Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Op mod hver fjerde med pludselig VTE tager ikke antikoagulent medicin den første måned

ESC: Op mod hver fjerde patient med en pludselig opstået VTE har endnu ikke indløst deres recept på antikoagulerende medicin (warfarin eller NOAC) 30 dage efter diagnosen. Og dette selvom dødsrisikoen for lungeemboli er 10-20 procent indenfor de første 30 dage.

Overraskende nok er kvinderne mest modvillige til at indløse recepten.

Det fortæller læge Ida Albertsen, der er Ph.d.-studerende, på baggrund af indsamlede data fra 2003-2016 med ialt 38.044 patienter med pludseligt opstået VTE.

Undersøgelsen er netop blevet accepteret til offentliggørelse i American Journal of Medicine.

Hun præsenterede tirsdag sin undersøgelse som en poster (Abstrakt P5586) ved den europæiske hjertekongres, ESC 2019, i Paris og fortæller nærmere om resultaterne i nedenstående video.