Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Danske børn testes nu for hidtil ukendt alvorlig Covid-19 reaktion

Danske børnelæger er i færd med at undersøge, om også danske børn og unge har fået alvorlig inflammatorisk sygdom af coronavirus, sådan som der rapporteres om i blandt andet England, Spanien og New York. 

Covid-19 skåner for det meste børnene og de unge - Lige indtil den måske alligevel ikke gør det: Læger er nu begyndt at advare om en sjælden betændelsesreaktion med hjertekomplikationer blandt børn, der måske kan være forbundet med virussen. En række af børnene har ellers været uden symptomer

De seneste 10 dage har såvel Spanien, England og USA rapporteret om alvorligt syge børn, som de associerer med smitte fra coronavirus. Børnene lider typisk i begyndelsen af rød-blåt udslet på fødderne, udslæt på krop, feber, røde øjne, stærkt røde læber og tunge, men sygdommen angriber også det vaskulære system og kan føre til udposning på koronarkar eller i sjældne tilfælde hjertedød eller toksisk chok. 

Senest oplyste New York’s guvernør, Andrew M. Cuomo (D) søndag om 85 børn, som er alvorligt syge og hvoraf tre er døde af sygdommen, som han omtalte som et pædiatrisk multisystem-inflammatorisk syndrom. Af de tre børn, der er døde, var to i grundskolealderen, mens den tredje var teenager. Ingen af børnene var kendt for at have andre underliggende sygdomme. 

Også i Danmark har Dansk Pædiatrisk Selskab advaret børnelæger mod syndromet, som minder om sygdommen Kawasaki. En inflammatorisk sygdom som typisk årligt rammer omkring 30-40 børn efter, at de har overstået en infektionssygdom.

Mette Holm, overlæge, lektor, PhD, Børn og Unge, Infektionssygdomme & immundefekter på Aarhus Universitetshospital Skejby, er én af de læger, som er involveret i at finde ud af om der er en sammenhæng mellem coronavirus og danske børn, som har været hospitalsindlagte med enten diagnosen Kawasaki eller symptomer, som minder herom:

"Vi tager situationen meget alvorligt, selvom vi i Danmark ikke sikkert har set flere børn, end vi plejer med disse symptomer, for Covid-19 er fortsat en sygdom, som vi endnu ikke ved ret meget om, hvorfor vi skal være meget ydmyge, åbne, og på vagt overfor nye symptomer. Vi holder skarpt øje med udviklingen, og udover at vi har udsendt en advarsel, så er vi lige nu i færd med at undersøge de børn og unge, som har haft symptomer som kan sammenlignes med Kawasaki for Covid-19,” fortæller Mette Holm. 

Hvor mange børn der har været syge med enten diagnosen Kawasaki eller symptomer som minder herom og som nu undersøges, ønsker Mette Holm ikke at oplyse af hensyn til loven om personhenførbare oplysninger. Dog vil hun godt oplyse, at der er ved at blive analyseret antistof-test, som hun og kollegaer har udført på de unge patienter. Men svarene på testene er endnu ikke kommet. 

Ifølge Mette Holm har de danske børn alle været indlagt til immunmodulerende behandling, men ingen af dem er døde, ingen af dem har haft svær myokardit og ingen har været så syge, at de har skullet have intensiv behandling. Men blandt én ting adskiller nogle af de unge danske patienter fra Kawasaki: 

”Normalt ser vi Kawasaki hos børn op til fem år, men vi har i perioden nu også set symptomerne op til teenager-alderen,” siger Mette Holm, som understreger, at hun endnu ikke ved, om de danske børns symptomer og sygdom har haft noget at gøre med corona. 

”Det er svært lige nu at vide, hvad det er vi ser. Danmark er et lille land med få smittede, og vi mangler også flere oplysninger fra udlandet. Men vi er på vagt. Og derfor skal forældre heller ikke frygte lige nu, at deres barn har Kawasaki sygdom, hvis det har feber og måske lidt små udslæt, som ofte ses i forbindelser med andre infektionssygdomme. Kun hvis børnene er mere syge eller de er anderledes syge, end de plejer – eller hvis de skulle få meget røde tunger og læber eller ligefrem de blå tæer. I så fald kan det være en god ide at kontakte sin læge."

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter