Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Risiko for blodprop i hjertet er faldet markant hos diabetes-patienter

Risiko for blodprop i hjertet er faldet markant for danskere med type 2-diabetes i perioden 1996 til 2011, viser nyt dansk nationalt kohortestudie. 

I midten af halvfemserne havde personer med type 2-diabetes dobbelt så stor risiko for blodprop i hjertet end den generelle befolkning. Men sådan er det ikke længere, viser det danske studie, publiceret i tidsskriftet Diabetes Care. 

”Der er sket en positiv udvikling, som sandsynligvis skyldes en række faktorer, deriblandt øget brug af forebyggende medicin, og at vi er blevet bedre til at opspore diabetes tidligt,” siger Christine Gyldenkerne, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Hun er førsteforfatter til det nye studie.

I det befolkningsbaserede kohortestudie inkluderede forskerholdet data fra personer, der havde fået diagnosticeret type 2-diabetes mellem 1996 og 2011. I analysen indgik data fra i alt 209.311 patienter med type 2-diabetes, og alle blev fulgt i syv år. Hver person med type 2-diabetes blev matchet og sammenlignet med op til fem personer uden diabetes men med samme alder og køn. 

Resultatet viste, at i perioden faldt personer med type 2-diabetes’ absolutte risiko for at få:

  • Blodprop i hjertet fra 6,9 til 2,8 procent (justeret hazard ratio [aHR] 0,39 [95% CI 0,37-0,42]).
  • Hjertedød fra 7,1 til 1,6 procent (aHR 0,23 [95% CI 0,21–0,24]).
  • Død af alle årsager fra 28,9 til 16,8 procent (aHR 0,68 [95% CI 0,66-0,69]). 

Sammenlignet med den generelle befolkning faldt de øgede syv-årige risikoforskelle fra: 

  • 3,3 til 0,8 procent for blodprop i hjertet.
  • 2,7 til 0,5 procent for hjertedød.
  • 10,6 til 6,0 procent for død af alle årsager.

Forebyggende medicin har været en succes

Derudover kiggede forskerne på indløste recepter på kardiovaskulære lægemidler såsom kolesterol- og blodtrykssænkende medicin.

Resultatet viste, at forbruget af kardiovaskulære lægemidler et år før eller efter diabetesdiagnose er steget markant fra 1996 til 2011. Det gælder særligt statiner, som blev brugt af fem procent med type 2-diabetes i 1996–1999 og 60 procent i 2008–2011.

”Tidligere randomiserede studier, blandt andet Steno-2-studiet, har vist, at multifaktorielt brug af forebyggende kardiovaskulær medicin reducerer risikoen for hjertekarsygdom og død blandt patienter med type 2-diabetes. Men det er nok ikke kun medicinen, der kan forklare den positive udvikling. Livsstilsændringer har formentlig også spillet ind. F.eks. tyder spørgeskemaundersøgelser på, at der er færre folk, som ryger i Danmark. Det har vi dog ikke undersøgt nærmere i dette studie,” siger Christine Gyldenkerne, der også fortæller, at brugen af metformin steg, mens brug af insulin og sulfonylurinstoffer faldt gennem undersøgelsesperioden.

”Vi er blevet bedre til at opdage diabetes,” siger hun.

En anden mulig faktor på den positive udvikling er, at diabetes bliver diagnosticeret i en tidligere alder i slutningen af perioden, viser studiet. 

”Det er vores indtryk, at der er kommet en større bevidsthed om at screene risikopatienter for diabetes i almen praksis, hvorved diabetes kan blive diagnosticeret tidligere i sygdomsforløbet. Det gør også, at forebyggende behandling kan blive iværksat tidligere, hvilket vil have en positiv effekt på bl.a. risikoen for blodprop i hjertet,” siger Christine Gyldenkerne. 

Opgørelsen viser, at der i den første periode 1996-1999 blev diagnosticeret 39.546 personer med type 2-diabetes. I den sidste periode 2008-2011 var det 71.279 personer.

Medianalderen ved diagnose var 62,7 år i den første periode og i anden periode falder medianalderen til 61,4 år. 

”Vi ser en reel stigning i antallet med nydiagnosticeret diabetes og samtidig falder aldersgennemsnittet, hvad kan pege på, at vi er blevet bedre til at opdage diabetes generelt,” siger Christine Gyldenkerne, som understreger, at der også kan være kulturelle faktorer, som har ændret sig, der gør, at flere får type 2-diabetes end tidligere – f.eks. mere stillesiddende arbejde og flere overvægtige. 

Det bliver kun bedre

Forskerne har sat perioden for inkludering af patienter til slutningen af 2011, da man i 2012 indførte nye diagnostiske kriterier for type 2-diabetes, fortæller Christine Gyldenkerne. 

Da det først er i 2010’erne, at de potente hjerte- og nyrebeskyttende GLP1-analoger og SGLT2-hæmmere er blevet en udbredt behandling mod type 2-diabetes, så forventer forskerne, at en opgørelse med nyere tal vil vise en yderligere risikoreduktion af kardiovaskulære risici og død i forhold til den generelle befolkning.

”Jeg forventer, at det kun bliver bedre, og at vi går en lys fremtid i møde. Formentlig vil der være endnu færre dødsfald og blodpropper i hjertet blandt personer med type 2-diabetes fremover i takt med, at SGLT2-hæmmere og GLP1-RA’ere bliver mere og mere udbredte. Det må et nyt studie vise,” siger Christine Gyldenkerne, som fortæller, at forskerholdet har flere kohortestudier på tegnebrættet, som skal undersøge udviklingen i forholdet mellem type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo