Eksperimentelt lægemiddel kan reducere slim i luftvejene

Forskere har udviklet et nyt lægemiddel, der potentielt kan behandle det sekret i luftvejene, som ikke alene generer men også potentielt forårsager livstruende symptomer hos mennesker med lungesygdomme.

Et amerikansk forskerhold har udviklet det første lægemiddel, der potentielt kan behandle den ukontrollerede sekretion af muciner i luftvejene, som forårsager potentielt livstruende symptomer hos millioner af mennesker med astma, KOL og cystisk fibrose, samt lungesygdom som følge af kræft og kræftbehandling. Forskningsresultaterne er netop publiceret i Nature - og her peger forskerne mod en lysere fremtid for mennesker, der er plaget af slim i luftvejene. 

”Mucus er et betydeligt problem i lungemedicin, fordi tykt slim kan blokere luftvejene og forårsage symptomer lige fra en mild hoste til meget alvorlige fald i lungefunktionen hos mennesker med lungesygdomme,” forklarer Burton Dickey, der er professor i lungemedicin ved University of Texas MD Anderson Cancer Center og medforfatter til studiet.

Han peger desuden på, at de fleste lægemidler, der bruges i behandling af astma, KOL og cystisk fibrose, reducerer inflammation eller udvider luftvejene, så patienterne kan trække vejret lettere, men ikke reducerer mucus, som fortsat er et alvorligt problem for patienterne.

”Vores forskning har skabt det første lægemiddel, der kan stoppe udskillelsen af ​​mucin,” lyder det fra Burton Dickey.

Muciner i store mængder skaber problemer

Normalt frigives muciner gradvist til luftvejene, hvor de absorberer vand og danner et tyndt lag beskyttende slim, der fanger patogener og let fjernes af cilierne. Ved slimhindeobstruktive lungesygdomme frigives der muciner i store mængder, som er ude af stand til at absorbere nok vand, hvilket resulterer i et tykt slim, der kan tilstoppe luftvejene og forringe lungefunktionen. 

Dickey's laboratorium begyndte at studere sekretion af muciner for to årtier siden og har tidligere identificeret de gener og proteiner, der er involverede i sekretionsprocessen. Blandt andet observerede de, hvordan synaptotagmin og et SNARE-kompleks, svarende til det, der findes i neuroner, bidrager til processen af ​​Ca2+-udløst membranfusion.

”Vi opbyggede et billede af, hvordan sekretionsmaskineriet så ud, og vi lærte så at sige alle de store spillere at kende. Da vi havde en idé om, hvordan alle delene arbejdede sammen, fandt vi ud af, at synaptotagmin-2 (Syt2) var det bedste protein at blokere målrettet for at hindre mucin-sekretion, fordi det kun bliver aktiveret ved meget stimulering. Så ved at blokere Syt2 burde vi forhindre en pludselig massiv frigivelse af muciner uden samtidigt at forringe den langsomme, stabile mucin-sekretion, som er nødvendig for optimale for et godt helbred i luftvejene”, forklarer Burton Dickey, der i samarbejde med Stanford Medicine og Ulm University, har testet en aerolsoliseret version af deres præparat i en musemodel for at bekræfte, at deres nye lægemiddel - et kulbrinte-hæftet peptid, SP9 - reducerer sekretion af muciner og luftvejsblokering af mucus ved at blokere Syt2.

Hæftede peptider er en forholdsvis ny terapeutisk udvikling, som involverer modificerede aminosyrer, der danner organiske forbindelser som carbonhydrider for at holde strukturen stiv, så de kan binde til et proteinmål og vise øget stabilitet. Hæftede peptider er blevet brugt til at behandle andre sygdomme, herunder kræft, men SP9 ville repræsentere det første hæftede peptid, der blev brugt som et inhaleret terapeutisk middel. 

”Et inhaleret lægemiddel som dette vil kunne hjælpe ved en akut forværring ved at stoppe den hurtige sekretion af muciner og i forlængelse heraf undgå produktion af tykt mucus. Man kan jo ikke flytte luft gennem luftveje, der er tilstoppet. Ved astma, KOL og cystisk fibrose har det vist sig, at vedvarende propper af slim, er en alvorlig del af patienternes sygdom. Nu har vi et lægemiddel, der kan være meget vigtigt, hvis det viser sig at virke i kliniske forsøg,” lyder det fra Burton Dickey. 

Det hæftede peptid SP9 vil blive yderligere forfinet, før der skal laves humane studier, som det er typisk for medicin på dette udviklingsstadium, og kan komme i kliniske forsøg om et par år.