Dansk studie: GLP-1-RA’er har måske meget større potentiale

EASD: Op mod en halv million danskere kan være overset som mulige kandidater til hjertebeskyttende behandling med GLP-1-baserede lægemidler. Det viser en dansk-britisk analyse, der for første gang har regnet på potentialet ved GLP-1-RA’er, hvis indikationen udvides.

Ifølge de europæiske retningslinjer bør en patient have et BMI på mindst 30 eller et BMI på mindst 27 samt vægtrelaterede komorbiditeter for at være kandidat til behandling med et GLP-1-RA-baseret lægemiddel.

Den grænse har en gruppe forskere fra blandt andet Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital undersøgt i en analyse, som blev præsenteret på den europæiske diabeteskongres EASD 2026 (abstract #704). 

De vurderer, at der er god grund til at lave et randomiseret, kontrolleret studie, der undersøger effekten af en GLP-1-RA-baseret behandling på en større patientgruppe.

”Resultaterne af vores studie er et argument for at undersøge igennem kliniske studier, om man kunne opnå en hjertebeskyttende effekt hos den gruppe af overvægtige, der i dag ikke får tilbudt behandling med GLP-1-RA’er”, siger Karen Hvid, der er læge og ph.d.-studerende på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.

Målte på danske og britiske laboratoriedata

Til studiet har forskerne hentet data fra to kohorter: Herlev/Østerbro Undersøgelsen (Copenhagen General Population Study) og den britiske UK Biobank. De har identificeret 313.145 personer, som ved studiets start var overvægtige uden diabetes eller tidligere koronar hjertesygdom. Af dem var 108.295 personer ikke kandidater til behandling med GLP-1-RA, fordi de var overvægtige med et BMI mellem 25 og 26,9 eller overvægtige med et BMI mellem 27 og 29,9 uden komorbiditeter.

For hele gruppen har forskerne derefter trukket data for to biomarkører, der forbundet med øget risiko for at udvikle koronar hjertesygdom hos personer med overvægt: Restpartikel kolesterol (kolesterol i triglyceridholdige partikler) samt en lavgrads systemisk inflammation (målt ved højsensitivt C-reaktivt protein (hsCRP).

Resultaterne viste, at mellem 44 og 48 procent af personerne med et BMI mellem 25 og 26,9 havde forhøjet restpartikel-kolesterol og/eller hsCRP – hvilket er forbundet med en øget risiko for at udvikle koronar hjertesygdom. Men på grund af BMI-grænserne opfylder disse personer ikke indikationskriterierne for GLP1-RA, som ellers har en hjertebeskyttende effekt.

Det viste sig også, at risikoen for at udvikle koronar hjertesygdom efter opfølgningperioden på mere end 10 år var på et sammenligneligt niveau uanset om man var i gruppen, der var kandidater til kunne få GLP-1 RA eller i gruppen, der ikke opfyldte inklusionskriterierne GLP-1 RA.

”Tidligere forskning har vist, at GLP-1 kan sænke niveauet af begge biomarkører i nogle patientgrupper. Vi ser i vores studie, at dem, der ikke opfylder indikationskriterierne, men som har forhøjede biomarkører er i samme høje risiko for hjertesygdom som dem, der opfylder indikationskriterierne. Måske disse mennesker kunne have gavn af GLP-1 RA’er til at sænke biomarkørerne og forebygge hjertesygdom,” siger Karen Hvid.

Hun mener, at der nu bør laves randomiserede kliniske studier, der måler på effekten af GLP-1-RA hos personer med et BMI mellem 25 og 26,9.

”Jeg håber, at mine data kan medvirke til, at der bliver lavet mere forskning, så vi i fremtiden kan blive klogere på, om personer med metabolisk dysfunktion måske også kan have gavn af behandlingen, selvom deres BMI er under 27. Og hvis man vil teste den hjertebeskyttende effekt af GLP-1-RA, kan vores data forhåbentlig bidrage til, at man fremover udvælger personer med forhøjet restpartikel-kolesterol og hsCRP.”

Karen Hvid har selv regnet på omfanget, hvis danske patienter med et BMI mellem 25 og 26,9 skulle tilbydes behandling med GLP-1-RA.

”Hvis man ekstrapolerer resultaterne fra den danske del af vores studie til hele den danske befolkning, svarer det til, at cirka flere 441.000 danskere formentlig har overvægt og forhøjede niveauer af én eller begge biomarkører, men ikke opfylder indikationskriterierne for behandling med GLP-1 RA,” siger Karen Hvid.

Første studie af risikomarkører

Ifølge Karen Hvid er det første gang, at forskere har sammenlignet risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos personer, der opfylder GLP 1-kriterierne, med personer, der ikke gør. Når Karen Hvid og hendes kolleger overhovedet fik idéen til at lave studiet, skyldtes det, at de i deres tidligere forskning havde set, hvordan forhøjet restpartikel kolesterol og hsCRP er forbundet med overvægt og metabolisk syndrom. Men samtidig kunne de konstatere, at mange mennesker med overvægt også har forhøjede niveauer uden at deres BMI er på 27 eller derover.

”Derfor tænkte vi, at denne metaboliske dysregulering måske kunne udmønte sig i en stor samlet risiko for hjerte-kar-sygdom hos en person, selv om deres BMI ikke er over indikationsgrænserne. Og det er netop det, som vi ser i vores resultater,” siger Karen Hvid.