"Anerkendelsen af at kroniske luftvejssygdomme er så stort et problem, at hele kronikerområdet skal adresseres, og at kronisk luftvejssygdom nævnes, er jo en sejr. Så kan man altid diskutere, hvor stor sejren er, og om den skulle have været større,” siger Anders Løkke.
For første gang nævnes lungesygdomme i en politisk erklæring fra FN
Det er første gang, at kroniske lungesygdomme som KOL og astma eksplicit nævnes i den politiske erklæring fra FN’s High-Level Meeting om ikke-smitsomme sygdomme. Selv om fortalere på området havde håbet på et mere bindende slutdokument, glæder professor og lungespecialist Anders Løkke sig over, at lungesygdomme nu får opmærksomhed i sluterklæringen.
Deklarationen peger på konkrete tiltag, der kan styrke forebyggelse, behandling og forskning inden for det respiratoriske område – noget, der glæder Anders Løkke, professor, dr.med. og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.
”Det er første gang nogensinde, at kroniske respiratoriske sygdomme er nævnt i en politisk sluterklæring fra FN i det hele taget. Det, mener jeg, er stort. Så anerkendelsen af at kroniske luftvejssygdomme er så stort et problem, at hele kronikerområdet skal adresseres, og at kronisk luftvejssygdom nævnes, er jo en sejr. Så kan man altid diskutere, hvor stor sejren er, og om den skulle have været større,” siger Anders Løkke.
Han pointerer samtidig, at størstedelen af deltagerlandene bakker op om dokumentet, hvilket vidner om en verdensomspændende opbakning.
”At der er kommet lidt grus i maskineriet, fordi USA har nedlagt veto, tror jeg ikke betyder det store. Jeg tror, at det bare får de øvrige lande til at rykke endnu tættere sammen om slutdokumentet,” siger Anders Løkke.
I erklæringen understreges det blandt andet, at byrden af ikke-smitsomme sygdomme, som hvert år globalt forårsager over 43 millioner dødsfald, inkluderer fire hovedkategorier, nemlig hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og kroniske lungesygdomme. Desuden nævnes det, at det er essentielt at anerkende den trussel og udfordring, som antimikrobiel resistens (AMR) udgør i behandlingen af visse ikke-smitsomme sygdomme, herunder de kroniske lungesygdomme.
Derudover peges der i dokumentet på, at de vigtigste ændringsbare risikofaktorer for ikke-smitsomme sygdomme bør anerkendes. Det gælder tobaksbrug, skadeligt alkoholindtag, usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og luftforurening – alle faktorer, der i vid udstrækning kan forebygges, og som kræver tværsektorielle tiltag.
Optakt til FN-møde i Danmark
På en dansk konference om kronisk sygdom – et formøde for FN’s netop afholdte High-Level Meeting mødtes beslutningstagere, eksperter og organisationer i september for at sætte fokus på de mål, som det fjerde FN’s High-Level Meeting om kroniske sygdomme (HLM4) har opstillet.
Ud over fokus på at accelerere indsatsen mod blandt andet kroniske sygdomme globalt over de næste fem år var målene blandt andet at reducere for tidlig dødelighed fra ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel inden 2030, at bekæmpe tobaksbrug og nikotinprodukter, at fremme forebyggelse og behandling af luftvejsrelaterede risikofaktorer og sygdomme samt at forbedre luftkvaliteten globalt.
På det danske møde deltog blandt andre José Luis Castro, der er WHO’s særlige udsending for kroniske luftvejssygdomme, samt Katie Dain, CEO for NCD Alliance. Begge pegede på, at de ønskede en bindende erklæring med klare mål og konkrete tiltag på både forebyggelses-, behandlings- og politisk niveau.
”Jeg tror, at udfordringerne for de ikke-smitsomme sygdomme er, at de ikke alene er en medicinsk udfordring, men også et problem på regeringsniveau, som påvirker hele samfundet. NCD’erne (ikke-smitsomme sygdomme, red.) påvirker det enkelte lands økonomi, de påvirker mennesker sundhedsmæssigt, socialt og mentalt. Det er derfor, FN kan gøre en forskel og er så vigtig i denne sammenhæng,” lød det fra José Luis Castro ved det danske formøde, hvor han blev bakket op af sin internationale kollega på området:
”Helt overordnet er FN’s High-Level Meeting en mulighed for at accelerere implementeringen af det, vi ved virker i forbindelse med forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme, såvel som at styrke sundhedssystemer til rent faktisk at kunne respondere på de kroniske tilstande. Samtidigt er FN’s High -Level Meeting en reel lejlighed for at få NCD’er tilbage på højeste niveau,” sagde Katie Dain. Hun bakkes op af Anders Løkke:
”I Danmark har vi et stærkt fundament for behandling af patienter med ikke-smitsomme sygdomme. Men vi bliver alle yderligere forpligtiget, når den ambition og det ønske gentages i international sammenhæng, inden en resolution underskrives. På den måde er det endelige dokument et fantastisk afsæt for at etablere en ny virkelighed for de kroniske sygdomme, hvilket i den grad er nødvendig og kærkommen. For ikke-smitsomme sygdomme er et voksende globalt problem, og det er man nødt til at se i øjnene og adressere,” siger Anders Løkke.
USA VETO og den hjemlige indsats
Selvom USA nedlagde veto mod den politiske erklæring under FN's High-Level Meeting i sidste uge, forventes erklæringen at blive godkendt ved afstemningen i FN's Generalforsamling i oktober. Ifølge WHO har mere end 80 procent af medlemslandene tilkendegivet deres støtte til erklæringen, hvilket lægger op til en bred international enighed.
Ifølge Anders Løkke viser den forventelige store tilslutning til sluterklæringen den globale vilje til at adressere ikke-smitsomme sygdomme som KOL og astma som prioriterede områder på den internationale sundhedsdagsorden. Samtidigt er et godkendt dokument ifølge lungespecialisten ikke det samme, som at kampen for at få ikke-smitsomme sygdomme på dagsordenen er slut.
”Tværtimod, kampen er først lige gået i gang. For der er fortsat ting, der skal gøres – også herhjemme. Vi skal arbejde videre med at sætte fokus på de ikke-smitsomme sygdomme, herunder KOL. Det skal vi blandt andet med hjælp fra kronikerpakkerne, der som det første skal kvalificeres,” siger Anders Løkke, som peger på behovet for flere vigtige tiltag i KOL-pakken, herunder tidlig opsporing, diagnostik og behandling.
Desuden efterlyser KOL-specialisten en investering i KRAM-området (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).
”Kram burde rime på Sundhedsråd og Folkesundhedslov, og det er et specifikt område, der kræver mere fokus, som ikke bliver løst med en kronikerpakke til KOL. Til gengæld er det et enormt vigtigt første skridt, at ikke-smitsomme sygdomme er kommet med i FN-slutdokumentet. Missionen er fuldført, og jeg er virkelig glad. Måske med det lillebitte forbehold, at det kunne have været mere ambitiøst,” siger Anders Løkke.
