Nye insulintilskud får diabeteslæger og patienter til at ånde lettet op

Flere insuliner bevarer tilskud end forventet. Det glæder de diabeteslæger og patientforeninger, der tidligere gav Medicintilskudsnævnets anbefalinger til insulintilskud massiv kritik. 

”Det vil føre til langt flere konsultationer, komplikationer, indlæggelser og på den lange bane potentielt en stigning i alvorlige diabeteskomplikationer. Det vil føre til konsekvenser for de mange tusinde danskere med diabetes og kræve så mange flere ressourcer på tværs af samfundet og sundhedsvæsenet, som jeg simpelthen ikke kan tro, at en besparelse på 20-30 kroner pr. tilskud vil stå mål med.” 

Sådan lød det fra overlæge Tina Vilsbøll på et møde i december 2021, som Medicinsk Tidsskrift var inviteret til.     

Vilsbøll er professor i klinisk endokrinologi og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), og var en af i alt 24 overlæger og afdelingslæger, som på mødet advarede om, at Danmarks verdenskendte diabetesbehandling vil blive tabt på gulvet, hvis Lægemiddelstyrelsen valgte at følge Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger til nye insulintilskud.

I dag er tonen en anden. Flere fra gruppen af kritiske diabeteslæger fortæller, at de er lettede over, at Lægemiddelstyrelsen vil bevare tilskud til flere af de moderne insuliner og penne, der ellers stod til at miste tilskud. Det har afværget noget nær en katastrofe for dansk diabetesbehandling, vurderer de. 

”Jeg synes, det er dejligt, de har rykket sig. Det er supergodt for patienterne. Vi vil stadig tænke os om, når vi starter en patient på insulin. Vi vil ikke bare begynde med de dyre analoger. Vi starter med de billigste, og så vælger vi noget dyrere i tilfælde af hypoglykæmi (meget lavt blodsukker, red.),” siger Tina Vilsbøll, der refererer til en passage i Medicintilskudsnævnets evalueringsrapport, hvor nævnet skriver, at der har været for mange førstegangs brugere af basalinsulin, der er startet direkte på et dyrere præparat. Det var én af motivationerne for at fjerne tilskud til de dyrere langtidsvirkende insuliner.

Professor: Glædeligt for patienterne

Også professor Niels Ejskjær, professor og overlæge på Aalborg Universitetshospital, er meget begejstret for udfaldet. Han har tidligere kritiseret Medicintilskudsnævnets anbefalinger og frygtet for, hvad de havde gjort ved dansk diabetesbehandling, hvis de var blevet implementeret.

”Det er virkelig glædeligt! For patienterne og for os behandlere, at vi fortsat kan vælge, hvad vi vurderer er den bedste behandling for vores patienter. Der er nogle få insuliner, der mister tilskud, men det tror jeg, vi kan komme udenom i praksis.”

Dansk Endokrinologisk Selskab er også glade for, at flere insuliner og penne får tilskud end først forventet. Selv om selskabets repræsentant på området, Esben Søndergaard, har været mere positiv omkring Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger end kollegerne fra Steno Diabetes Center Copenhagen, var der alligevel nogle kritikpunkter i forhold til koncentrerede insuliner og penne med hukommelse. Og de er blevet imødekommet i Lægemiddelstyrelsens tilskud.

”Det ser rigtig fint ud. Der er nem adgang til stort set de samme insuliner som i dag. Så der bliver minimalt besvær for patienter og behandlere med skift af insulintype,” skriver Esben Søndergaard i en mail til Medicinsk Tidsskrift. Han er afdelingslæge og klinisk lektor på Steno Diabetes Center Aarhus.

Patientforeninger er positive over udfaldet

De nye tilskud træder i kraft fra 19. september 2022 og kommer til at berøre cirka 58.000 patienter, bl.a. fordi flere insuliner og penne går fra at få generelt tilskud til at få klausuleret tilskud, hvilket betyder, at der skal tages stilling til, om patienten skal fortsætte på behandlingen.

For patientforeningen Type 1 – Tænketank for diabetes, er det en stor lettelse, at mange insuliner står til at bevare tilskud.

”Langt de fleste af de mest udbredte insulin og pentyper bevarer det generelle tilskud. Den største ændring er, at de nyeste insulintyper som ultra-hurtigtvirkende FIASP eller de nyeste langtidsvirkende, som Toujeo og Tresiba, ændres til klausuleret tilskud,” skriver direktør for Type 1, Tobias Bøggild-Damkvist, i en mail til Medicinsk Tidsskrift.

