Tidligere og nuværende PLO-topfolk: Sådan kan vi komme overfakturering i almen praksis til livs

En ydelseskvittering efter endt konsultation kan dæmme op for den overfakturering, der er dokumenteret i DR-programmerne Kontant. Danske Regioner og PLO er i gang med at afsøge mulighederne.

I Kontant-programmerne i februar om alles Lægehus møder seeren blandt andet en benamputeret mand, der ifølge sin lægejournal har fået foretaget en lang række psykometriske tests hos alles Lægehus. Blot har han ingen erindring om nogensinde at have udfyldt et sådant spørgeskema.

Mireille Lacroix har i kølvandet på DR´s afsløringer foreslået, at man indfører en kvittering efter hver endt konsultation. En kvittering vil gøre det sværere at foretage systematisk overfakturering, fordi mange borgere vil undre sig over medtagelsen af eksempelvis psykometriske tests, som de aldrig har fået foretaget.

”Hvis patienten modtager en kvittering over sms eller mail efter et lægebesøg, vil det også give indsigt og sikkerhed for borgeren og en øget indsigt i, hvordan sundhedsvæsnet hænger sammen. Det ville nok give os noget ekstraarbejde med borgere, der ringer tilbage og spørger til kvitteringen, men vi har allerede meget ekstraarbejde med regionens maskinelle kontrol, der hyppigt afviser helt relevante ydelser,” siger Mireille Lacroix. 

Danske Regioner skriver i et skriftligt svar, at de allerede er i gang med at afsøge mulighederne.

”Status er aktuelt, at Danske Regioner og PLO har lavet en fælles analyse. Der skal nu besluttes ud fra dette grundlag, hvordan vi skal arbejde videre med en ydelseskvitteringsfunktion,” skriver Danske Regioner.

Foranalysen om ydelseskvitteringsfunktionen blev bestilt af Digitalt Almen Praksis, som er et forum, hvor Sundhedsministeriet sidder for bordenden. De overleverede analysen til overenskomstens parter allerede i oktober 2022.

Kendt fra både supermarkedet og tandlægen

Mireille Lacroix tilføjer, at også tidligere PLO-formand Henrik Dibbern er kommet med forslaget allerede for mere end 10 år siden.

Henrik Dibbern husker selv ikke præcist hvornår, ideen opstod. Men også under hans formandskab fra 2009 til 2013 var det tillidsbaserede system utrygt for politikere, samtidig med at det var og er problematisk, at embedsmænd i regionsrådskontorerne skal læse med i patientjournalerne. Han mener fortsat, at en kvittering, hvor borgeren så at sige bliver en ekstra revisor, kan være en effektiv modgift imod overfakturering. 

”Det vil helt sikkert give henvendelser, hvor praksispersonalet vil få behov for at forklare ydelser over for borgere. Og modargumentet har været, at man vil give borgeren dårlig samvittighed over, hvad han eller hun koster sundhedsvæsnet. Men det vil nok kun være et fåtal, der har det sådan, og så kan de jo sige nej tak til kvitteringen på samme måde, som det gør sig gældende i supermarkedet,” siger Henrik Dibbern.

Kvitteringer er ikke kun noget, man kender fra supermarkedet. Man kender det også fra tandlægen.

”Hvis jeg har været til tandrens, men står faktureret for plombering, vil jeg nok sige ’hov,’ og det samme kunne gøre sig gældende her. Kvitteringerne bør også bruges i speciallægepraksis, hos fysioterapeuten og hos kiropraktoren.”

Henrik Dibbern nævner dog, at tandlægen altid fakturerer med det samme, det gælder ikke altid hos den praktiserende læge. ”Helt så tidstro som hos tandlægen bliver det muligvis ikke. Men kvitteringen kan også bidrage til, at lægepraksisserne får klaret faktureringen med det samme,” siger Henrik Dibbern. 

Danske Regioner: Omfattende projekt med mange hensyn

Regionerne reagerede ikke på forslaget i Henrik Dibberns tid som formand. ”Det var ikke det, de ville have på det tidspunkt. Når man foreslår dem noget elektronik, der skal ændres, så blev det i hvert fald dengang ofte enormt vanskeligt for dem at handle,” siger den tidligere PLO-formand.

Men det er ikke udtryk for, at Danske Regioner ikke ønsker det, når ydelseskvitteringsfunktionen ikke fremgår af overenskomstaftalerne, forklarer Danske Regioner.

”Implementering af en kvitteringsfunktion er et omfattende projekt med mange hensyn, hvor der er behov for at afklare omkring det systemtekniske, informationsomfanget, samt hvordan det formidles til patienten. Vi er derfor fortsat ikke i mål med en aftale om en konkret løsning,” skriver Danske Regioner.