Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Politikere på tværs af fløje er bekymrede for konsekvenser af nye insulintilskud

Flere partiers sundhedsordførere er bekymrede for, hvad Medicintilskudsnævnets anbefalinger til nye insulintilskud kommer til at betyde for diabetesbehandlingen og uligheden i sundhed i Danmark.

”Jeg er dybt bekymret over denne revurdering af medicintilskud til insulin. Det ser ud til, at revurderingen især kommer til at ramme de svagest stillede af vores medborgere. Samtidig synes jeg, det er værd at overveje, hvilke konsekvenser revurderingen kan have på eksporten af danske lægemidler. Vi kommer til at forfølge den her sag,” skriver Martin Geertsen, sundhedsordfører for partiet Venstre, i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift. 

Han har på vegne af Folketingets Sundhedsudvalg stillet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fem spørgsmål, der er inspireret af artikler på Medicinsk Tidsskrift, hvor bl.a. 24 diabeteslæger er gået sammen om at kritisere de endelige anbefalinger til nye insulintilskud. 

Martin Geertsen ønsker svar på, om ændringerne også vil være omkostningseffektive, dvs. om tilskuddene faktisk giver mere livskvalitet og sundhed for pengene. Se Martin Geertsens konkrete spørgsmål til ministeren i bunden af artiklen.  

SF vil sætte diabetesteknologi på dagsordenen

Også Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti (SF) og formand for Sundhedsudvalget, er skeptisk omkring de nye anbefalinger til insulintilskud. 

”Jeg er virkelig ærgerlig og vred på patienternes vegne,” skriver hun i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift og fortsætter: 

”Om lidt skal vi forhandle en sundhedsreform, og jeg har i den forbindelse en ambition om at sætte forebyggelse på dagsordenen. Ny teknologi, ny medicin og andet, som kan lette patienters hverdag og/eller forbedre behandling og forebygge følgevirkninger af sygdom – skal i fokus i en forebyggelsesindsats.”

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti (DF), er ligeledes skeptisk ved at omlægge behandling uden at tænke patienternes livskvalitet ind i ændringen. 

”Det er et kæmpe problem at ændre til en anden behandling, alene fordi medicinen er billigere, for så måske at ende med den samme behandling, når man har erfaret, at den billigere ikke virker lige så godt på patienten. Det giver en stor usikkerhed for den enkelte patient og kan påvirke livskvaliteten,” siger hun. 

Mulige konsekvenser skal medregnes

Kirsten Normann Andersen ønsker, at man fra politisk side og i embedsværket begynder at se mere holistisk på gevinster og udgifter i planlægningen af sundhedsvæsenet og investering i behandlinger.

”Vi har netop aftalt en Life Science strategi – men den slags strategier er intet bevendt, hvis vi ikke også giver patienter mulighed for at få glæde af udviklingen i behandlingerne. Og jeg er meget insisterende på, at vi i fremtiden i langt højere grad skal medregne dynamiske effekter af den rigtige behandling,” skriver Kirsten Normann Andersen i e-mailen.

Diabeteslæger har overfor Medicinsk Tidsskrift påpeget, at omlægningen af behandlingen muligvis fører til ringere blodsukkerregulering, som øger risikoen for omkostningstunge komplikationer på sigt. Det er en bekymring, som Kirsten Normann Andersen deler.

”Jeg er enig med lægerne i, at omkostninger til amputation og andre komplikationer, ofte ikke står mål med omkostningerne til den rette behandling i tide. Men i de konkrete eksempler handler det stadig ikke kun om økonomi, men også om patienters livskvalitet,” skriver Kirsten Normann Andersen.

Bureaukrati uden stor gevinst

Hvis anbefalingerne bliver fulgt, vil det stadig være muligt for lægerne at søge om enkelttilskud til deres patienter, hvis lægerne mener, at patienten har brug for en anden behandling, end de insuliner, der har fået tilskud. Men det er der ofte ikke tid til i en travl hverdag, har flere læger pointeret overfor Medicinsk Tidsskrift. 

”Alle taler om afbureaukratisering, og derfor er det absurd, at læger og sygeplejersker skal bruge mange timer på at søge nødvendige enkelttilskud – i denne situation angiveligt som norm. Og det er jo netop ikke meningen med enkelttilskud,” skriver Kirsten Normann Andersen. 

Det bakker Liselott Blixt op om: 

”Vi vil gerne dansk bureaukrati til livs, og så alligevel ønsker man at indføre mere bureaukrati for lægerne til besvær for patienterne.” 

Fem spørgsmål til ministeren

Martin Geertsen (V) har stillet fem spørgsmål vedrørende insulin, medicintilskudsnævnet, ændret behandling af patienter med diabetes og påvirkningen af dansk eksport: 

Spørgsmål 1:

”Ministeren bedes vurdere hensigtsmæssigheden i, at Medicintilskudsnævnet i sine endelige anbefalinger til revurdering af insulintilskud lægger op til at fjerne tilskud til en lang række lægemidler, som angiveligt kan ramme op imod 50.000 patienter, hvoraf mange skal konsultere deres behandler flere gange med henblik på at skifte medicin.” 

Spørgsmål 2:

"Ministeren bedes med udgangspunkt i, at Medicintilskudsnævnet angiver, at arbejdet med at skifte patienter fra et insulinprodukt til et andet vil medføre ekstra omkostninger til konsultationer, oplyse, hvor mange penge der er tale om, og om der foreligger beregninger/estimater på, hvor store sundhedsvæsnets ekstra omkostninger vil løbe op i."

Spørgsmål 3:

"Ministeren bedes redegøre for, om ændringerne i tilskud til insulin vil medføre, at velbehandlede patienter vil opleve mindre sygdomskontrol samt flere behandlingskrævende følgesygdomme, herunder oplyse om estimater på sundhedsvæsenets omkostninger hertil."

Spørgsmål 4:

"Ministeren bedes kommentere artiklen ”Diabeteslæger får støtte fra kolleger og patienter: ”Dansk diabetesbehandling bliver markant forringet”” bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift 8/12-21, herunder især forholde sig til spørgsmålet om, at de nye tilskudsregler skaber større ulighed i behandlingen." 

Spørgsmål 5:

"Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang at Lægemiddelstyrelsens revurdering af medicintilskud på insulinområdet vil påvirke danske eksport af lægemidler."