Et skadeligt alkoholforbrug er forbundet med øget risiko for luftvejssymptomer
Ny dansk forskning viser, at et skadeligt alkoholforbrug er forbundet med øget åndenød og kronisk hoste. Data peger også på, at de respiratoriske symptomer forstærkes hos personer, der både har kronisk luftvejsobstruktion og et skadeligt alkoholforbrug.
11 procent. Så mange deltagere i et tværsnitsstudie af det svenske CArdioPulmonary bioImage Study (SCAPIS) havde et skadeligt alkoholforbrug, defineret som en score højere end audit 8. Men blandt de deltagere, som også havde kronisk luftvejsobstruktion (CAL), var forekomsten 15 procent.
”I vores undersøgelse deltager mere end 25.000 svenskere i alderen 50 til 64 år. Blandt deltagere med kronisk luftvejsobstruktion er der flere, som har et skadeligt alkoholforbrug, end blandt deltagere uden CAL,” siger Line Bjerrehave Nielsen, ph.d. og HU-læge i lungemedicin ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.
Forskeren peger samtidig på, at et skadeligt alkoholforbrug ikke alene er udbredt, men også hænger sammen med en betydelig større symptombyrde og nedsat livskvalitet.
Øget symptombyrde
Undersøgelsen viste, at deltagere med et skadeligt alkoholforbrug havde en øget sandsynlighed for åndenød (OR: 1,37; 95 procent CI: 1,09 – 1,70) og højere odds for kronisk hoste (OR: 1,46; 95 procent CI: 1,32-1,62) sammenlignet med deltagere uden et skadeligt alkoholforbrug.
Når deltagerne både har kronisk luftvejsobstruktion og et alkoholforbrug, forstærkes effekterne. For i disse tilfælde viser forskningen, at deltagere med både CAL og et skadeligt alkoholforbrug rapporterede betydeligt mere åndenød (OR: 3,66; 95 procent CI: 1,87 – 7,03) og kronisk hoste (OR: 1,64; 95 procent CI: 1,22 – 2,18) end deltagere med CAL med et lavere alkoholforbrug.
”Blandt deltagere med et skadeligt alkoholforbrug var OR 1,37, hvilket svarer til cirka 37 procent højere sandsynlighed for åndenød, sammenlignet med deltagere uden et skadeligt alkoholforbrug. Det samme gør sig gældende for deltagere med kronisk hoste, hvor der er 46 procent øget OR herfor. Når vi ser på deltagere med kronisk luftvejsobstruktion og henholdsvis et lavt versus et skadeligt alkoholforbrug, ser vi, at deltagere med et skadeligt alkoholforbrug har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve åndenød,” forklarer Line Bjerrehave Nielsen og peger på, at blandt deltagere med CAL [n = 1.708] havde 15 procent (255/1.708) et skadeligt alkoholforbrug.
I undersøgelsen var et skadeligt alkoholforbrug mere udbredt blandt mænd, nuværende rygere og personer med højere BMI, samt dem med en større kumulativ rygeeksponering samt hyppigere brug af psykofarmaka.
Desuden var lavere alkoholforbrug forbundet med højere livskvalitet i spørgeskemaet for helbredsrelateret livskvalitet. Sociodemografiske faktorer, herunder civilstand, beskæftigelsesstatus og fødeland, var generelt ens på tværs af alkoholgrupperne.
Biologiske mekanismer
Forskningen peger desuden på flere plausible biologiske forklaringer på, hvorfor et skadeligt alkoholforbrug kan have effekt på lungesundheden.
”Et skadeligt alkoholforbrug kan medføre øget luftvejsinflammation og nedsat mucociliær transport, da alkohol kan påvirke cilierne i luftvejene. Desuden kan alkohol svække immunforsvaret og føre til oxidativt stress,” forklarer Line Bjerrehave Nielsen.
Undersøgelsen viste videre, at acetaldehyd, der er en toksisk metabolit af alkohol, kan give bronkokonstriktion og forværre symptomer hos personer med astma. Derudover er alkohol et depressivum for centralnervesystemet, hvilket kan øge risikoen for respirationsdepression og obstruktiv søvnapnø, som kan påvirke lungefunktionen.
Snak med patienterne om alkohol
Fordi studiet peger på, at alkohol ser ud til at kunne påvirke patienter med kronisk luftsvejsobstruktion, håber forskerne, at resultaterne kan være med til at gøre det lettere at tale med lungepatienter om deres alkoholvaner.
”For os forskere har det delvist handlet om dét med at starte en samtale om alkoholforbrug, for det er stadigvæk tabubelagt at bringe op. Det gælder også inde på sygehuset, hvor det ikke er noget, vi spørger særligt meget ind til. Det er noget, som vi går hurtigt hen over, mens vi er langt bedre til at spørge vores lungepatienter om, hvor mange år de har røget og hvor mange cigaretter, de har røget. Med studiet vil vi gerne gøre opmærksom på, at alkohol rent faktisk også kan påvirke lungepatienters helbred,” siger Line Bjerrehave Nielsen og peger på, at det måske især er hos patienter med mange symptomer, at lægerne skal spørge ind til alkoholforbrug.
”Det skal vi ikke for at få dem til at stoppe med at drikke alkohol, men for at informere dem om, at det potentielt påvirker deres lungesundhed. Det betyder ikke, at patienterne ikke må nyde et glas rødvin, slet ikke. For der, hvor vi ser effekterne, er hos patienter med et decideret skadeligt alkoholforbrug,” siger Line Bjerrehave Nielsen.
I undersøgelsen blev alkoholforbruget blev vurderes ud fra Audit, der spænder fra 0-40 – og hvor en øget score svarer til et mere skadeligt alkoholforbrug. En score på 1 til 7 vurderes som lavrisikoforbrug ifølge WHO’s retningslinjer. Er forbrug på 8 til 14 tyder på et skadeligt eller usundt forbrug, mens en score på 15 eller derover indikerer sandsynligheden for alkoholafhængighed.