Ustekinumab giver markant effekt mod Crohns sygdom efter bare 48 uger
Behandling med ustekinumab giver næsten halvdelen af Crohns-patienter markant progressivt IUS-respons, og hver fjerde opnår transmural remission til og med uge 48, viser Ultralydsscanninger (IUS) i et dansk-internationalt studie.
Ved hjælp af ikke-invasive ultralydsscanninger (IUS) af tarmsystemet har forskerne bag fase III-studiet STARDUST, over en 48 uger lang periode kunne følge, hvordan behandling med ustekinumab påvirkede patienter med moderat-til-svær Chrons sygdom.
Studiet, der er publiceret i Clinical Gastroenterology and Hepatolgy, viser, at blot fire uger inde i behandlingen oplevede 26 procent af patienterne behandlet med ustekinumab fremgang ved ultralydsscanningen, og 2 procent oplevede transmural remission. Efter 48 uger, var antallet af patienter med IUS respons oppe på 46 procent, og 24 procent havde transmural remission.
”Det er interessant, at vi med en non-invasiv ultralydsscanning, som ikke er belastende for patienten, kan konstatere en objektiv måleforbedring i sygdommen. Det er også nyt, at vi kan måle forbedringen så tidligt ved Chrons sygdom og ved præperatet Ustekinumab,” siger Rune Levring Wilkens, medforfatter på artiklen, ph.d. og afdelingslæge ved Abdominalcenteret Bispebjerg Hospital.
Hurtigere heling af tyktarmen
I studiet blev 77 patienter med Chrons sygdom fulgt, heraf var 65 procent mest påvirkede af sygdom i tyndtarmen (terminal ileum) mens 35 procent var mest påvirkede i tyktarmen (colon). De løbende ultralydsscanninger viser, at der er forskel på responsen af behandlingen med Ustekinumab i henholdsvis tyktarmen og i tyndtarmen.
”Takket være denne her metode, kan vi se betydende bedring og sågar helt op til at sygdommen ser ud til at være behandlet i bund, og der kan konstateres transmural remission, altså ingen tilbageværende betændelse i tarmvæggen. I tyktarmen ændrer tilstanden sig relativt hurtigt, og patienten bliver hurtigere uden inflammation, end når sygdommen er i tyndtarmen, hvor der går meget længere tid, før der er respons eller opheling,” siger Rune Levring Wilkens.
Giv behandlingen tid
At tyktarmen responderer bedst på behandling bliver tydeligt, når resultaterne spredes ud på tyktarm og tyndtarm. De 24 procent af tilfældene, hvor der kan konstateres transmural remission, drives primært af tyktarmen, hvor tallet ved uge 48 er 50 procent versus 13 procent i tyndtarmen.
”Det ser ud til at ustekinumab virker rigtigt hurtigt på tyktarmen og har samlet set positiv respons også på tyndtarmen. Det er et potent stof, som virker bedre og bedre over tid, så man skal nok være tilbageholdende med at stoppe for tidligt. Især hvis man behandler tyndtarmssygdom, for vi kan se at responset stiger over tid. Så selv om man ikke har optimal effekt fra starten, så kan respons sætte ind senere ved tyndtarmen,” siger Rune Levring Wilkens.
Der er stor forskel på, om en behandling gives i 16 uger eller i 48 uger. I tyktarmen fordobles antallet af patienter med transmural remission fra 25 procent til 50 procent, og i tyndtarmen næsten tredobles den fra 5 procent af patienterne i uge 16 til 13 procent i uge 48.
IUS vinder frem som metode
”Ultralydsscanninger er en relativt ny spiller inden for diagnostik og monitorering ved inflammatoriske tarmsygdomme. Det er interessant, hvordan det gør det muligt at bruge resultaterne fra scanningerne til at guide et behandlingsforløb og justere medicinen ud fra resultaterne,” siger Rune Levring Wilkens. Ultralydsscanninger på tarmområdet er stadig i udvikling, men han håber, de snart bliver en integreret del af monitorings- og beslutningsprocessen.
”Det har særligt taget fart, efter vi begyndte at få standardiseret proceduren. Det sidste, der mangler, er en valideret godkendt aktivitetsscore. Det er under udvikling og vil nok være tilgængelig inden for de næste par år,” siger Rune Levring Wilkens. Han bruger ultralydsscanninger i sit daglige arbejde med patienter med chrons sygdom og colitis ulcerosa/blødende tyktarmsbetændelse.
”Patienterne er glade, de vil gerne have et alternativ til kikkertundersøgelse. Er sygdommen ikke at se ved en scanning, så er det sjældent, at man finder noget ved en kikkertundersøgelse,” siger Rune Levring Wilkens.
Hvor man ved en kikkertundersøgelse kan se slimhinden, er det muligt ved en ultralydsscanning at se betændelsestilstande, heraf kroniske, der kan gemme sig under slimhinden. Det er vigtig viden, da der ellers kan være tendens til at stoppe behandlingen, før tarmen er fuldt ophelet.
”Det er velkendt, at de objektive tegn på betændelse ikke nødvendigvis stemmer overens med de symptomer patienterne oplever. Derfor er det så vigtigt at have objektive markører. Hvis patienter stopper behandling, før tarmen er helet, så er sandsynligheden for, at de får et meget værre forløb over tid markant. Kan man derimod objektivt vise, at betændelsen er forsvundet, så har de det også meget bedre på lang sigt,” siger Rune Levring Wilkens.