Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Immunhæmmende behandling har ingen effekt på sædkvalitet

Anne Grosen

Hverken svær sygdomsaktivitet, behandling med immunhæmmende behandling eller nye biologiske lægemidler ser ud til at have markant effekt på sædkvaliteten hos mandlige patienter med kroniske tarmsygdomme.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Indtil nu har forskning indenfor forplantningsevne hos patienter med kronisk tarmbetændelse fokuseret på kvindelige patienter. Det har været begrænsende i forhold til lægernes mulighed for at rådgive mandlige patienter med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme. Derfor har forskere ved afsnit for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital undersøgt, om medicinsk behandling med de udbredte lægemidler azathioprin og anti-TNF-alpha-hæmmere påvirker sædkvaliteten hos mænd med en af de to sygdomme Crohns sygdom og Colitis ulcerosa – og resultaterne var både entydige og også overraskende: 

"Hos mænd i behandling med thiopuriner bevæger sædcellerne sig lidt mindre i forhold til hos raske mænd. Til gengæld var der ingen forskel i sædcellernes antal eller udseende, og medicinen påvirkede ikke sædcellernes DNA," udtaler læge og ph.d. Anne Grosen.

Stor betydning for rådgivningen

Mændene har ikke tidligere kunnet få svar på deres spørgsmål om, hvorvidt deres sygdom eller medicinen har indflydelse på deres forplantningsevne, fortæller Anne Grosen:

”På baggrund af vores forskningsresultater, er vi nu altså modsat tidligere i stand til at berolige patienterne med, at hverken svær sygdomsaktivitet, behandling med immunhæmmende behandling eller biologiske lægemidler har markant effekt på sædkvaliteten. Resultaterne har således stor betydning for vores rådgivning, da de fleste af vores patienter oplever tilbagevendende perioder med opblussen, der kræver immunhæmmende behandling og biologisk terapi.”

Kronisk tarmbetændelse rammer især yngre voksne, som ligesom andre unge ønsker at stifte familie.

”Vi har tidligere oplevet, at mænd selv stopper behandlingen, når de ønsker at blive fædre af frygt for skadelige effekter på sædkvaliteten. Fremadrettet kan vi berolige patienterne med, at de trygt kan fortsætte deres behandling, når de planlægger graviditet,” fastslår Anne Grosen.

DNA-kvalitet ikke påvirket 

Forskerne har gennem en årrække undersøgt sædkvaliteten hos mænd med IBD. Man har indsamlet sædprøver og blodprøver fra mændene i perioder, hvor de havde ro i sygdommen eller svær aktivitet og før og under medicinsk behandling, fortæller Anne Grosen. 

”Det var især overraskende for os, at mænd med indlæggelseskrævende opblussen i sygdommen kun har let nedsat bevægelighed af sædcellerne, hvorimod DNA-integriteten er upåvirket. Endvidere så vi, at behandling med TNF-hæmmere ikke nedsætter sædkvaliteten.” 

Medicinen bliver ifølge Anne Grosen kun udskilt i minimale mængder i sædvæsken, og det har dermed ikke nogen betydning for en partner, at manden får medicinsk behandling. Heller ikke hvis partneren er gravid.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter