Sundhedsministerens svar på spørgsmål om insulintilskud møder kritik
Sundhedsministeren har med hjælp fra Lægemiddelstyrelsen svaret på kritiske spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg om anbefalinger til nye insulintilskud. Men svarene er mest af alt et udtryk for manglende forståelse for det kliniske arbejde, mener overlæge.
I en række artikler - udgivet på Medicinsk tidsskrift/Sundhedspolitisk Tidsskrift - har en gruppe af diabeteslæger og andre fagfolk kritiseret Medicintilskudsnævnets anbefalinger til nye insulintilskud.
Særligt én artikel har fået Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til at stille sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fem spørgsmål på vegne af Folketingets sundhedsudvalg.
Spørgsmålene går bl.a. på, hvad hensigten er med at justere tilskuddene til insulinbehandling, og hvor sikker man er på besparelserne ved at gøre det.
For at besvare spørgsmålene har sundhedsministeren bedt Lægemiddelstyrelsen om assistance. Nu er svarene landet, men de imponerer langt fra overlæge Filip Krag Knop, der var én af de omtrent 20 overlæger, som i slut november henvendte sig til Medicinsk Tidsskrift med en kritik af Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger af nye insulintilskud.
Han reagerer bl.a. på, at Lægemiddelstyrelsen skriver:
”Der er dog ikke tale om, at patienterne får en dårligere behandling grundet skiftet (til en billigere insulin, red.), men en behandling til en lavere pris til gavn for patient og samfund.”
Den påstand går stik imod, hvad Filip Krag Knop og andre overlæger fra Steno Diabetes Center har vurderet overfor Medicinsk Tidsskrift. De vurderede i november 2021, at den samlede litteratur lige præcis peger mod, at de billigere insuliner for nogle patienter er en ringere behandling og kan føre til mere ustabilt blodsukker. Dvs., at lægerne skal bruge de dyrere insuliner, herunder Tresiba (insulin degludec), for at opnå optimal behandling af en gruppe af personer med diabetes.
Lægemiddelstyrelsen svarer til sundhedsudvalget vedrørende denne kritik, at man som behandlende læge, med de patienter, der har brug for en anden og dyrere insulin uden tilskud, har mulighed for at søge om enkelttilskud.
Til det pointerer Filip Krag Knop i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift, at der fortsat er nogle ubekendte i denne ligning, som Medicintilskudsnævnet ikke har svaret på:
”Hvad er omkostningerne ved, at vi skal sidde og søge enkelttilskud til de mange patienter og argumentere frem og tilbage med Lægemiddelstyrelsen (for at få godkendt en ansøgning, red.)? Hvad er evidensen bag tilskudsnævnets ’vurdering’? Og hvad er omkostningerne for de sundhedsmæssige konsekvenser, som skiftene vil medføre?” skriver Filip Krag Knop. Han er professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Mangler overblik over samlede omkostninger
Filip Krag Knop og kollegerne har tidligere vurderet, at ændringerne i tilskud vil føre til et omfattende merarbejde og ekstra konsultationer, og det mener de bør blive taget med i regnestykket for omkostninger.
Lægemiddelstyrelsen vurderer dog ikke, at der er tale om væsentlig ekstraarbejde, og de skriver til sundhedsudvalget:
”[…]Nævnet er opmærksomme på, at præparatskift for velbehandlede patienter kan medføre ekstra omkostninger til konsultationer og eventuel instruktion i brugen af ny pen, men at der er tale om engangsomkostninger, og patienterne forventes at være i langvarig behandling. Sådanne engangsomkostninger vil derfor typisk relativt hurtigt være dækket som følge af de lavere medicinudgifter.”
Til det svarer Filip Krag Knop:
”Det er ikke sikkert, at der er tale om engangsomkostninger. Det kan være en lang proces at indstille den bedst mulige insulinbehandling for den individuelle patient.”
Ovenpå de fyldestgørende svar fra Lægemiddelstyrelsen, som man kan læse nedenfor, sidder Filip Krag Knop tilbage med et indtryk af en manglende forståelse for diabeteslægernes arbejde på hospitalerne.
”Samlet set er svarene et udtryk for en mangel på forståelse for klinisk arbejdende lægers hverdag og patienternes mangeartede og nuancerede behandlingsbehov. Hvor er det økonomiske rationale, der viser balancepunktet og gevinst versus tab ved ordningen – dvs. medinddragelse af udgifter og ressourcer til det administrative arbejde, som ordningen vil udløse? Hvor er udgifterne, som en mindre effektiv behandling vil medføre (dokumenteret i kliniske trials eksempelvis som tilfælde af hypoglykæmi),” slutter Filip Krag Knop.
Fem spørgsmål til ministeren
Herunder er de fem spørgsmål som sundhedsminister Magnus Heunicke har besvaret. Tryk på linket for at finde det fulde svar.
”Ministeren bedes vurdere hensigtsmæssigheden i, at Medicintilskudsnævnet i sine endelige anbefalinger til revurdering af insulintilskud lægger op til at fjerne tilskud til en lang række lægemidler, som angiveligt kan ramme op imod 50.000 patienter, hvoraf mange skal konsultere deres behandler flere gange med henblik på at skifte medicin.”
"Ministeren bedes med udgangspunkt i, at Medicintilskudsnævnet angiver, at arbejdet med at skifte patienter fra et insulinprodukt til et andet vil medføre ekstra omkostninger til konsultationer, oplyse, hvor mange penge der er tale om, og om der foreligger beregninger/estimater på, hvor store sundhedsvæsnets ekstra omkostninger vil løbe op i."
"Ministeren bedes redegøre for, om ændringerne i tilskud til insulin vil medføre, at velbehandlede patienter vil opleve mindre sygdomskontrol samt flere behandlingskrævende følgesygdomme, herunder oplyse om estimater på sundhedsvæsenets omkostninger hertil."
"Ministeren bedes kommentere artiklen ”Diabeteslæger får støtte fra kolleger og patienter: ”Dansk diabetesbehandling bliver markant forringet”” bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift 8/12-21, herunder især forholde sig til spørgsmålet om, at de nye tilskudsregler skaber større ulighed i behandlingen."
"Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang at Lægemiddelstyrelsens revurdering af medicintilskud på insulinområdet vil påvirke danske eksport af lægemidler."