Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Medicinrådet godkender ny behandlingsvejledning for atopisk dermatitis

Dupixent (dupilumab) og Adtralza (tralokinumab) er vurderet som mulige førstevalg til behandling af atopisk dermatitis i Medicinrådets nye behandlingsvejledning for atopisk dermatitis.

De to midler kan overordnet set ligestilles, når effekt og bivirkninger tages i betragtning. Det fremgår af Medicinrådets nye behandlingsvejledning vedrørende biologiske og targeterede syntetiske lægemidler til moderat til svær atopisk eksem hos patienter over 12 år. Dermed vipper de JAK-hæmmerne Cibinqo (abrocitinib), Rinvoq (upadacitinib) og Oluminant (baricitinib) af pinden som mulige førstevalg til behandling af atopisk eksem.

Vejledningen er rettet mod behandling af de patienter, som har afprøvet traditionelle systemiske behandlinger (methotrexat, azathioprin, mycophenolat mofetil og ciclosporin), men uden tilstrækkelig effekt eller for mange bivirkninger,

Minimum 80 procent af den gruppe skal ifølge Medicinrådet tilbydes behandling med Dupixent og Adtralza. 

JAK-hæmmerne er ikke klinisk ligestillede med førstevalget

JAK-hæmmerne Cibinqo og Rinvoq er ikke klinisk ligestillede med Dupixent og Adtralza, fordi de blandt andet indebærer en risiko for alvorlige bivirkninger. De bør derfor kun benyttes, hvis det ikke er bedre at anvende ét af førstevalgene. Oluminant er forbundet med de samme bivirkninger som Cibinqo og Rinvoq, men er mindre effektiv og anbefales derfor kun at blive anvendt i særlige tilfælde. 

Der har i de senere år været en del fokus på bivirkningerne af JAK-hæmmerne fra FDA’s og EMA’s side. Nogle af bivirkningerne er blandt andet gastrointestinale gener, hyperlipidæmi, hovedpine og akne. Andre alvorlige bivirkninger som malignitet, alvorlige kardiovaskulære hændelser, alvorlige infektioner, venøs tromboemboli og mortalitet er også blevet forbundet med JAK-hæmmerne.

Tilbage i 2022 frarådede det europæiske lægemiddelagentur ældre over 65 år, rygere og patienter med øget risiko for kræft eller hjerte-kar-sygdomme at blive behandlet med JAK-hæmmerne. Medicinrådet fraråder derfor også, at JAK-hæmmerne bruges til behandling af patienter, der er i risikogruppen. 

Individuelle hensyn 

Der kan dog være individuelle hensyn at tage til behandlingen. Derfor lægger Medicinrådet samtidig op til, at behandlingsvalget beror på en vurdering mellem læge og patient. 

Adtralza har for eksempel de mildeste bivirkninger sammenlignet med Dupixent, men Dupixent har en hurtigere indsættende effekt. Det ser dog ud til, at Adtralza har en lige så god effekt som Dupixent på lidt længere sigt. JAK-hæmmerne Cibinqo, Rinvoq og Oluminant har til gengæld den fordel, at det gives som tabletbehandling og ikke som subkutan injektion som de mulige førstevalg Dupixent og Adtralza. 

Lider patienter af andre type-2 inflammationer som svær astma eller kronisk bihulebetændelse med nasale polypper vægter Dupixent tungere sammenlignet med de øvrige præparater i vejledningen, da Dupixent også har indikation til den type sygdomme. 

Cirka 700 patienter om året formodes ifølge Medicinrådet at være kandidater til biologiske eller targeterede syntetiske lægemidler i Danmark. Cirka 150 nye patienter om året vil opstarte behandling.