Piskeormeæg fra grise skal behandle colitis ulceros

Forsøg med at give patienter med colitis ulcerosa oral mikstur med piskeormeæg er sat i gang på Hvidovre Hospital. Behandlingen har kun få bivirkninger og kan på sigt blive et alternativ til binyrebarkhormon og biologiske lægemidler.

”Vi har et fornuftigt håb om, at behandlingen kan hjælpe mange patienter,” siger forsøgsansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Andreas Munk Petersen.

Tanken om frivilligt at indtage parasitter kan afskrække de fleste fra forsøget, men hvis resultatet giver dæmpning af sygdomsaktiviteten hos patienter med colitis ulcerosa, er der grundlag for nærmere efterforskning.

”Æggene fra grisens piskeorm udvikler sig ikke fuldt ud hos mennesker, men opholder sig kortvarigt i tarmen og stimulerer tarmcellerne til at danne de immunstoffer, der kan dæmpe sygdommen. Vi tror, at vi samtidig kan reducere de uønskede mikroorganismer, som tænkes at være årsag til patientens betændelse i tarmen,” siger forsøgsansvarlig overlæge, Andreas Munk Petersen. På Hvidovre Hospital er de netop ved at inkludere de 120 forsøgspersoner, der skal teste behandlingen med piskeormeæg overfor placebo. Brugbare resultater forventer de at have klar om et par år.

Behandling uden alvorlige bivirkninger

I den moderne behandling for inflammatoriske tarmsygdomme bruges steroider og biologisk behandling, som begge potentielt set kan give patienterne alvorlige bivirkninger. Især i form af svækkelse af deres immunforsvar, som gør dem mere modtagelige for influenza, lungebetændelse og en lang række andre infektionssygdomme.

”Den åbenlyse fordel ved at bruge æg fra grisepiskeorm er, at bivirkningsprofilen er godartet – der er næsten ingen bivirkninger ved det,” siger Andreas Munk Petersen, som forklarer, at de bivirkninger, der kan forekomme, vil være relativt milde gastrointestinale gener som korterevarende og forbigående diaré og oppustethed. Han fortæller også, at der blandt patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom i tidligere forsøg ikke har været forskel i registrerede bivirkninger hos forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, der modtog placebo.

”Hvis der viser sig at være effekt med behandlingen med piskeormeæg, vil den formodentlig kunne erstatte andre typer behandlinger, såsom binyrebarkhormon eller biologiske lægemidler,” siger Andreas Munk Petersen.

Om der er udsigter til billigere behandling med piskeormeæg, kan overlæge Andreas Munk Petersen ikke udtale sig om.

”Jeg ved ikke, hvad prisen på produktet vil være, hvis det kom på markedet. Det vigtigste for mig er at skabe et produkt med så få bivirkninger for patienten som muligt,” siger han og tilføjer, at fremstillingsprocessen med piskeormeæggene er forholdsvis simpel, og at én enkelt gris giver mange tusinde behandlinger.

Parasitforskning i konstant udvikling

Forskningen i at bruge æg fra piskeorm er ikke ny. I et tidligere studie fra 2013 testede forskerne piskeormeæg på patienter med Crohns sygdom. Projektet varede i 12 uger, og resultaterne var ikke overbevisende nok til at kunne konkludere en effekt på patienter med Crohns sygdom.

”Rent immunologisk er Crohns sygdom og colitis ulcerosa forskellige ved at have adskilte immunmekanismer. Derfor er det ikke ulogisk, at de har forskellige typer behandling, og måske blev forsøgspersonerne behandlet i for kort tid”, siger Andreas Munk Petersen om den manglende positive respons hos Crohns patienter.

Det nuværende forskningsprojekt på Hvidovre Hospital tester piskeormeæggene på 120 patienter med colitis ulcerosa i et forløb på 24 uger.

”Immunresponset ved ormeæggene sætter maksimalt ind efter 12 uger, så med en forsinket profil forventer vi ikke resultater lige med det samme,” siger Andreas Munk Petersen som en forklaring på, hvorfor de har valgt at køre projektet over længere tid. Dosis af ormeæg er også forøget i forhold til de tidligere forsøg.

Tidligere mindre forskningsprojekter har vist gode resultater for piskeormeæg til patienter med tarmbetændelse, og forsøgsansvarlig overlæge Andreas Munk Petersen har høje forventninger til resultaterne i det nuværende forsøg.

Hygiejneteorien som udgangspunkt

I lande, hvor man er mere udsat for parasitære infektioner – og i tider, hvor vi selv var mere udsat for dem, var forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme betydelig mindre, fortæller Andreas Munk Petersen og forklarer, at det er disse tanker om ”hygiejneteorien”, der har grundlagt forsøgene med piskeorm.

”Jo mere rent og ordentligt vi lever og udsat for færre mikroorganismer, jo mere sandsynligt bliver det, at vi udvikler de her sygdomme,” siger Andreas Munk Petersen.

En opløsning med parasitæggene skal drikkes en gang hver anden uge fordelt på 12 doser over 24 uger. Da æggene stammer fra grise, er de ikke tilpasset mennesketarmen og udvikler sig ikke fuldt ud, men opholder sig kortvarigt i tarmen, hvorefter de nedbrydes, opløses i tarmindholdet og udskilles med afføringen.