Danske forskere finder tidlige tegn på inflammatoriske tarmsygdomme i blodprøver fra nyfødte
Danske forskere har som de første i verden gjort banebrydende opdagelser, der viser, at nogle børn, der senere udvikler inflammatoriske tarmsygdomme, allerede ved fødslen har biologiske ændringer i blodet. Det kan potentielt føre til tidligere diagnosticering og bedre forebyggelse.
Danske studier kan ændre retningslinjerne for fæcestransplantation
Patienter med første eller anden Clostridioides difficile-infektion (CDI) har god effekt af fæcestransplantation (FMT). Fire ud af fem bliver helbredt, og kun ti procent er døde efter 90 dage – en markant forbedring af prognosen sammenlignet med den nuværende standardbehandling.
IBD-patienter i behandling med thiopuriner har øget risiko for kræft
Patienter med IBD har forhøjet risiko for kræft, når de er i behandling med thiopuriner, og risikoen øges, når behandlingen kombineres med biologiske lægemidler. Den forhøjede risiko indtræffer dog først efter mere end fem års eksponering for thiopuriner og normaliseres igen efter seponering.
Medicinrådet fastholder anbefaling af Revestive til behandling af korttarmssyndrom
Udvalgte patienter med korttarmssyndrom kan stadig få behandling med glucagon-like peptide-2 (GLP-2)-agonisten Revestive (teduglutid), efter at Medicinrådet har besluttet at fastholde anbefalingen.
Imponerende resultater: Hver fjerde med lokalavanceret pMMR-rektumcancer kan undgå operation
Total neoadjuverende behandling (TNT) med kemostråleterapi kan skåne cirka hver fjerde med lokalavanceret pMMR-rektumcancer for operation. Det er meget imponerende resultater, der vil få betydning for danske patienter, vurderer overlæge Laurids Østergaard Poulsen.
Forskere: Livsvigtigt, at personer med type 2-diabetes deltager i tarmkræft-screening
Selv om personer med type 2-diabetes har en markant højere risiko for at udvikle tarmkræft sammenlignet med personer uden diabetes, så deltager kun halvdelen af dem i tarmkræftscreeningen. Både mange patienter og læger kender ikke til diabetespatienternes forhøjede risiko.
Stort svensk studie viser tæt sammenhæng mellem IBD og type 1-diabetes
Personer med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at udvikle type 1-diabetes, og der er samtidig en øget forekomst af type 1-diabetes hos personer, som bliver diagnosticeret med IBD.
Screening for leverfibrose får folk til at ændre livsstil
Personer, som er i risiko for at udvikle alkoholrelateret leversygdom (ALD) eller metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD), ændrer adfærd og forbedrer livsstilen, når de deltager i screening. Det viser et stort dansk studie udført på Odense Universitetshospital.
Tidlig tarmultralyd identificerer højrisikopatienter med svær colitis ulcerosa
En tidlig ultralydsscanning af tarmene hos patienter indlagt med akut svær colitis ulcerosa kan identificere patienter, som er i høj risiko for at få behov for kolektomi. Tarmultralyd kan dermed give et tidligt objektivt billede af, hvem der har brug for behandlingsintensivering, og hvem der kan nedtrappes.
Svensk studie afdækker risici for alvorlige infektioner hos IBD-patienter i biologisk behandling
Vedolizumab er forbundet med en øget risiko for alvorlige infektioner sammenlignet med anti-TNF hos patienter med Crohns sygdom, men ikke hos patienter med colitis ulcerosa.
Tarmkræftscreeningen forbedres hvert år – nogle afdelinger halter dog fortsat efter
Tarmkræftscreeningen har løftet sig væsentligt de seneste fem år, viser RKKP-årsrapporterne. På landsplan finder knap 60 procent af koloskopier et forstadie til kræft efter en positiv fæces-test. Der er dog stadig centre og afdelinger, som bør forbedre deres præstation, og nu vil RKKP-styregruppen monitorere de enkelte lægers præstationer.
Læger overser tit diarrétype, der giver øget risiko for mave-tarmkræft
Patienter med galdesyrediarré har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i mave-tarmkanalen efter diagnosen. Også i årene før diagnosen er der en markant øget forekomst af kræfttilfælde.
Danmarks yngste professor i gastroenterologi: Jeg når ikke min morfar til sokkeholderne
Som kun 39-årig har Johan Burisch mere end 220 videnskabelige publikationer på CV’et, og nu kan han kalde sig Danmarks yngste professor i gastroenterologi. Det har krævet masser af aften- og weekendarbejde og en forstående hustru.