”Vi har længe vidst, at overvægt er en risikofaktor for udvikling af psoriasis. Samtidig viser studier baseret på britiske og danske registerdata, at patienter med svær overvægt responderer dårligere på psoriasisbehandling. Det nye er, at der nu er kommet medicinske vægttabsmidler,” siger Lone Skov.
GLP-1-bølgen rammer nu psoriasis: Har vægttabsmedicin effekt på hudforandringer?
Nye studier peger på gevinst ved vægttab hos patienter med psoriasis og metabolisk komorbiditet. Men spørgsmålet er stadig, om GLP-1-præparater også har en direkte effekt på hudsygdommen.
Patienter med svær psoriasis har oftere overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre metaboliske forstyrrelser end baggrundsbefolkningen. Det er også veldokumenteret, at psoriasis kan bedres over tid, hvis patienterne taber sig.
Vægttab bør derfor være et af behandlingsmålene ved psoriasis med metabolisk komorbiditet, anbefaler en gruppe under International Psoriasis Council (IPC) i en ny artikel publiceret i Journal of the American Academy of Dermatology. Det bør desuden prioriteres at lave internationale kliniske retningslinjer, der blandt andet omfatter ansvarlig brug af vægttabsmedicin til behandling af patienter med psoriasis, anbefaler forfatterne.
”Vi har længe vidst, at overvægt er en risikofaktor for udvikling af psoriasis. Samtidig viser studier baseret på britiske og danske registerdata, at patienter med svær overvægt responderer dårligere på psoriasisbehandling. Det nye er, at der nu er kommet medicinske vægttabsmidler,” siger det danske medlem af IPC Lone Skov, der er klinisk professor i dermatologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital.
De nye vægttabspræparater - for eksempel GLP-1-agonisten semaglutid (Wegovy) fra Novo Nordisk og GIP/GLP-1-agonisten tirzepatid (Mounjaro) fra Eli Lilly – har dokumenteret effekt på overvægt. Men hvordan virker præparaterne, når de bruges sammen med biologisk behandling, der dæmper den overaktive immunrespons ved psoriasis?
Kombination giver bedre effekt
Enkelte case-serier og et kohortestudie har vist forbedring af psoriasis hos patienter med overvægt, der bliver behandlet med vægttabsmedicin i kombination med biologisk psoriasisbehandling.
Og for nylig udkom resultatet af et stort fase III-forsøg, som testede effekten af at kombinere to præparater fra Eli Lilly hos patienter med psoriasis og overvægt eller fedme samt vægtrelateret komorbiditet. Det drejer sig om vægttabspræparatet Mounjaro (tirzepatid) og IL-17-hæmmeren Taltz (ixekizumab). Forsøget viste, at PASI-scoren faldt mere med kombinationsbehandlingen end med Taltz alene, og signifikant flere patienter opnåede fuldstændig clearance af psoriasis (PASI 100).
Men hverken Eli Lillys fase III-forsøg eller andre publicerede studier giver svar på, om effekten skyldes en farmakologisk synergieffekt, hvor vægttabsmedicin og biologisk psoriasisbehandling tilsammen reducerer sværhedsgraden af psoriasis. Eller om forbedringen skyldes vægttab og ville være den samme, hvis patienterne tabte sig uden medicin.
”Internationalt er der meget fokus på GLP-1-agonister, fordi de er oppe i tiden, og de kan være en lettere måde at opnå et vægttab. Men der er ikke evidens for, at vægttabsmedicin i sig selv har effekt på psoriasis,” siger Lone Skov.
Nogle forskere har en hypotese om, at GLP-1-agonister, for eksempel semaglutid fra Novo Nordisk og Eli Lillys GIP/GLP-1-agonist tirzepatid, kan have en direkte effekt på psoriasis. Præparaterne kan måske påvirke immunsystemets aktivitet og potentielt dæmpe den overaktive immunreaktion, der driver inflammationen ved psoriasis. Det er en mulighed, som forskere fra den amerikanske psoriasisorganisation NPF diskuterer i en oversigtsartikel, der udkom tidligere i år i JAMA Dermatology.
