Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forklaringen på overvægt gemmer sig måske i udviklingen af hypothalamus

Tune H. Pers

I et nyt dansk forskningsprojekt vil forskere forsøge at identificere den termostat i hjernen, der styrer udviklingen af overvægt. Lykkes det, åbnes der også for mulighederne for at regulere den.

Hvis man kan finde det tidspunkt, hvor appetitreguleringen etableres i fosterhjernen samt identificere de cellulære processer, som udgør den termostat, der senere styrer appetit og vægt, åbnes helt nye muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt.

På Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet er forskerne gået på jagt efter mekanismen bag hjernens regulering af vægt.

”Vi vil undersøge, hvilke gener og celletyper, der spiller en afgørende rolle i matureringen af hypothalamus, der kan anskues som en slags termostat for appetitreguleringen, og hvordan disse ændrer sig i takt med at man øger sin vægt i løbet af voksenlivet,” siger lektor på Center for Metabolic Research Tune H. Pers, der leder forsøget ’Hypothalamic plasticity in obesity’.

”Hvis vi kan forstå mekanikken bag hjernes termostat for appetitregulering, og hvordan den spiller sammen med de sensorer, som sender signaler mellem hjerne og krop, kan vi måske også skrue på den. Dermed åbnes mulighed for at nedbringe overvægt og en lang række afledte sygdomme, som f.eks. type 2-diabetes og flere typer af cancer.”

Vægtens forsvarsberedskab

Det er velkendt, at hjernen og specifikke processer i hypothalamus nedjusterer kroppens energiforbrug og -omsætning samt sænker vores energiforbrug, hvis vi forsøger at tabe os. Det er blandt andet denne forsvarsmekanisme, der er skyld i, at

det er så svært at tabe sig, hvis man først er blevet overvægtig og holde vægten efter et vægttab. Omvendt får overspisning hjernen til at skrue op for energiforbruget og andre forsvarsmekanismer.

”Men vi ved ikke, hvordan denne regulering fungerer,” siger Tune H. Pers.

”I vores forskning har vi fokus på hypothalamus, som er et velkendt center for appetitregulering. Vores hypotese er, at der her på baggrund af f.eks. moderens kost sker en individuel indstilling af termostaten hos fosteret i tredje trimester.”

Forskerne vil undersøge konfigurationen af dette ’kritiske vindue’ hos mus i deres første fire leveuger, som svarer til udviklingen hos det menneskelige foster i tredje trimester og sammenligne med de genvariationer, som man ved har betydning for overvægt.

Identifikation af det kritiske vindue

Udover forsøget med at kortlægge de byggesten og processer, der udgør det tidspunkt i fosterstadiet, hvor termostaten indstilles, vil forskerne også undersøge, hvad der sker, når man bliver overvægtig, og hvorfor et vægttab er så svært at holde.

”Hos mus, der får fedtholdig kost og både er definerede overvægtige og diabetiske vil vi også undersøge de sensorer, der styrer termostaten i hypothalamus,” siger Tune H. Pers.

”Hvilke celletyper er der tale om? Og hvad sker der med dem over tid? Bliver de ødelagt af overvægten, og er det derfor, man ikke kan holde vægten efter et vægttab? Kan man reparere dem?”

Udspringer af banebrydende diabetesopdagelse

At det er muligt at manipulere med hjernens termostat blev antydet i et bemærkelsesværdigt forsøg, som blev publiceret af amerikanske forskere i 2016. I forsøget fik diabetiske mus injiceret væksthormonet FGF-1 direkte i hjernens ventrikler. Blot én injektion betød, at forsøgsmusene sammenlignet med en kontrolgruppe blev permanent kureret for diabetes. På Center for Basic Metabolic Research har forskerne gentaget forsøget og fået samme resultat. Og her har man desuden efter fem dage isoleret musehjernerne og identificeret det netværk af gener, der synes at blive aktiveret af FGF-1 hormonet.

”Jo mere, vi analyserede på genekspressionsdataene, des tydeligere blev de celletypespecifikke biologiske processer i hypothalamus, som bliver aktiveret af stoffet,” siger Tune H. Pers.

Afstigmatisering

Man kan således fjerne diabetes og permanent få et helt normalt blodsukkerniveau hos mus med en enkelt injektion med væksthormonet FGF-1. Desuden er det evident, at visse patienter med diabetes, der opereres ved en gastric bypass, ikke længere er diabetikere efter operationen og at dette ikke skyldes vægttabet. Disse resultater tyder på, at det er muligt at rokke ved de indstillinger i hjernen, der fører til overvægt og sygdomme.

”Nu vil vi gerne vide, hvordan selve maskinrummet virker,” siger Tune H. Pers.

”Hvis vi kan identificere og dreje på den termostat i hjernen, der regulerer vægten, vil vi ikke alene kunne undersøge, hvordan vi kan forebygge og behandle f.eks. ved brug af væksthormon, via motion eller på andre måder. Vi vil også få viden om årsagerne til, at nogle mennesker bliver overvægtige. Og det kan være med til at afstigmatisere overvægt som et individuelt problem.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter