Variationer i tarmmikrobiomet kan forudsige risikoen for tarmkræft

UEG: Nye forskningsresultater viser, at der er fundet betydelige variationer i tarmfloraen hos personer, der udvikler læsioner i tarmen og senere får tarmkræft.

De seneste års forskning viser, at sammensætningen af bakterier i tarmen kan være med til at forudsige og forklare udviklingen af en række sygdomme. På den europæiske konference for gastroenterologer – UEG Week – som blev afholdt i København 14.-17. oktober, viste nye forskningsresultater, at denne sammenhæng også gør sig gældende for tarmkræft.

Som en del af det hollandske projekt Dutch Microbiome Project er der blevet gennemført en omfattende prospektivt studie med over 8.000 patienter, hvor man ved at linke data fra det hollandske mikrobiom-projekt og den hollandske patologi-database har fået adgang til vigtig viden om sammenhængen mellem resultater fra fæcesprøver (tarmmikrobiomet) samt tarmbiopsier i de sidste fem årtier.

Det gav forskerne mulighed for at sammenligne sammensætningen af tarmmikrobiomet med en detaljeret histologisk viden om, hvorvidt patienter havde udviklet tarmkræft eller læsioner i tarmen som forstadie til tarmkræft. Gruppen af patienter med kræft eller forstadier til kræft blev derefter sammenlignet med en gruppe patienter med normale koloskopi-resultater samt baggrundsbefolkningen som kontrolgruppe.

Resultaterne viste, at de personer, der havde udviklet læsioner i tarmen havde mindre diversitet i deres tarmmikrobiom sammenlignet med dem, som ikke udviklede læsioner. Samtidig var sammensætningen og funktionen af mikrobiomet forskellig afhængig af, om der var fundet læsioner hos patienter. Det var især bakterietyperne Lachnospiraceae, Roseburia og Eubacterium, der havde en sammenhæng med udviklingen af tarmlæsionerne.

Kan måske forebygge tarmkræft

Tarmkræft udvikler sig typisk på baggrund af tidlige læsioner i tarmen – blandt andet polypper og adenomer. Derfor vil det være vigtigt at finde en effektiv strategi til at kunne fjerne disse læsioner, da det vil kunne forebygge tarmkræft. De eksisterende non-invasive metoder til at opdage læsioner – for eksempel immunkemiske test af fæcesprøver – giver dog en stor andel af falsk positive prøveresultater, hvilket betyder, at der i dag foretages mange unødvendige koloskopier.

”Sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og de tidlige læsioner i tarmen som et tegn på kræft er ikke velundersøgt. Det betyder, at vi ikke ved, om tarmbakterierne kan forudsige en tarmkræftdiagnose. Men vores resultater tyder i hvert fald på, at mikrobiom kan blive et værdifuldt redskab til at forbedre de eksisterende test og dermed vores metoder til tidligt at kunne opdage læsioner i tarmen og tarmkræft,” siger Ranko Gacesa, der er førsteforfatter på studiet og til daglig arbejder på University Medical Center Groningen i Holland.