Inflammations-sygdommene behøver et nationalt center

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Danskerne har fået coronadeller

Mange danskere har oplevet, at hjemmelivet under coronanedlukningen af Danmark i forårsmånederne ikke er gået ubemærket hen over sidebenene.

Der blev mere snacking og mindre motion, efter at fitnesscentre og idrætsklubber lukkede ned i marts, og skole og arbejde for mange danskere flyttede ind i privaten. Hver fjerde i den rundspørge, analyseinstituttet YouGov foretog mellem den 26. og 29. juni 2020 blandt 1025 danskere over 18 fra det såkaldte YouGov-panel siger således, at deres vægt er steget under corona-pandemien, mens 18 procent angiver, at den er faldet.

Hver fjerde har brugt mindre tid på fysisk træning, og lige så mange siger, at de har spist mere slik, chips og søde sager, kun hver tiende har spist mindre. 

En tredjedel af englændere tog på

Mens danskerne muligvis ikke er blevet så hårdt ramt på livsstilen, har indbyggere i andre lande oplevet skrappere og længerevarende karantæner. Indbyggere i f.eks. England havde desuden før coronakrisen et sundhedsproblem med en større andel indbyggere med meget svær overvægt. Og det har coronaen ifølge en artikel i The Telegraph fra den 28. juli 2020 ikke bidraget positivt til. Tværtimod. Her rapporteres om vægtstigning hos ca. en tredjedel af landets indbyggere under coronakrisen.

King's College London har sammen med ZOE, en sundhedsvirksomhed, der blandt andet er beskæftiget med fedmeforskning, via en app fået mere end 3.6 million indbyggere i Storbritannien til at rapportere coronavirussymptomer siden marts. Mere end 1.6 million af dem har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om livsstilsvalg. Gennemsnitligt havde deltagerne taget næsten ¾ kilo på, og nogle godt tre kilo. De fleste siger, at vægtøgning skyldes mere snacking, mindre motion og mere alkohol. Undersøgelsen viste også store regionale forskelle, og det var således indbyggerne i de områder af Storbritannien, hvor flest har svær overvægt, der havde taget mest på siden marts.

De fleste danskere er upåvirkede

I den omtalte danske YouGov rundspørge angav hovedparten af deltagerne, 62-68 procent, at de ikke havde oplevet, at coronalukningen havde påvirket deres fysiske eller psykiske sundhedstilstand hverken positivt eller negativt. Hver femte angav, at deres fysiske helbred var blevet dårligere, mens 16 procent angav, at det er blevet bedre.

Under nedlukningen havde hver fjerde brugt mindre tid på fysisk træning og sport. 42 procent oplevede ingen ændring i aktivitetsniveauet, mens 17 procent har været mere fysisk aktiv end før nedlukningen.

Selvom træningsmuligheder har været begrænset, har mange danskere alligevel dyrket motion hjemme og er gået ture, og i rundspørgen sagde 29 procent, at de havde fået mere daglig motion, mens 12 procent havde fået mindre.

Det psykiske velbefindende var også svingende. 17 procent oplevede deres psykiske helbred som dårligere, hver femte havde oplevet mindre stress, mens 14 procent oplevede mere stress.

Coronastress og overvægt

Men mens danskerne ifølge denne lille rundspørge ikke er specielt påvirkede af coronakrisen, advarer udenlandske forskere dog om, at de psykiske følger af isolation og karantæne kan give problemer på lang sigt. I artiklen, Obesity risk during collective quarantine for the COVID-19 epidemic, som blev publiceret i Elsevier Public Helath Emergeny Collektion i juni 2020, advarer italienske forskere således om en mulig stressbaseret stigning i andelen af mennesker med svær overvægt i kølvandet på coronakrisen.

Selvom den viden, man har om effekterne af karantæne og isolation på svær overvægt, er begrænsede, så ved man dog, at perioder med alvorlig stress øger risikoen for svær overvægt. Det skyldes dels stressrelateret overspisning, som er mest udpræget blandt kvinder, mens mænd f.eks. typisk tackler stress med et øget alkoholindtag. Desuden har stress en negativ indvirkning på immunforsvaret og kan svække modstandskraften overfor infektioner og yderligere vægtøgning (se figuren nederst). Også hamstring af fødevarer i forbindelse med karantæner, kan bidrage til en stigning i svær overvægt, fordi fødevarer, der kan holde sig længe, sammenlignet med frisk mad indeholder mere salt, sukker og usundt fedt.

Plausibelt, men spekulativt

Ifølge Mads Fiil Hjorth, som er lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, er det stadig spekulativt, om coronakrisen vil få en langvarig betydning for udviklingen af overvægt. I hvert fald i Danmark.

"Uden kontrolgruppe er det jo vanskeligt at skabe evidens for denne hypotese, da det er svært at sige, om en eventuel stigning i fedme er større, end hvis coronaepedimien ikke havde ramt os," siger han.

"Men det er da plausibelt, at mange af os har spist mere usundt og bevæget os mindre, mens fitnesscentrene har været lukkede, og vi har holdt os inden døre med hjemmeundervisning og hjemmearbejde. Der er dog tale om en kortere periode, og karantænereglerne i Danmark har ikke været så strenge, som i andre lande. Desuden har langt de fleste af os allerede genoptaget noget, der ligner vores sædvanlige livsstil."

Til gengæld har coronakrisen ifølge Mads Fiil Hjorth sat ekstra fokus på mennesker med svær overvægt som en særlig udsat gruppe, der kræver opmærksomhed.

"Corona gjorde det klart, at svær overvægt kan gøre mennesker ekstra sårbare i forhold til virus," siger han.

"Desuden kan den sociale slagsside, der i forvejen knytter sig til svær overvægt, blive forstærket af stress, isolation og arbejdsløshed. Derfor er det ekstra vigtigt, at der gøres en indsats for at nedbringe og forebygge overvægt."

Sundhedsminister undviger spørgsmål om insulintilskud

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad hans holdning er til Medicintilskudsnævnets forslag om at fjerne generelt tilskud til en lang række insulin-præparater. 

Tilskudsnævn håber, at færre tilskud til insulin vil presse priser

Medicinsk Tidsskrift har fået indsigt i en e-mail sendt fra Lægemiddelstyrelsen til Sundheds- og ældreministeriet, hvori det beskrives, at Medicintilskudsnævnet håber, at det stærkt kritiserede forslag om at fjerne tilskud til en lang række insulin-præparater vil resultere i et prisfald på præparaterne.

Overvældende interesse for sygehustilbud til patienter med svær overvægt

104 mennesker med BMI over 30 er netop nu henvist til Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) på Sydvestjysk Sygehus, der åbnede for henvisninger fra de praktiserende læger i slutningen af august. Initiativet er dimensioneret til at modtage 500 patienter om året, så det er mange henvisninger på meget kort tid.

Farvel til ordet sukkersyge på etiketter og recepter

Ordet sukkersyge vil ikke længere fremgå af recepter og doseringsetiketter efter en henvendelse til Lægemiddelstyrelsen fra Steno Diabetes Center Odense og tænketanken Type 1.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter