Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

Lettere henvisning til psykologhjælp

Den praktiserende læge skal have mere frihed til at henvise diabetespatienter til psykologhjælp.

Det mener Diabetesforeningen på baggrund af den psykiske dimension ved at have diabetes.

Administrerende direktør Henrik Nedergaard siger, at diabetes ofte sætter sig på psyken og at det derfor bør være nemmere for familielægen at få patienten i psykologbehandling.

Foreningens ønske giver sig udtryk som en del af et notat, der er skrevet i samarbejde med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer.

Diabetes | sep 18, 2022

Tina Vilsbøll får prestigefyldt rolle i EASD og er allerede trukket i arbejdstøjet

Professor Tina Vilsbøll tiltræder i år som æressekretær for den europæiske…

”Vi ved fra en medlemsundersøgelse, at op imod halvdelen af de danske diabetikere oplever mistrivsel, stress, depression og angst. Og vi hører i vores rådgivning, at mange af dem alligevel ikke kan få psykologhjælp. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og derfor foreslår vi en udvidelse af ordningen,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard til Politiken om de praktiserende lægers mulighed for at henvise til behandling af en psykolog.

Helt konkret foreslår organisationerne, at den praktiserende læge skal kunne henvise patienter til psykologhjælp alene på baggrund af et fagligt skøn. I dag skal patienten opfylde krav på en 11 punktliste fra Sundhedsstyrelsen, men det vil blandt andet Diabetesforeningen nu gøre op med.

Psykiatri | feb 01, 2021

Avatars holder deres indtog i psykiatrien

Op mod 70 procent af dem, der lider af skizofreni har plagsomme hørelseshallucinationer…

Forslaget er et indspil til en arbejdsgruppe, der er nedsat af Sundhedsstyrelsen for at evaluere den nuværende psykologordning.

Der er afsat en million kroner til evalueringen, som man lægger sidst hånd på i løbet af foråret.