Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Tarmkræftscreening opfylder indikatormål

Status for de første tre år med screening for tarmkræft i Danmark er opgjort, og resultaterne lægger sig tæt op ad indikatormålene. Men indikatormål er ikke nok til at kalde programmet for en succes, mener kritiker.

”Vi har fundet 4450 tilfælde med tarmkræft – og langt de fleste på et tidligt stadie, hvilket på længere sigt vil give en nedsat dødelighed af tarmkræft,” siger overlæge, ph.d. Morten Rasmussen, Bispebjerg Hospital, som også fungerer som chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden. På landsplan er der blandt de positive screeningstests med blod i afføringen fundet cirka 40 procent med forstadier til kræft, som bliver fjernet ved den koloskopiundersøgelse, som programmets deltagere efterfølgende bliver tilbudt.

”Der er en chance for, at vi kan forebygge tarmkræft på grund af screeningen,” vurderer Morten Rasmussen.

Karsten Juhl Jørgensen, dr.med. og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center, mener ikke, man kan bruge statusartiklen til at udråbe screeningsprogrammet som en succes.

”Det er fine indikatorer for screeningen, men man skal være klar over målenes begrænsninger,” siger Karsten Juhl Jørgensen og kalder det for surrogatmål, da man endnu ikke kan se en forskel i dødeligheden på tarmkræft, eftersom screeningsprogrammet ikke har eksisteret længe nok til at kunne vise netop det.

Plads til forbedringer

Selvom mange mål er nået, er der ifølge Morten Rasmussen stadig plads til forbedringer.

”Vi skal stadig forbedre kvaliteten af koloskopien, så vi får en endnu højere adenomdetektionsrate og en højere rate af gennemførte koloskopier,” siger Morten Rasmussen og fortæller, at både skopører og udstyr hele tiden bliver bedre, og at de har lavet specialkurser, hvor både nationale og internationale ”topskopører” er blevet inviteret som undervisere. Kvaliteten af koloskopien bliver målt på i hvor høj grad, koloskopien bliver gennemført til coecum eller til terminale ileum, og om skopøren kan se hele tarmslimhinden igennem ved første koloskopi. Et andet kvalitetsmål er antallet af adenomer, man finder ved koloskopien.

”Der er god evidens for, at jo flere adenomer, man finder, jo færre intervalcancere ser man,” siger Morten Rasmussen og forklarer, at intervalcancer skyldes to ting: Enten af man overser en cancer ved første koloskopi, eller hvis et forstadie ikke bliver fjernet radikalt og dermed giver tilbagefald.

Screeningen fanger mange forstadier

Borgere i alderen 50-74 år har siden marts 2014 fået tilsendt en invitation til at deltage i screeningsprogrammet. Invitationen indeholder et brev, der i ord og billeder beskriver fordele og ulemper ved screeningen. Hvis de ønsker at deltage, skal de indsende en afføringsprøve til regionens klinisk kemiske afdeling. Afføringsprøven bliver screenet for indhold af blod. Ved ≥100 μg Hb/L vurderes prøven som positiv, og borgeren bliver tilbudt en koloskopi.

Opgørelsen af screeningens resultater de første tre år viser, at der er fundet flere forstadier, adenomer, til tarmkræft end forventet ud fra indikatormålene.

”Vi har fundet flere adenomer, fordi kvaliteten af koloskopien er god,” understreger Morten Rasmussen.

I hvilken grad og med hvilken hastighed adenomerne udvikler sig, kan Morten Rasmussen ikke svare på:

”Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske er det kun fem til ti procent af de forstadier, vi fjerner, som vil udvikle sig til kræft. Problemet er, at vi endnu ikke har viden nok til at se, hvilke adenomer, vi kan lade sidde, og hvilke vi skal fjerne,” siger han og tilføjer, at borgerne ikke mærker til at få fjernet forstadiet under koloskopien – medmindre der opstår komplikationer til det.

Men de mange fund af forstadier ved koloskopien er tilfældige fund, siger vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen.

