Dansk studie: Patienter med mistænkt allergi overfor biologisk medicin kan ofte fortsætte behandlingen
På Odense Universitetshospitals hud- og allergiafdeling arbejder man succesfuldt med ’rapid drug desensitization’ (RDD), hvor patienter fortsætter medicinbehandling trods allergisk reaktion. Et nyt dansk studie fra OUH peger på, at en betydelig del af de henviste patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme slet ikke har allergi og kan fortsætte behandlingen ufortrødent. Faktisk burde de henvises tidligere, mener hovedforfatteren til studiet.
Patienter med allergi over for deres kræftmedicin har i flere år kunnet få behandling på Hudcenter I og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Her anvendes RDD, hvor medicinen gives i meget små doser, som gradvist øges over typisk fem timer, indtil fuld dosis er opnået.
Samme princip er nu anvendt i et nyt dansk studie hos patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, der behandles med biologisk medicin.
“Vi lykkes med at fortsætte behandlingen, selvom allergi er mistænkt. Det er virkelig vigtigt for de patienter, der har de her invaliderende sygdomme,” siger Trine Holm Rasmussen, der er ph.d. og læge på Hudcenter I og Allergicentret på OUH. Hun er førsteforfatter til studiet, der er udgivet som research letter i tidsskriftet Clinical & Experimental Allergy.
Det handler om syv patienter, hvoraf fem tolererede behandlingen. 4 af patienterne kunne efter 3 til 12 måneder få behandlingen på deres egen klinik igen uden komplikationer.
Men hele studiet fokuserer på 37 patienter. Og for langt størstedelen var RDD slet ikke nødvendigt. Enten fordi der var en alternativ og effektiv behandling tilgængelig. Eller fordi patienterne, der stammer fra gastroenterologisk, dermatologisk og reumatologisk afdeling, slet ikke havde allergi.
“Efter allergiudredning blev 18 patienter re-eksponeret for et lægemiddel, som var blevet seponeret på grund af mistanke om allergi. Enten ved en provokationstest på allergicentret eller på egen afdeling i de tilfælde, hvor den indledende udredning afkræftede allergi. Det viste sig, at 14 af dem slet ikke havde allergi,” siger Trine Holm Rasmussen.
Det svarer til, at omkring 80 procent af de patienter, der re-eksponeret for mistænkt allergi i studiet, ikke havde allergi. Sammenlagt med de 5 fra RDD-behandlingen tolererede 19 ud af 37 patienter den oprindelig biologiske behandling efter 3 til 12 måneder. Et tal, der potentielt kunne være højere, vurderer Trine Holm Rasmussen, da ikke alle patienter blev re-eksponeret for medicinen.
Heftig overdiagnosticering på afdelingerne
Patienterne i studiet er en blandet gruppe af henviste patienter til allergiafdelingen på OUH over en treårig periode. Når lægerne på afdelingen modtager en patient med formodet allergi, laver de en allergiudredning. Derefter skal patienten enten re-eksponeres for medicinen eller over på anden medicin – alt efter vurderingen fra lægen i den afdeling, hvor patienten kommer fra, fortæller Trine Holm Rasmussen.
11 patienter kom på et alternativt biologisk lægemiddel foretrukket af henvisende læge. For de resterende 26 patienter ønskede den henvisende læge at re-introducere mistænkte lægemiddel. For 18 af disse fandt allergilægerne det usandsynligt, at der var tale om allergi og havde ret i 14 tilfælde. I kun 9 af de 37 tilfælde fandt læger det sandsynligt, at der var tale om allergi.
Tallene er faktisk ikke i sig selv overraskende eller videre problematiske, mener Trine Holm Rasmussen. Det ærgerlige er, at patienterne sjældent henvises første gang, de får en reaktion, mener hun.
“I stedet for at blive henvist til os, er der mange, som får alternativ biologisk medicin. Nogle af patienterne har været igennem fire forskellige præparater, inden de bliver henvist, og så finder vi ud af, at der måske slet ikke er tale om allergi, men kronisk nældefeber,” siger Trine Holm Rasmussen og fortsætter:
“Vi har haft patienter, som i mangel af flere behandlingsmuligheder har været sygemeldt og været afhængige af daglig binyrebarkhormon. Efter genoptagelse af medicin ved afkræftet allergi eller ved RDD er de kommet ud af binyrebarkhormon og er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.”
En formodet allergisk reaktion skyldes reelt ofte en angstreaktion, en blanding af forskellige typer medicin eller anden allergi eller hudlidelse hos patienten, som denne ikke var klar over, fortæller Trine Holm Rasmussen. Desuden bliver bivirkningerne af medicinen ofte fejlfortolket af patienten som en allergisk reaktion, uddyber hun.
Tidligere og flere regelmæssige henvisninger
Trine Holm Rasmussen ønsker ikke at kritisere de speciallæger, der fejlagtigt har mistænkt allergi hos deres patienter. Hun har stor forståelse for lægernes bekymring og mener, at de gør deres arbejde helt efter bogen.
“Lægerne har reageret på, hvad patienten har berettet, hvilket de også skal. Men man kunne godt forestille sig, at det kun er toppet af isbjerget, vi har set,” siger Trine Holm Rasmussen og fortsætter:
“Studier har vist, at ned til fire procent af patienter med mistænkt allergi over for biologiske lægemidler henvises til udredning på allergicentre, og at mange patienter skiftes til alternative lægemidler uden grund,” siger Trine Holm Rasmussen.
Med penicillin ser allergilægerne, at omkring 80 til 90 procent af patienter henvist med mistænkt penicillinallergi faktisk tåler penicillin, fortæller hun. For disse patienter har det ikke nødvendigvis så stor betydning, da en billig alternativ medicin som oftest er tilgængelig. Men situationen er lidt anderledes med biologisk medicin, forklarer Trine Holm Rasmussen.
“Vi har en del patienter, hvor de først bliver henvist, når lægen står med ryggen mod muren og ikke har flere præparater,” siger hun og fortsætter:
“Det kunne være fedt, hvis vi fik dem fra starten, hvor den allergiske reaktion registreres.”
Hvis de fik henvist patienter mere regelmæssigt og tidligere, kunne patienterne undgå at hoppe mellem lægemidler, som kan have store konsekvenser for patienten, og der kan spares penge i sundhedsvæsenet, vurderer Trine Holm Rasmussen.
“Man vil ofte se, at den næste behandling er dyrere, da lægemidler blandt andet vurderes ud fra effekt og pris. Det næste lægemiddel i rækken kan derfor være en større udgift, uden at det nødvendigvis har bedre effekt,” siger hun.
Trine Holm Rasmussen opfordrer derfor til, at der tidligere i processen gøres brug af allergiafdelingerne til at diagnosticere og hjælpe med at guide patienten til den bedste behandling.