EU godkender triplebehandling til astmapatienter
Europa-Kommissionen har godkendt triplebehandlingen Trixeo som vedligeholdelsesbehandling til patienter med astma, som ikke opnår sygdomskontrol med inhalationssteroid og langtidsvirkende beta2-agonist.
Forhøjede eosinofile er forbundet med hurtigere fald i lungefunktion ved astma
Nye eller vedvarende forhøjede niveauer af eosinofile i blodet er forbundet med et hurtigere fald i lungefunktionen hos voksne med astma.
Akutplan: Aftener og weekender skal tages i brug for at hjælpe børn i psykiatrien
Børn og unge skal hurtigere have hjælp gennem aften- og weekendarbejde, flere faggrupper og nye kommunale tilbud til børn med symptomer på ADHD og autisme. En akutplan til en milliard kroner skal øge aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien med mindst 10 procent om året. Men hverken sundhedsministeren eller regionernes formand vil sætte dato på, hvornår de lange ventetider er bragt under kontrol.
Professor: Ny diabetesbehandling kan føre til færre blodpropper
SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister vinder frem hos patienter med type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Men bag fremgangen gemmer sig markante forskelle mellem patienter med og uden kontakt til et diabetesambulatorium. Samtidig halter en vigtig kontrol for nyreskade.
Camzyos slipper gennem det danske nåleøje
Danmark har hidtil skilt sig ud med sit nej, mens flere europæiske lande har åbnet for adgang til Camzyos (mavacamten). Nu skifter Medicinrådet kurs – men danske kardiologer kalder resultatet et meget lille ja.
Spørgsmål om gammel hjertesvigtsbehandling står ubesvaret hen
Behandling med hydralazin og isosorbiddinitrat skulle afklare, om en markant tidligere overlevelsesgevinst kunne bredes ud til alle patienter med hjertesvigt. Men det danske forsøg løb ind i et problem, som gør svaret mindre enkelt.
Dansk studie punkterer håb om ekstra hjertegevinst ved metformin
Det har været en populær hypotese, at behandling med metformin beskytter hjertet. Nu har det hidtil største randomiserede studie af behandlingen hos patienter med HFrEF sat hypotesen på prøve.
Blodfortyndende skuffer og øger komplikationer ved fremskreden nyresygdom
Lavdosis rivaroxaban, en direkte Xa-faktor, reducerede ikke risikoen for kardiovaskulære hændelser hos patienter med fremskreden kronisk nyresygdom og høj kardiovaskulær risiko som håbet. Til gengæld var behandlingen forbundet med signifikant flere alvorlige blødninger.
Bestemt blodtryksmedicin ser ud til at øge risikoen for nyreskade ved diabetisk nyresygdom
Blodtryksmedicinen dihydropyridin-calciumkanalblokkere (DCCB) var koblet med større risiko for alvorlige nyreudfald hos personer med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom, selv om personerne samtidig fik RAS- og SGLT2-hæmmere.
Patienter mistænkt for stroke bliver langt fra altid sendt direkte til stroke unit i Region Sjælland
Et nyt dansk studie peger på en uoverensstemmelse mellem de officielle instrukser for præhospital stroke-visitation og de beslutninger, der reelt træffes i praksis. Patienterne bliver i mange tilfælde sendt til et lokalt hospital først, hvilket ifølge overlæge Helle Collatz kan forsinke både diagnostik og behandling.
Psykiatere frustrerede over ændrede tilskudsregler til ADHD-medicin
Patienter på ADHD-medicin skal nu som udgangspunkt afprøve lægemidlet atomoxetin, før de kan få tilskud til det mere effektive lægemiddel lisdexamfetamin. Psykiatere er frustrerede og oplever, at muligheden for at lave kliniske skøn er taget fra dem. Medicinrådets fagudvalg for ADHD er også imod de nye tildelingskriterier, men Lægemiddelstyrelsen har ingen planer om at ændre dem.
Læger bruger tusindvis af timer på ansøgninger om ADHD-medicin – selv om stort set alle får ja
Over 100.000 gange blev der søgt om enkelttilskud til ADHD-medicin i 2025, og i 97 procent af tilfældene fik lægerne et ja fra Lægemiddelstyrelsen. Alle psykiatere ryster på hovedet af bureaukratiet, siger psykiater Jakob Ørnberg.
Gennembrud med mini-hjerner åbner nye muligheder i forskning i skizofreni
Forskere kan dyrke små “mini-hjerner” af menneskelige hjerneceller i laboratoriet og bruge dem til at undersøge, hvordan hjernen udvikler sig. Nu har forskere holdt mini-hjerner i live i mere end fem år og set dem fortsætte deres udvikling til stadier, der minder om tiden efter fødslen. Det kan gøre dem langt mere anvendelige i forskning i blandt andet skizofreni.
