Eksperter opfordrer regioner til knivskarp prioritering: En femtedel af alle prøver er overflødige

Hellere en blodprøve for meget end en for lidt. Det synes at være holdningen mange steder i det danske sundhedsvæsen. Men ressourcerne kunne bruges bedre og anderledes end på unødvendige analyser, lyder opfordringen til regionerne fra eksperter. På en afdeling i Viborg er det lykkedes at skære antallet af blodprøver ned med 49 procent.

Undgå rutinemæssigt at måle indholdet af kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder hos kvinder over 45 år. Undgå D-vitamin analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for mangel. Undgå standard blodprøvepakker før operationer med lav risiko, når der er tale om ellers raske patienter. 

Det er blot nogle af de anbefalinger, som organisationen Vælg Klogt står bag, og som lige nu er højaktuelle at sætte fokus på, mener formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs. 

Vælg Klogt, der er et samarbejde mellem Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, har til formål at minimere unødvendige analyser og behandlinger i sundhedsvæsenet, så der bliver plads til det, der gavner. Mere er nemlig ikke altid bedre. 

I et nyligt debatindlæg hos Sundhedsmonitor problematiserer Martina Jürs, at der ude i landets lægepraksisser og på hospitalernes kliniske biokemiske afdelinger bliver foretaget alt for mange unødvendige analyser. For eksempel et eksplosivt stigende antal bestilte analyser for D-vitaminmangel. 

Martina Jürs

“Der er ingen grund til, at vi bruger energi og ressourcer på noget, som ikke giver værdi for borgere og patienter i et sundhedsvæsen, som i forvejen er presset på mangel på kompetencer og medarbejdere. Så det er et meget vigtigt fokus,” uddyber Martina Jürs og tilføjer: 

“Udover at vi bruger ressourcer på det, koster det også penge. Penge, som vi kunne bruge på noget andet,” siger hun og henviser til, at Vælg Klogt i september 2023 lancerede nye anbefalinger om slet ikke at foretage analyser for mangel på D-vitamin på ellers raske mennesker.

Præcis hvor mange penge, sundhedsvæsenet bruger på unødvendige analyser står hen i det uvisse. Vælg Klogt ligger nemlig ikke inde den slags beregninger, da formålet ikke er at spare penge, men at spare patienterne for gener og/eller flytte ressourcer derhen, hvor det gavner. 

Til gengæld fortæller talsperson for Vælg Klogt og direktør for Danske Patienter, Morten Freil, at man på baggrund af data fra OECD vurderer, at omkring en femtedel af alle analyser og behandlinger er overflødige set i dansk kontekst. 

“Vi går efter steder i sundhedsvæsenet, hvor vi ser et potentiale, og hvor der er tale om en vis volumen, så man kan frigøre nogle ressourcer, og hvor både patienter og læger kan mærke, at det er overflødigt,” siger Morten Freil. 

Martina Jürs fremhæver, at det handler om mere end at passe på ressourcerne i sundhedsvæsenet.  Når der tages (for) mange analyser, vil der nemlig statistisk set være en vis procentdel, der viser skæve værdier – også selvom der ikke er noget galt. 

“Det fører til et måske omfattende, men unødvendigt opfølgningsarbejde. Statistisk set vil hver 20. prøve give et falsk-positivt svar, så der vil være mange, der får et svar om, at de har mangel på D-vitamin, selvom det reelt ikke er tilfældet. Det gælder også for øvrige laboratorieanalyser,” påpeger Martina Jürs. 

Vælg Klogt har siden 2019 videre udpeget i alt 15 steder, hvor man ville kunne frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. De fremhæver for eksempel, at man fremover bør undgå at teste for langtidsblodsukker i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder. 

Det underbygges af et dansk studie fra 2019, der har undersøgt 52.017 danskere i Region Hovedstaden. Heri konkluderes det, at 23 procent af analyserne kunne være annulleret, da de var taget indenfor de seneste 16 uger. 

Derudover anbefaler de, at sundhedspersonalet undgår at bestille blodprøver uden klar indikation og betydning for patientens forløb, samt at bestille blodprøver hvis relevante prøvesvar allerede findes. Det underbygges blandt andet af en omfattende, lidt ældre metanalyse, der viser, at 20 procent af de laboratorieanalyser, der foretages i sundhedsvæsenet, er unødige. 

“Helt overordnet ligger det et pres på sundhedsvæsenets ressourcer i et presset sundhedsvæsen, hvor vi har svært ved at imødekomme patienternes behov. Derfor er det vigtigt at skære alt det fra, som ikke gavner dem og bruger ressourcerne på dem, der har behovet,” siger Morten Freil. 

Skåret antal af blodprøver ned med 49 procent

Han mener, det er regionernes ansvar at følge op på anbefalingerne og sikre, at de bliver implementeret. Indtil videre er det ikke sket i det omfang, som Vælg Klogt kunne ønske sig: 

“Vi har konstateret, at de ikke i tilstrækkelig grad er kommet i gang med de anbefalinger, vi har foræret dem. Det skal vi skubbe på for at sikre, at de følger op på det, og det har vi fokus på i vores nye strategiske fokuspunkter, som vi netop har lagt sidste hånd på,” siger Morten Freil, der dog kan fortælle, at man nogle steder lokalt “har grebet anbefalingerne”.   

Et af de steder, der har taget anbefalingerne til sig, er Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg. Her har man skåret antallet af blodprøver og blodprøvepakker ned med 49 procent.

“Vi fandt i vores gennemgang og analyse frem til, at vi generelt har en tendens til at bestille nye blodprøver, selvom der måske allerede er et tilgængeligt resultat i systemet fra en tidligere prøve, vi kan bruge i vores arbejde med at stille diagnoser og behandle patienterne. Derfor valgte vi at udfordre den eksisterende praksis,” siger ledende overlæge Andi Albertsen, der er en af initiativtagerne, i en nyhed fra 13. december 2023 på hospitalets hjemmeside. 

Det er eksempler som disse, som regionerne bør tage ved lære af, mener Morten Freil. 

Hos Danske Regioner er Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, bevidst om anbefalingerne fra Vælg Klogt. På spørgsmålet om, hvorvidt regionerne har til hensigt at implementere dem og hvornår, svarer han:

”Vi står i regionerne over for en stor opgave med at reducere overbehandling. Vælg Klogt er en vigtig del af dette arbejde. Ansvaret for at implementere anbefalingerne ligger hos os, og der sker allerede meget ude på de enkelte hospitaler og afdelinger. I min egen region (Region Midtjylland, red.) har vi blandt andet arbejdet med anbefalingen om undgå anæstesitilsyn ved fysisk fremmøde før en lavrisikooperation, når hverken patienten ønsker det, eller der er en faglig begrundelse. I stedet tilbyder vi patienterne et digitalt anæstesitilsyn. Hermed sparer både patienter og personale tid,” siger Anders Kühnau.

Danske Regioner har heller ikke konkret kunnet oplyse, hvor mange penge der bruges, eller hvor mange analyser, der foretages inden for de områder, Vælg Klogt har udpeget. Det skyldes, at nogle prøver foretages i almen praksis, nogle i kommunerne og nogle på hospitalerne. Samtidig fremgår det ikke altid, hvad en konsultation konkret vedrører.