Internationale eksperter med opfordring: Tilbyd en automatisk insulinpumpe til alle med type 1-diabetes

ADA: Nye, internationale retningslinjer for type 1-diabetes anbefaler, at alle personer med type 1-diabetes får tilbudt en automatisk insulinpumpe. Selv om danske fagpersoner i flere år har opfordret til, at insulinpumper bliver bredt tilgængelig, er der stadig stor variation mellem hospitaler og regioner, om patienterne får dem tilbudt, siger professor Kirsten Nørgaard, der kalder situationen forkastelig.

Fire internationale diabeteseksperter fra Europa og USA kunne til den amerikanske diabeteskonference ADA, som blev afholdt i New Orleans 5.-8. juni, præsentere de opdaterede retningslinjer for behandlingen af type 1-diabetes. Heriblandt den danske professor Kirsten Nørgaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen, der fortalte om de nyeste anbefalinger for insulinbehandling.

”Vi kommer nu med en stærk anbefaling af, at den bedste måde at behandle med insulin er en automatisk insulinpumpe. Men i Danmark er der faktisk stadig stor forskel på, om man kan få tilbudt en insulinpumpe, og det er helt forkasteligt,” siger Kirsten Nørgaard.

Solid evidens for insulinpumpers effekt

De nye anbefalinger for type 1-diabetes indgår i en konsensusrapport, der er udarbejdet i fællesskab af de europæiske og amerikanske diabetesselskaber EASD og ADA. Det er en omfattende opdatering af de eksisterende anbefalinger fra 2021 for voksne med type 1-diabetes.

I konsensusrapportens afsnit om insulinbehandling anbefales nu som førstevalg til blodsukkerkontrol en automatisk insulinpumpe

”Siden sidste retningslinje er der kommet mange studier på området, der alle viser, at man opnår bedre glukosekontrol, mindre hypoglykæmi og bedre behandlingstilfredshed med en insulinpumpe. Så det er bare den bedste måde at behandle blodsukkeret på,” siger Kirsten Nørgaard og uddyber:

”Der er stadig mange patienter, som bruger en insulinpen – i Danmark er det mere end 50 procent – og det kan stadig være effektivt. Men hvis ikke man er i god kontrol og ikke har en god behandlingskvalitet, så slår vi virkelig fast, at det er en insulinpumpe i kombination med en glukosemåler, som er den optimale måde at behandle på.”

Geografisk ulighed i tildeling

I Danmark er det de fem regioner, der hver især tager stilling til, om en patient med type 1-diabetes skal bevilges en insulinpumpe. Og det har skabt geografisk ulighed. Diabetesforeningen har gennem en aktindsigt fra 2025 dokumenteret, at der er store regionale forskelle på hvor mange personer med type 1-diabetes, der bliver behandlet med en insulinpumpe. Aktindsigten viste, at kun 11 procent af de voksne med type 1-diabetes i Region Nordjylland har fået udleveret en insulinpumpe, mens det var tilfældet for 25 procent af patienterne i Region Syddanmark.

Kirsten Nørgaard kender også til denne ulighed i sit kliniske arbejde:

”I Region Hovedstaden har vi fået lov til at tildele pumper til alle dem, som vi tænker har brug for det. Her er ingen regler eller værdier, som patienterne skal opfylde. Vi bliver nærmest presset af politikerne til at sætte endnu flere på pumper, men dybest set er det patienternes egen beslutning, om de vil være bundet til en insulinpumpe,” siger hun og fortsætter:

”Til gengæld skal de i for eksempel Region Nordjylland kæmpe mere for at få patienterne over på insulinpumper, fordi de har en anden økonomi.”

Kirsten Nørgaard betegner det som ”helt forkasteligt”, at der er disse geografiske forskelle i tildelingen af automatiske insulinpumper.

”Faktisk er der jo frit sygehusvalg, så alle kan i teorien vælge at gå på et behandlingssted, hvor det er muligt at få behandling med en,” siger hun.

Regioner følger ikke retningslinjer

Tidligere har både Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab haft anbefalinger for tildeling af automatiske insulinpumper. Men problemet er, at regionerne ikke følger dem og i stedet har forskellige tildelingskriterier.

”Jeg er usikker på, hvordan vi får disse retningslinjer gennemført. Vi har fra Steno Diabetes Center Copenhagen foreslået, at emnet blev taget op af Behandlingsrådet, men det er ikke sket endnu,” siger Kirsten Nørgaard. Behandlingsrådet er fra 2025 lagt ind under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

I 2023 tog Behandlingsrådet kontinuerlige glukosemålere op i rådet og anbefalede dem til alle voksne med type 1-diabetes. Det har betydet, at regionerne efterfølgende bakkede op om anbefalingen og afsatte penge til implementering på deres budgetter.

Teknologi udfordrer ældre

De nye former for diabetesteknologi i form af kontinuerlige glukosemålere (sensorer) og insulinpumper kan dog være en udfordring for den aldrende befolkning, og i dag bliver mange patienter med type 1-diabetes ældre end tidligere, fortæller Kirsten Nørgaard. Det er et emne, som også tages op i de nye retningslinjer.

”Vi er blevet bedre til glukosekontrol og forebyggelse af diabeteskomplikationer, så heldigvis bliver mange patienter ældre i dag. Men patienterne kan også blive så gamle, at de kan have svært ved at finde ud af teknologien, som vi bruger til behandlingen i dag,” siger Kirsten Nørgaard og fortsætter:

”Hjemmeplejen og plejehjem i Danmark er heller ikke godt uddannet i glukosemålere. For hvordan skulle de være det, når det er ny teknologi. Så vi har en opgave forude med at finde ud af, hvad vi skal gøre, når patienter skal på plejehjem. Altså om de skal have hjælp fra plejepersonalet eller primærsektoren.”

Ekspertgruppen bag de nye anbefalinger peger på, at man ikke per automatik skal stoppe med teknologien, fordi en patient bliver ældre. I stedet skal man som behandler diskutere med patienten og de pårørende, hvad den bedste behandling vil være.

”Man skal ikke bare sige til en patient på 80 år, at de ikke længere skal bruge en pumpe, for nogle har også fået en identitet som pumpebrugere. Hos os på Steno Diabetes Center Copenhagen gemmer vi nogle af de udgåede pumper, så ældre mennesker kan fortsætte med den pumpe, de kender, fremfor at lære at bruge en ny.”

Den nye internationale konsensusrapport for type 1-diabetes vil om nogle uger blive publiceret i Diabetes Care og Diabetologia.