Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



8 ud af 10 praktiserende læger stemmer for ny overenskomst

Forhandlingsaftalen om en ny overenskomst for almen praksis (OK18) er blevet vedtaget ved en urafstemning blandt PLO’s medlemmer. 82,8 pct. stemte for forhandlingsaftalen, mens 12,6 pct. stemte imod, og 4,6 pct. hverken stemte for eller imod.

Det betyder, at årets vigtigste aftale på sundhedsområdet træder i kraft d. 1. januar 2018. Den løber tre år til udgangen af 2020. Med aftalen får de praktiserende læger mulighed for at tjene flere penge, men skal også behandle flere patienter og overtage opgaver fra sygehusene.  

”I PLO’s bestyrelse er vi naturligvis glade for, at forhandlingsaftalen har fået så stor opbakning blandt medlemmerne. Uanset at aftalen stiller betydelige krav til både PLO og vores medlemmer, så tror jeg, at de fleste har set frem til, at en meget lang periode præget af usikkerhed nu forhåbentlig bliver afløst af en periode med mere stabilitet,” siger formand for PLO Christian Freitag i en pressemeddelselse.

Han peger på, at aftalen lægger nogle spor, der rækker længere end de næste tre år.

”Det helt overordnede mål er jo, at vi skal være nogle flere praktiserende læger og have noget mere hjælp fra personale. Det håber vi naturligvis, at denne vedtagelse kan bidrage til," siger han.

”Jeg håber, at alle praktiserende læger nu vil gå aktivt ind i arbejdet med at få aftalen til at fungere – uanset om man kan bidrage med lidt eller meget. Hvis vi i fællesskab kan lykkes med dette, så har jeg en tro på, at vi kan forbedre situationen både for lægernes arbejdsliv og for patienternes behandling i almen praksis.”

12,6 pct. af de afgivne stemmer var imod aftalen (svarende til 10,5 pct. af alle de stemmeberettigede).

”Jeg har forståelse for den bekymring, en del praktiserende læger har givet udtryk for bl.a. på vores medlemsmøder, i forhold til eksempelvis de nye opgaver og øgede forpligtelser til at køre sygebesøg, der ligger i aftalen. Det er en bekymring, jeg og PLO’s bestyrelse naturligvis tager alvorligt, og som vi vil være meget opmærksomme på i arbejdet med OK18,” siger Christian Freitag.

3.365 var stemmeberettigede, og den samlede stemmeprocent var på 84,9 pct.

Urafstemningen er blevet afholdt mellem 10.-18. oktober, hvor afstemningen sluttede kl. 12.

 

Hovedelementer i aftalen

  • Aftalen løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2020.
  • Praktiserende læger skal på sigt stå for hovedparten af behandlingen af KOL- og diabetes type 2-patienter. I perioden skal der ske en gradvis udflytning af ambulant aktivitet for de to patientgrupper, indtil opgaven er fuldt indfaset. I forbindelse med opgaveomlægningen indføres et kronikerhonorar, så praktiserende læger honoreres med et fast årligt honorar pr. patient med relevant diagnose, som er uafhængig af antallet af kontaktydelser i løbet af året. Der er aftalt en øget opsporingsindsats i forhold til KOL-patienter og en indsats for børn med astma. Patienter med KOL, diabetes eller lænde-rygproblemer vil fremadrettet kunne opleve et øget fokus fra den praktiserende læge ved at få udarbejdet en plan for sygdomsforløbet.
  • Kontroller af visse kræftsygdomme foretages i almen praksis, ligesom praktiserende læger skal styrke fokus på behovene hos det stigende antal kræftpatienter. 
  • Praktiserende læger får større ansvar for at følge op over for sårbare borgere efter udskrivelse fra hospitalet.
  • Sygebesøg i borgernes hjem opprioriteres. Aftalen indebærer en generel opprioritering ved at sikre praktiserende læger en honorarstigning og en aktivitetsstigning ved kørsel af sygebesøg. Det er forventningen, at denne opprioritering af det almindelige sygebesøg også understøtter samarbejdet med kommunale akutfunktioner.
  • Praktiserende læger med mange særligt behandlingskrævende patienter honoreres ekstra ud fra et såkaldt differentieret basishonorar.
  • Lægedækningstruede områder får en håndsrækning ved, at praktiserende læger i de områder får bedre mulighed for at etablere delepraksis, ansætte læger, som fortsat er under uddannelse og kompensation ved sygdom og barsel.
  • Kvalitetsarbejdet i almen praksis styrkes. Ambitionen er, at alle praktiserende læger fremover skal være del af en kvalitetsklynge, som arbejder målrettet med kvaliteten i klinikkerne.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter