Skip to main content

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Fasenra EU-godkendt til svær eosinofil astma

Fasenra er netop blevet godkendt af Europa-Kommissionen som supplerende vedligeholdelsesbehandling til patienter med svær eosinofil astma. Lægemidlet kan hjælpe dem, der har dårlig astmakontrol til trods for behandling med højdosis inhalationssteroider og langtidsvirkende beta2-antagonister.

Nyt professorat i børneastma skal afdække sygdommens oprindelse

Det er de hårdest ramte børn med astma, som fremover får glæde af de 2,2 millioner kroner, Dansk Børneastma Center på Gentofte Hospital modtog sidst i december fra Børnelungefonden. For pengene skal bruges til at understøtte et professorat, hvor fokus primært bliver forskning i oprindelsen af astma og i forebyggelse af sygdommen.

Bedre livskvalitet hos astmapatienter der laver åndedrætsøvelser

Astmapatienter, der laver åndedrætsøvelser, forbedrer deres livskvalitet. Dette sker ifølge en ny undersøgelse på trods af, at øvelserne hverken giver dem bedre lungefunktion eller nedsætter inflammationen i deres luftveje. Alligevel kalder dansk forsker resultaterne for epokegørende.

Bedre behandling til unge med primær spontan pneumothorax

Ny dansk forskning lægger op til skræddersyet behandling af patienter med primær spontan pneumothorax (PSP). En Ph.d. afhandling bakker op omkring internationale undersøgelser, der antyder, at patienter med gentagne tilfælde af PSP med fordel kan få lavet en kikkertoperation.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger mod KOL i pixi-version til almen praksis

IRF i Sundhedsstyrelsen udgav i efteråret Den Nationale Rekommandationsliste for valg af lægemidler til vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent. Der blev i høringsprocessen udtrykt ønske om en ”pixi-version” af anbefalingerne og det omfattende baggrundsnotat, så det bliver nemmere at bruge i klinikken.

DLS kritiserer revurderingsforslag: De skrøbelige og udsatte rammes

Lungemedicinernes selskab, DLS, mener, at Medicintilskudsnævnets fjerde forslag om revurdering af tilskudsstatus for medicin mod astma og KOL i ATC-gruppe R03 indebærer risiko for uhensigtsmæssig, ineffektiv og fejlagtig medicinering af en stor gruppe af samfundets mest skrøbelige og udsatte.