Web-baseret hjemmetest kan nedsætte risiko for hjerte-kar-sygdom med 20-25 procent

En webbaseret hjemmetest til individuel beregning af risiko for hjerte-kar-sygdom har ifølge forskerne fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) forebyggende potentiale til at reducere op mod en fjerdedel af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom og andre sygdomme afledt af åreforkalkning.

Det nye danske forskningsprojekt har ambitioner om ved hjælp af den web-baserede hjemmetest, som forskerne er ved at udvikle, at reducere alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom med 20-25 procent. 

”80 procent af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom kunne faktisk være forebygget, halvdelen af dem ved hjælp af tidlig påvisning Det er meningsløst, at mennesker i Danmark skal lide og dø af noget, som vi relativt let kunne have forebygget,” siger professor i karkirurgi Jes S. Lindholt, SDU og OUH, som er en af forskerne bag projektet.

Jes S. Lindholt vil sammen med forskningsgruppen udvikle en test, som borgere kan bruge i hjemmet ved hjælp af en prikblodprøve og en computer. Projektet bygger videre på DANCAVAS, et unikt dansk screeningsstudie med 15.000 60-74-årige deltagere.

Et nyt billede

Med reference til tidligere, mindre randomiserede studier, som Jes S. Lindholt har været en del af, henviser han til, at man her har kunnet nedsætte dødeligheden ved tidlig screening:

”I et stort studie inviterede vi flere end 50.000 ældre mænd til screening for udposning på aorta og åreforkalkning i benene. Her opnåede vi en syv procents nedsat dødelighed ved blot at iværksætte forebyggende behandling hos tre-fire procent af deltagerne. DANCAVAS er et noget mere omfattende studie, hvor vi screenede for åreforkalkninger. Her kunne vi med avancerede undersøgelser identificere forkalkninger et sted i kroppen hos halvdelen af deltagerne og sætte dem i forebyggende behandling. Halvdelen tog imod tilbuddet og på den baggrund vil vi på sigt også være i stand til at sige noget om effekten af tidlig forebyggelse.”

Jes S. Lindholt pointerer i den forlængelse, at et mere generelt og let anvendeligt redskab som en hjemmetest er, vil kunne få en rigtig stor forebyggende effekt, hvis det bruges ordentligt.

”Eksisterende systemer til risikovurdering har haft nogen forebyggende effekt, men fremstår utilstrækkelige og upræcise i en nutidig kontekst. Tidlig opsporing af hjerte-kar-læsioner går skridtet videre, og vil tillade, at man kan starte tidlig forebyggelse på de borgere, der har begyndende læsioner – borgere, som endnu ikke har manifest eller symptomatisk sygdom. Det billede vil testen her, som bygger på de ypperste metoder inden for kunstig intelligens, kunne være med til at spille ind i,” mener Jes S. Lindholt.
 
Ud over de personlige omkostninger ved hjerte-kar-sygdom, udgør hjerte-kar-sygdom en stigende belastning for det danske sundhedssystem og samfund, da andelen af ældre og andelen, der overlever hjerte-kar-sygdom, samtidig øges. De stigende udgifter beløber sig lige nu til mere end ti milliarder kroner om året. Projektet har ifølge forskerne potentiale til at kunne reducere udgifterne markant med 10-25 procent.