Han er dog ikke udelukkende begejstret for de nye tilskud.

”Vores største bekymring går på børn, som diagnosticeres med type 1-diabetes. De starter alle i penbehandling, men skal desværre starte på ældre typer insulin. Vi håber på en smidig ordning, så nogle af de allermest sårbare patienter ikke skal gennem unødvendigt insulinskifte.”  

Hos Diabetesforeningen er forskningschef Tanja Thybo også begejstret for, at Lægemiddelstyrelsen ikke fjerner tilskuddet fra så mange insulinet, som foreningen havde frygtet.   

"Det er utrolig gode nyheder, at Lægemiddelstyrelsen har valgt ikke blindt at følge Medicintilskudsnævnets anbefalinger," siger hun til Diabetesforeningens hjemmeside.

Lavere insulinpriser i 11. time

Det kan dog undre, hvorfor Lægemiddelstyrelsen valgte at gå en anden vej end Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger, som nævnet ellers havde kæmpet for at nå frem til i en proces, der har taget to-tre år. 

Over e-mail svarer Lægemiddelstyrelsen, at valget ene og alene skyldes, at de involverede selskaber tilbød nogle af de insuliner, der stod til at miste tilskud, til en lavere pris, efter tilskudsnævnet havde lavet deres endelige anbefalinger i november 2021.

Reduktionen i pris gjorde, at prisforskellen mellem insulinerne ikke længere var af en sådan størrelse, at der var grundlag for at fjerne tilskud til bl.a. det langtidsvirkende insulin, Tresiba (insulin degludec), vurderede Lægemiddelstyrelsen.

Denne vurdering af insulinens pris i forhold til en given mereffekt – hvornår en insulin ’fortjener’ tilskud – har virket arbitrær for de kritiske diabeteslæger, og Niels Ejskjær argumenterede tidligere for, at Medicintilskudsnævnet ikke har set holistisk nok på virkningen af insulin.

”Der er ganske enkelt kæmpe forskelle på de insuliner, vi har til rådighed. Man ønsker nu at blokere den nyeste og bedste insulin, som har en ensartet virkning på ca. 25 timer og påvist mindre risiko for hypoglykæmi (alvorligt lavt blodsukker, red.) til fordel for en ældre insulin med en mere uensartet virkning på ca. 13 timer og højere risiko for større udsving i blodsukkeret,” sagde Niels Ejskjær.     

Problemet med tilskudsnævnets oprindelige vurdering af insulinerne var, ifølge Ejskjær, at nævnet havde fokus på langtidsblodsukker og så bort fra betydningen af antallet og sværhedsgraden af udsving i blodsukkeret, som der kan være hos nogle patienter på de billigere præparater. 

”[Det] menes at have kæmpebetydning for risiko for komplikationer på sigt – og for livskvalitet på kort sigt,” pointerede Niels Ejskjær og refererede til studier, hvor Tresiba (insulin degludec), som stod til at miste tilskud, var sat overfor Semglee (insulin glargin), som stod til at bevare tilskud.

Her viser studierne, at antallet af hypoglykæmiske tilfælde er højere hos personer med henholdsvis type 1-diabetes (tidsskriftet Expert Opinion on Pharmacotherapy) og type 2-diabetes (tidsskriftet JAMA), når de er i behandling med insulin glargin.  

Store besparelser

Men Tresiba er altså endt med at bevare (klausuleret) tilskud, men hele oplevelsen med revideringen af insuliner fordrer stadig spørgsmål:

Hvis formålet med revideringen af tilskud har været at tilskynde rationel farmakoterapi, hvorfor har man så ikke søgt at lave nogle objektive beregninger, som kunne fremlægges for alle kritiske og relevante stemmer?

Flere af Medicinsk Tidsskrifts kilder har vurderet, at revideringen af insulintilskud ikke handlede om rationel farmakoterapi men om at presse priserne ned. Og det er også lykkedes. I høj grad endda. 

Den årlige reduktion i omsætning, som følge af de nye insulinpriser, ligger på 41 millioner kroner for de hurtigtvirkende insuliner og 58 millioner kroner for de langtidsvirkende insuliner. Alt i alt 99 millioner kroner, skriver Lægemiddelstyrelsen i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift. 

Det er altså blevet billigere at være diabetespatient som følge af revideringen af tilskud.