”Nye forskningsresultater tyder på, at GLP-1-agonister og duale GIP/GLP-1-agonister kan forbedre hudmanifestationerne ved psoriasis, blandt andet gennem en påvirkning af immunforsvaret,” skriver de, men understreger, at der mangler evidens.
I artiklen fra IPC vurderes det også, at der er lovende tegn på forbedring af psoriasis ved behandling med GLP-1-receptoragonister, ”men der er behov for randomiserede, placebokontrollerede forsøg, hvor GLP-1-receptoragonister gives som monoterapi.”
GLP-1 er langt fra klinisk praksis
Det nye fase III-forsøg fra Eli Lilly viser, at vægttabsmedicin og biologisk psoriasisbehandling har større effekt på psoriasis hos patienter med overvægt og metabolisk komorbiditet end Taltz alene. Men hvis forsøget skulle give svar på, om vægttabsmedicin i sig selv har effekt på psoriasis, skulle det have haft en kontrolarm, som kun fik Mounjaro, påpeger Claus Zachariae, der er klinisk lektor og cheflæge på Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme.
”Der er dog ingen tvivl om, at det kan være gavnligt for patienter med psoriasis og svær overvægt at få vægttabsmedicin sammen med Taltz, for vi ved, at den biologiske psoriasisbehandling virker bedre, når patienterne taber sig. Jeg ser dog ingen mulighed for, at det bliver klinisk praksis foreløbig i Danmark, hvor vægttabsmedicin ikke er tilskudsberettiget,” siger Claus Zachariae.
Behov for fælles retningslinjer
Til gengæld er danske dermatologer langt fremme internationalt, når det kommer til at screene og monitorere for metabolisk komorbiditet hos patienter med svær psoriasis, siger Lone Skov. Hun nævner blandt andet den danske kvalitetssikringsdatabase PSODA, der kom i drift tidligere i år. Databasen har blandt andet indikatorer for forebyggelse af hjerte-kar- og metabolisk sygdom, og det registreres, om patienter over 40 år får målt blodtryk og langtidsblodsukker årligt, som det anbefales i de kliniske retningslinjer.
”I mange andre lande er der slet ikke kliniske standarder for, hvordan dermatologer skal screene patienter med overvægt og metabolisk komorbiditet,” siger Lone Skov, som i 2012 var med til at lave et observationsstudie, der viste, at der dengang var betydelig underbehandling af kardiovaskulære risikofaktorer hos danske patienter med svær psoriasis i biologisk behandling.
”Vi har siden lavet en opfølgning, der viser, at der er sket forbedringer, men vi skal blive ved med at være opmærksomme, og der skal nok være lidt fastere retningslinjer for, hvor behandlingsniveauet bør ligge. Hvad er for eksempel et acceptabelt blodtryk? Det kan være svært at vurdere, hvis man kun har få patienter med svær psoriasis.”
En hovedprioritet bør derfor være at lave standardiserede internationale retningslinjer for screening af metabolisk komorbiditet ved psoriasis, mener Lone Skov og de øvrige medlemmer af IPC, som også fremhæver nødvendigheden af at udvikle algoritmiske screeningsværktøjer.
En anden prioritet bør være, at dermatologer vejledes i at tale med patienter med psoriasis om den øgede risiko for metabolisk sygdom og om brug af GLP-1-medicin, anbefaler IPC. Vægttabspræparaterne bør desuden testes i randomiserede kliniske forsøg alene versus placebo hos patienter med mild til moderat psoriasis. Forsøgene skal blandt andet afdække, om vægttabsmedicin i sig selv har effekt på psoriasissymptomernes sværhedsgrad, samt hvilke undergrupper af patienter der har størst sandsynlighed for at få gavn af præparaterne.
Artiklen er fra Medicinske Tidsskrifters magasin for specialister fra oktober 2026