Kapløbet om behandling af atopisk dematitis skudt igang
EADV: I gamle dage var det utænkeligt, at sygdomsråder kunne opleve, at en hel stribe af nye lægemidler blev introduceret inden for ganske få år.
I dag er det blevet mere almindeligt, båret frem af lægemiddeludviklingen f.eks. til kræft, og nu er sker det for den ellers temmelig upåagtede sygdom, atopisk dermatitis, eller rettere for de patienter som er ramt i moderat til svær grad.
Denne patientgruppe omfatter to-tre procent af patienterne med atopisk eksem. I dag behandles deres anfald med eksempelvis ciclosporin, prednisolon og prednison til korterevarende systemisk behandling. Der anvendes også immunsystemundertrykkende lægemidler som Imurel og methotrexat.
Fælles for disse lægemidler er, at de er skrap kost og kan have ubehagelige bivirkninger, alt fra kvalme, reduceret modstandskraft overfor infektioner, søvnløshed, fosterskader, osteoporose, nedsat modstandskraft mod infektioner, vægtforøgelse og diabetes.
Nu ankommer en række nye biologiske lægemidler til den plagede patientgruppe.
”De eksisterende behandlinger fungerer skam. De bringer vel omkring 80 procent af disse patienter i mål, så deres sygdom kommer i kontrol. Men midler kan have ubehagelige bivirkninger for enkelte patienter. Der er graviditetsudfordringer, og nogle af dem stiller krav til patienterne, f.eks. dur de ikke sammen med alkohol,” siger Christian Vestergaard, overlæge ved Aarhus Universitetshospital
Sidste år kom dupilumab, som lægemiddelvirksomheden Sanofi står bag. I modsætning til de lægemidler, som anvendes i dag, er det skræddersyet til denne type sygdomme. Det virker på to stoffer, og derved hæmmer det processer, som er med til at udvikle atopisk eksem.
En række virksomheder er på vej med lignende lægemidler. Danske Leo Pharma er favorit til at komme ind på andenpladsen på dette marked. Men Lilly og Pfizer er tæt på, og med i opløbet er også AstraZeneca, Almirell og Abbvie. Altså syv produkter, og flere kan meget vel komme til undervejs.
Virkningsmekanismen ved Leos produkt ligner dupilumab, blot rammer det kun ét stof, mens Sanofis omfatter to. En række af de andre kommende lægemidler har lignede virkningsmekanisme. Det gælder dog ikke Pfizers kommende kandidat, som er en JAK1/JAK2 hæmmer, og den vej er flere andre medicinalvirksomhed gået.
”Nu har vi fået erfaringer med det første af disse biologiske lægemidler, og patienterne har stor gavn af dem. Udviklingen er meget lovende. Men de er også dyre. De koster op mod 100.000 kr. året,” siger Christian Vestergaard.
Medicinsk Tidskrifts deltagelse på EADV i Madrid blev betalt af Sanofi