Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Boosting af immunsystemet kan måske helbrede eksem

Øger man mængden af såkaldt naturlige dræberceller (NK-celler) kan det være en vej til en effektiv behandling af atopisk eksem og astma.

Det antyder i hvert fald museforsøg på Washington University School of Medicine i St. Louis, hvor forskere har observeret en sammenhæng mellem eksem og NK-celler.

Brian S. Kim, der er dermatolog og lektor i medicin samt co-direktør for Washington University's Center for the Study of Itch & Sensory Disorders, fortæller, at han over tid har bemærket, at hans patienter har en tendens til at have meget lave niveauer af NK-celler i deres blod.

"Vi var forvirrede over sammenhængen, men antallet var lavt og konsekvent nok, til at vi til sidst begyndte at bruge dem (NK-celler, red.) næsten som et diagnostisk værktøj," forklarer han.

"Hvis vi var i tvivl om, hvorvidt en person havde eksem, tog vi en blodprøve for at tjekke deres NK-celleniveauer," siger Kim, der har fået resultaterne offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine.

NK-celler er en type immuncelle, der også bruges i kræftbehandling, spiller en særlig rolle for angreb på celler, som immunsystemet genkender som fremmed, herunder nogle tumorceller.

Eksem behandles oftest ved at undertrykke immunsystemet, men ikke alle patienter oplever bedring.

Terapier mod eksem inkluderer topiske steroider, lægemidler kaldet calcineurin-hæmmere og det monoklonale antistof medikament dupilumab (Dupixent), som alle behandler udslæt ved at blokere en del af kroppens immunrespons.

Dupilumab blev godkendt til klinisk brug i 2017 og er sikkert, meget effektivt og har hjulpet mange eksempatienter med at få det bedre, siger Kim.

Patienter modtager typisk injektioner af lægemidlet to gange om måneden. Cirka 60 procent af dem, der blev behandlet med lægemidlet i kliniske forsøg, reagerede imidlertid ikke så godt, som deres læger ville have ønsket. Derudover oplever nogle patienter forbedring i det meste af kroppen, men oplever opblussen i ansigtet.

Steroider er heller ikke en effektiv løsning for alle.

"Eksem er en kronisk sygdom, og det er ikke tilrådeligt at bruge steroider dag ind og dag ud, fordi det kan bidrage til udtynding af huden, hvilket kan medføre andre bivirkninger," siger Kim.

"Langvarig brug kan føre til let blå mærker og endda strækmærker på huden. Vi har brug for mere pålidelige behandlinger for at forbedre lidelsen, og vi tror, ​​at boosting af naturlige dræberceller kan være en måde at gøre det på. Hvis man ser på musenes hud helbredes deres eksem på en måde, som vi ikke har set før med andre behandlingsformer," siger Brian S. Kim.

"Og indtil videre har vores musemodel af eksem nøjagtigt forudsagt, hvad vi vil se hos patienter."

Aktivering af immunmolekylet IL-15 (til højre) lindrede symptomer på atopisk dermatitis i musenes hud. Foto: M. R. Mack et al., Science Translational Medicine (2020)

Efter at have fjernet dyrenes evne til at fremstille NK-celler, bemærkede forskerne, at markører for betændelse hos dyrene blev værre. Senere, da de brugte en prototype på et nyt lægemiddel til at øge antallet af NK-celler i dyrene, mindskedes betændelsen, og musene fik det bedre.

Brian S. Kim mener, at ud over at forbedre hududslæt i forbindelse med eksem, kan boosting af antallet af NK-celler hjælpe med at gendanne immunitet mod vira hos eksempatienter. Mennesker, der har et meget lavt antal NK-celler, viser sig at være mere modtagelige for herpesvirus, poxvirus og HPV-vira, blandt andre. 

Kim er ivrig efter at se, om strategien med at booste en del af immunsystemet kan hjælpe eksempatienter. Medicin, der øger NK-cellepopulationer, testes som behandlinger af nogle typer kræft i kliniske forsøg ved Siteman Cancer Center på Barnes-Jewish Hospital og Washington University School of Medicine.

Han sagde, at disse undersøgelser antyder, at lægemidlerne selektivt øger NK-celler, så han arbejder nu sammen med forskere fra Siteman for at teste dem i et klinisk forsøg, der er rettet mod eksem.

”Vi har et patent på denne strategi, og vi planlægger at lave forsøg,” siger han.

"Og vi begrænser ikke vores undersøgelser til eksem. Denne strategi kan hjælpe patienter, der har astma eller fødevareallergi, tilstande, der ofte ses sammen med eksem."