Infliximab fører ikke til vedvarende vægtstigning

Et dansk studie afviser hypotesen om, at TNF-hæmmere i sig selv fører til vægtstigning hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme.

Det sker jævnligt, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) beretter om, at de har taget på i forbindelse med behandling med biologiske lægemidler. Det har ført til spekulation om, hvorvidt biologiske lægemidler i sig selv kan føre til vægtstigning.

Men det er formentlig ikke tilfældet. Det viser resultaterne af et dansk registerstudie med data fra 851 bionaive patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, som startede i behandling med TNF-hæmmeren infliximab. Nogle patienter, særligt dem der var undervægtige ved behandlingsstart, tog på i induktionsperioden, men der var ingen signifikant vægtstigning i vedligeholdelsesperioden.

”Det viser, at vægtstigningen formentlig ikke er en bivirkning af lægemidlet, men derimod skyldes at sygdommen bringes i ro. Der vil altid være usikkerheder i et registerstudie, men når patienterne ikke tager på i vedligeholdelsesperioden, er det et tegn på, at lægemidlet ikke i sig selv fører til vægtstigning,” forklarer Jens Kjeldsen, klinisk professor og overlæge på Odense Universitetshospital. Han er medforfatter til undersøgelsen.

Bekymrede patienter

Mange bionaive patienter som starter i behandling med en TNF-hæmmer, har tidligere fået binyrebarkhormon, som kan give større appetit og væskeophobning i kroppen. Når de starter på en ny, antiinflammatorisk behandling – som f.eks. en TNF-hæmmer – kan de være bekymrede for, at den også vil føre til vægtstigning.

”Vi kan ikke inden behandlingen sige til patienterne, at de ikke vil tage på, men vi kan sige, at en eventuel vægtøgning formentlig skyldes, at de har fået det bedre og derfor spiser mere, eller at sygdommen er blevet bragt i ro,” siger Jens Kjeldsen.

Tidligere er TNF-hæmmeres effekt på vægten hovedsagelig blevet undersøgt hos patienter med gigtsygdomme. Studier har vist, at vægtstigning er hyppigere blandt leddegigtpatienter, som har fået TNF-hæmmere, sammenlignet med patienter, som har fået en anden immunsupprimerende behandling. Det er ikke kun patienter med normalt BMI ved behandlingsstarter, som tager på, men også overvægtige patienter. Den slags studier har bidraget til hypotesen om, at behandling med TNF-hæmmere resulterer i vægtstigning, og at vægtstigning blandt IBD-patienter ikke alene skyldes forbedret ernæringstilstand eller nedsat inflammation. Men det danske registerstudie finder altså ikke denne sammenhæng mellem TNF-hæmmere og vægtstigning – i hvert fald ikke på længere sigt.