Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

IBD-patienter har forhøjet medicinforbrug ti år inden diagnosen

Ny forskning afslører et gennemgående mønster i danske IBD-patienters medicinforbrug. Allerede ti år inden, de får diagnosen, har de et højere medicinforbrug på tværs af organsystemer sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Det tyder på, at inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) måske i højere grad end hidtil bør betragtes som en multiorgansygdom. Det mener læge og ph.d.-studerende Linéa Bonfils, der netop har præsenteret resultater af et omfattende populationsstudie på European Crohn’s and Colitis Organisations (ECCO) kongres, som i år blev afholdt i København.

”Det overraskede os, at der blandt IBD-patienter er et bredt forbrug af medicin så mange år før diagnosen. Det indikerer, at sygdommen involverer mange andre dele af kroppen. Måske skal vi som klinikere have en større mistanke om inflammatorisk tarmsygdom, hvis vi har en patient, som klager over gener fra forskellige organsystemer, som ikke umiddelbart hænger sammen,” siger Linéa Bonfils, som er tilknyttet Aalborg Universitets grundforskningscenter PREDICT (Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease).

Det er velkendt, at visse medicintyper – for eksempel antibiotika – er associeret med en øget risiko for at udvikle IBD. Typisk har forskningen fokuseret på at kortlægge enkelte medicingruppers sammenhæng med IBD, men her har forskerne undersøgt samtlige grupper.

”Det er en ny måde at lave forskning på, hvor vi forsøger at beskrive hele medicinforbruget frem for på forhånd at have en hypotese om, at det enkelte medikament udgør en risikofaktor,” siger studiets seniorforfatter og lektor ved PREDICT Kristine Allin.

Kraftig stigning to år inden diagnosen

Forskerne har via de danske registre indsamlet oplysninger om IBD-patienternes medicinforbrug i tiåret inden diagnosen. De har anvendt ATC-systemet, som inddeler medicin i 14 hovedgrupper grupperet efter organsystemer.

IBD-patienter havde et større forbrug af medicin end baggrundsbefolkningen inden for 12 ud af 14 medicingrupper i alle 10 år inden diagnosen. Ikke overraskende steg forbruget i takt med, at patienterne blev ældre – det gjaldt også for baggrundsbefolkningen – men forbruget steg mere for IBD-patienterne, og inden for en række medicingrupper skete der en kraftig stigning i forbruget i de sidste 2 år, inden patienterne fik deres tarmdiagnose. Det gælder for eksempel medicin relateret til fordøjelsesorganer og stofskifte, det kardiovaskulære system samt midler mod infektionssygdomme til systemisk brug, antineoplastiske og immunmodulerende midler samt systemiske hormonpræparater.

Den kraftige stigning i medicinforbruget de sidste to år inden diagnose kan være et tegn på, at sygdommen diagnosticeres længe efter, de første symptomer melder sig.

”IBD opstår ofte ikke fra den ene dag til den anden; sygdommen kan komme snigende, og måske går der flere år, fra man får symptomer og har behov for behandling, til man får diagnosen. Derfor er det ikke så overraskende, at medicinforbruget stiger kraftigt i årene op til diagnosen,” siger Kristine Allin.

Mere bemærkelsesværdigt er det, at forbruget er forhøjet hele 10 år inden diagnosen.

”Det er et ret interessant fund. IBD er en immunmedieret sygdom, og IBD-patienter har ofte også andre immunmedierede sygdomme. Måske skyldes det forhøjede medicinforbrug blandt andet andre immunmedierede sygdomme, som de har fået inden IBD-diagnosen,” siger Linéa Bonfils.

”Derudover er der en del IBD-patienter, som har ekstraintestinale sygdomsmanifestationer, og syv-otte procent af dem vil debutere med manifestation uden for tarmen, før de får tarmsymptomer. Uanset hvad årsagen er, er det overraskende, at medicinforbruget er forhøjet allerede ti år inden diagnosen.”

Bidrager til tidligere opsporing

Ifølge forskerne kan studiet bidrage til, at man engang i fremtiden vil kunne udvikle et screeningsværktøj for IBD.

”Det kunne være spændende, hvis vi kunne finde en medicinsk signatur, som hænger sammen med en højere risiko for at udvikle IBD. Med en sådan signatur ville vi potentielt kunne opspore og diagnosticere patienterne tidligere,” siger Kristine Allin.

Forskerne vil desuden stille skarpt på nogle af de lægemidler, som er stærkt associeret med udvikling af IBD. Studiet viser for eksempel, at unge, som senere udvikler IBD, har et relativt højt forbrug af karbeskyttende medicin i årene inden diagnosen, sammenlignet med de ældre patienter.

I første omgang vil forskerne undersøge, om et lignende mønster i medicinforbruget gør sig gældende for patienter med andre immunmedierede sygdomme såsom leddegigt og psoriasis.

”I øjeblikket grupperer vi sygdommene skarpt, alt efter om der er symptomer i huden, leddene eller tarmen, men måske skal de immunmedierede sygdomme grupperes på en anden og mere finkornet måde,” siger Kristine Allin.