Leif Vestergaard: Almen praksis skal have tilknyttet lokale direktører

Almen praksis skal have tilknyttet en lokal leder i en række funktionsbærende enheder med akuthospitalerne som base. En sådan leder skal indgå på lige fod med den øvrige hospitalsdirektion og sikre økonomisk, faglig og ledelsesmæssig kontrol i praktiserende lægers arbejde.

Det foreslår Leif Vestergaard og Frank Ingemann Jensen i en kronik, der er skrevet for nyhedsbrevet ´torsdag: 8.30´, der udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. Begge forfattere har været med i Honorarstrukturudvalget, Leif Vestergaard som formand og Frank Ingemann Jensen som sekretariatetsleder. Leif Vestergaard er tidligere topleder i Region Midtjylland og Kræftens Bekæmpelse og Frank Ingemann Jensen tidligere afdelingschef i Region Syddanmark.

”Manglende ledelse indebærer, at købmandskab fylder for meget i forhold til fagligheden i almen praksis og beskytter de få, som gør et dårligt stykke arbejde,” står der blandt andet i kronikken.

Medicinsk Tidsskrift har ringet Leif Vestergaard op for at blive klogere på indsparket til den bulderkogende strukturdebat om det danske sundhedsvæsen.

”Regionerne har forsømt at rose almen praksis og give praktiserende læger anerkendelse, samtidig har de gjort livet for nemt for drønnertlægerne, når der er et samarbejde, der ikke fungerer hensigtsmæssigt,” siger Leif Vestergaard.

Leif Vestergaard nævner dosisdispensering som et eksempel. Teknologien bliver stadig ikke i tilstrækkelig grad praktiseret i mange lægehuse, og det skal en lokal direktør kunne sætte fingeren på. Jobbeskrivelsen for en lokaldirektør vil nemlig være at sikre både økonomisk kontrol med overenskomsten, men også at sikre faglig og ledelsesmæssig kontrol. 

”Som det er lige nu, er der ikke nogen ledelsesmæssig opfølgning, hvilket tjener som en beskyttelse for de brodne kar. Det har også tjent som en undskyldning for de hositalsledere, der har frabedt sig at forholde sig til almen praksis. Ved at indføre en lokaldirektør kan man ikke længere som hospitalschef ignorere denne del af sundhedsvæsnet,” siger Leif Vestergaard.

Den praktiske udformning af de såkaldte funktionsbærende enheder, der hver skal have en lokaldirektør i dette forslag, skal være lig sundhedsklyngerne i omfang. Det er en passende størrelse, for at opgaven som lokaldirektør ikke bliver for uoverskuelig. Kronikørerne lægger op til, at lokaldirektøren typisk vil være en profil med almenmedicinsk baggrund.

Medicinsk Tidsskrift: Hvad vil praktiserende læger sige til at blive sat under administration på den måde, når de elsker deres selvstændighed?

”Vi vil understøtte deres mulighed for at være selvstændigt erhvervsdrivende med den her model. Hvordan de går til værks, skal stadig være deres domæne. Men som med alle andre entreprenører skal det være muligt at påtale, hvis slutresultatet ikke er tilfredsstillende. På et hospital blander man sig ikke i, hvordan vinduesvaskeren vasker vinduerne, men hvis vinduerne efterhånden ikke er blevet rene, råber ledelsen op."

Hvis en læge ikke udfører sit arbejde tilfredsstillende – og ikke ændrer praksis efter støtte og vejledning – kan lederen eller direktøren iværksætte sanktioner mod lægen eller praksis, skriver kronikørerne. Lederen kan således tilbageholde dele af honoraret, hvis der foreligger misbrug eller uforklarlig og uacceptabel brug af overenskomstens ydelser.

Hvis lægen har en adfærd, der betyder, at lederen mister tilliden til den pågældende læge, kan lederen opsige aftalen med den pågældende læge, som så har mulighed for at sælge sin praksis til en anden læge, fremgår det også af kronikken.  

”Der skal være plads til ris og ros, til at hyre og fyre, på samme måde som at hospitalsledelsen kan afskedige en overlæge, hvor samarbejdet ikke fungerer. Men man skal huske, at ledelse handler rigtig meget om anerkendelse og motivation og ikke kun at skælde ud, når det er nødvendigt. Anerkendelsen og rosen har manglet fra regionernes side, og det betyder noget for motivationen og engagementet for praktiserende læger,” siger Leif Vestergaard. 

Udspillet har visse sammenfald med Danske Regioners visionspapir om fremtidens almen praksis.

Her lyder det også, at sygehuse og almen praksis fremover i langt højere grad skal være fælles om ansvaret for patienterne. ”Det kunne eksempelvis være en lægefaglig direktør med
særligt ansvar for almen praksis, som får ansvar for at drive udviklingen, kvalitetssikre og sikre
samarbejdet og dialogen mellem sygehusene og de praktiserende læger. Ledelsesopgaven
indebærer ikke indblanding i det konkrete driftsansvar for klinikkerne,” skriver Danske Regioner.

PLO: Enig i mange pointer

PLO’s formand Jørgen Skadborg siger i en kommentar:

"Leif Vestergaard Pedersen og Frank Ingemann Jensen har meget stor indsigt i almen praksis, og jeg er enig i rigtig mange af deres pointer. Blandt andet glæder det mig, at de fremhæver værdien af, at praktiserende læger er selvstændige klinikejere, og at de betoner værdien af en langvarig relation mellem læge og patient.

Jeg er også meget enig med dem i, at der bør stilles krav om, at man som ejerlæge er til stede i sin klinik, hvilket må indebære et opgør med muligheden for, at samme læge kan eje op til seks ydernumre, sådan som PLO i mange år har efterspurgt.

Endelig vil jeg fremhæve, at PLO var med til at foreslå, at der skulle nedsættes et honorarstrukturråd, der skulle levere bud på en ændret og forenklet honorarstruktur. Så jeg er helt enig med dem i, at den nuværende honorarstruktur skal ændres."