”Spor af blod i afføringen afslører ikke forstadierne til kræft, og dét er en af metodens store ulemper, da blodet i afføringen hovedsageligt kommer enten fra en tumor eller fra simple rifter og hæmorroider, da forstadier som udgangspunkt ikke bløder,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

”40 procent af dem, vi undersøger, har hverken cancer eller forstadier,” erkender Morten Rasmussen og tilføjer, at avancerede adenomer godt kan afgive blod. Han ser et problem i at hæve tærskelværdien af blodet i afføringen for at nedsætte den falskpositive rate, da det efter hans vurdering ville risikere at overse 15 procent af alle de cancere, de finder. Og dét er Morten Rasmussen ikke interesseret i at risikere.

Screeningsmetode til stadig diskussion

I tiden op til implementeringen af tilbuddet om screeningen blev den valgte screeningsmetode debatteret blandt fagfolk og i medierne. Overlæge og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden Morten Rasmussen er ikke i tvivl om, at det er den rette metode, der er valgt.

”Det er den bedste metode, vi har på nuværende tidspunkt – det er der ingen tvivl om,” siger Morten Rasmussen og peger blandt andet på deltagelsesprocenten på knap 63 procent som en succesindikator.

”Samfundsmæssigt er det denne screeningsform, der når ud til flest mennesker,” siger han og tilføjer, at ingen er kommet til skade ved at lave en afføringsprøve – til gengæld kan koloskopien være forbundet med ubehag og med risiko for komplikationer.

Det, er Karsten Juhl Jørgensen, uenig med Morten Rasmussen i:

”At der ikke er nogen skade i at tage en afføringsprøve, er en sandhed med modifikationer, for venteperioden, indtil man får svar på prøven, kan være forbundet med angst og uro for rigtig mange mennesker,” forklarer Karsten Juhl Jørgensen og peger også på den venteperiode, fra man har fået konstateret blod i afføringen, til koloskopien er overstået. Desværre er der ikke forsket nok i skadevirkningerne, fordi de ofte bliver undervurderet, mener Karsten Juhl Jørgensen.

”Det gælder sådan set ved alle screeninger, at man fokuserer på de gavnlige effekter og glemmer at kigge på skadevirkningerne,” siger han og efterlyser bedre forskning på området, da det efter hans vurdering i en periode går hårdt ud over screeningdeltagernes livskvalitet.

Karsten Juhl Jørgensen fremhæver en anden screeningsmetode med én enkelt sigmoideoskopi som et godt alternativ. På spørgsmålet om en sigmoideskopi, som kun undersøger nederste del af tyk- og endetarm ikke overser tumores i resten af colon, forklarer han:

”Mange, der har en højresidig cancer, har også polypper andre steder i tarmen – og hvis man ser dem ved sigmoideoskopi, får man også tilbudt en koloskopi,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

Vælg selv screeningsmetode

Men Karsten Juhl Jørgensen mener ikke, at det behøver være et spørgsmål om enten-eller i valget af screeningsmetode, men at det burde være op til borgeren selv at vælge. Vælger man den nuværende test, skal borgeren hvert andet år i 25 år indsende en afføringsprøve og ved spor af blod i afføringen gennemføre en koloskopi. Ved sigmoideoskopi er det kun én enkelt gang den skal gennemføres og ved fund af polypper i nederste del af tarmen, skal borgeren efterfølgende have lavet en koloskopi for at undersøge resten af tyktarmen.

”Det er jo ikke fordi, FOBT (Faecal Occult Blood Testing) som sådan er en dårlig screeningstest – der er bestemt nogle problemer med den, men jeg synes godt, at man kan forsvare dét valg. Men efter min mening findes der et bedre alternativ, som burde være dét, man havde valgt. Men det er klart, at det også er et ressourcespørgsmål,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

I Norge har de ifølge Karsten Juhl Jørgensen undersøgt deltagelsesprocenten på tilbud om én enkelt sigmoideoskopi og har haft en deltagerandel på lidt over 60 procent – tilsvarende deltagerandelen som i det danske screeningsprogram de første tre år. De overvejer i Norge at kunne tilbyde borgerne et valg mellem de to typer af screeninger. I Danmark forskes der for tiden i screening med kapselendoskopi, hvor borgeren sluger et lille kamera og får fotograferet hele tarmen.

”Valget af screeningsmetode er et øjebliksbillede. Nuværende screeningsmetoder kan blive obsolete, fordi forskningen får os til at ændre valg af metode”, siger Karsten Juhl Jørgensen.