Praksisændrende: Nyt bispecifikt antistof imponerer ved HER2-positiv metastatisk mave- og spiserørskræft

Det bispecifikke HER2-rettede antistof zanidatamab forbedrer overlevelsen markant, når det kombineres med kemoterapi og immunterapi i første linje ved lokalavanceret, inoperabel eller metastatisk kræft i spiserøret, mavesækken eller gastroesophageale overgang (GEJ).

Det viser den primære analyse fra det randomiserede fase III-studie HERIZON-GEA-01 (abstract #LBA285), som blev præsenteret ved ASCO GI 2025.

”Det er et studie, som med meget stor sandsynlighed vil blive praksisændrende,” vurderer overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling. Han var til stede, da studiet blev præsenteret i San Francisco.

”Studiet inkluderer mange patienter og viser, at man opnår en betydelig effekt ved at lægge zanidatamab til kemo- og immunterapi. Den mediane samlede overlevelse øges med syv måneder i forhold til kontrolarmen, og den mediane progressionsfri overlevelse øges med fire måneder. Det er meget markante forskelle, som plejer at være acceptable for Medicinrådet,” siger han.

Markant overlevelsesgevinst

HERIZON-GEA-01 inkluderede patienter med HER2-positiv kræft med og uden PD-L1-ekspression, som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling for avanceret sygdom. Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til zanidatamab, kemoterapi og PD-1-hæmmeren tislelizumab; zanidatamab og kemoterapi; eller trastuzumab og kemoterapi.

914 patienter blev randomiseret i perioden mellem december 2021 og februar 2025. Ved en median opfølgning på 26 måneder var den mediane samlede overlevelse 26,4 måneder (95% CI 21,5-30,3) med zanidatamab-tislelizumab-kemo, 24,4 måneder (95% CI 20,4-30,0) med zanidatamab-kemo og 19,2 måneder (95% CI 16,8-21,8) med trastuzumab-kemo.

Sammenlignet med trastuzumab-kemo var hazard ratio for død 0,80 (95% CI 0,64-1,01; p=0,0564) for zanidatamab-kemo og 0,72 (95% CI 0,57-0,90; p=0,0043) for zanidatamab-tislelizumab-kemo. Overlevelsesgevinsten var dermed kun signifikant med triplebehandlingen på dette analysetidspunkt.

Toårs-overlevelsesraterne var 54,3 procent for zanidatamab-tislelizumab-kemo, 50,3 procent for zanidatamab-kemo og 38,8 procent for trastuzumab-kemo.

Stor PFS-gevinst i begge zanidatamab-arme

Den mediane progressionsfri overlevelse var 8,1 måneder (95% CI 7,0-8,9) i trastuzumab-kemo-armen sammenlignet med 12,4 måneder i både zanidatamab-kemo-armen (95% CI 9,8-14,5) og zanidatamab-tislelizumab-kemo-armen (95% CI 9,8-18,5).

Hazard ratio for progression eller død var 0,65 (95% CI 0,52-0,81; p<0,0001) for zanidatamab-kemo og 0,63 (95% CI 0,51-0,78; p<0,0001) for zanidatamab-tislelizumab-kemo sammenlignet med trastuzumab-kemo.

Ved 18 måneder var den progressionsfri overlevelsesrate 20,9 procent i trastuzumab-armen mod henholdsvis 38,0 procent og 43,9 procent i zanidatamab-armene.

Forbedringerne i progressionsfri og samlet overlevelse skete på tværs af prædefinerede subgrupper, herunder geografisk region og PD-L1-ekspression.

Forældet kontrolarm

Selvom Morten Mau-Sørensen er begejstret for resultaterne, pointerer han også, at behandlingen i kontrolarmen, trastuzumab og kemoterapi, ikke er standard i dag, hvor PD-L1-positive patienter i stedet tilbydes behandling med pembrolizumab, trastuzumab og kemoterapi. Det var dog ikke tilfældet, da HERIZON-GEA-01 blev iværksat.

”Det skal med i ligningen, men jeg synes ikke, det er et problem. Det, man skal tage med sig fra studiet, er, at zanidatamab er en markant mere potent behandling end trastuzumab, og derfor bør det blive ny standard,” siger Morten Mau-Sørensen.

Flere bivirkninger ved triplebehandling

Der opstod bivirkninger af grad 3 eller højere hos 71,8 procent af patienterne i zanidatamab-tislelizumab-kemo-armen, 59 procent i zanidatamab-kemo-armen og 59,6 procent i trastuzumab-kemo-armen. De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger af højere grad i zanidatamab-armene var diarré, hypokaliæmi og anæmi. Behandlingsophør relateret til HER2-rettet behandling forekom hos 11,9 procent, 8,5 procent og 2,3 procent af patienterne i de tre behandlingsarme.