noget,” skrev Sanne Thysen over e-mail. Hun er læge og postdoc ved Frederiksberg Hospital.    

På konferencen var klinikerne heller ikke overbeviste. Flere tvivlede på, om det nu var regionerne, som skulle komme med løsningen. Efter Erik Jyllings oplæg og mikrofonen blev delt rundt til en spørgerunde, kom den forbi Jesper Grau Eriksen, som spurgte: 

”Jamen er den her mundfuld ikke al for stor til Danske Regioner, skal det ikke højere op?”

Erik Jylling svarede, at han ikke helt vidste, hvordan det skulle forstås.

”Jeg ved ikke, hvad det vil sige at løfte det højere op. Der er et implementeringsproblem,” sagde han og fortsatte med at forklare, at den rolle lå hos regionerne. 

En løsning er vigtig for økonomien

Senere appellerede klinikerne til de tre tilstedeværende folketingspolitikere og sundhedsordfører, Stinus Lindgreen (Rad.), Per Larsen (Kons.) og Rasmus Horn Langhoff (Soc.). Førstnævnte var fra starten lydhør og kendte til problemerne i forvejen. Sidstnævnte sagde, at han vil tage det med videre til sine partifæller. 

Men konkrete løsninger på de juridiske benspænd var der ingen af. Til gengæld forklarede tidligere professor i sundhedsøkonomi Lars Holger Ehlers vigtigheden af klinisk forskning på aktuelle sundhedsdata.

”Den kliniske forskning har en kæmpe betydning. Ikke kun for sundhedsvæsenet,” sagde han under sit oplæg. 

”LIFE-science udgør 20 procent af den danske eksport. Det har stor effekt på samfundsøkonomien. Sundhedsvæsenet har også betydning for rigtig mange andre brancher og spiller en stor rolle for produktiviteten i samfundet. Klinisk forskning er en af de helt centrale byggesten i et moderne sundhedsvæsen, og hvis det falder bort er vi ilde stedt.”

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether