Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Personlig medicinering kan forebygge at Crohns-behandling mislykkes

Standardiserede lægemiddeldoser til Crohns-patienter er ofte for lave og skyld i at behandlingen mislykkes.

Det konkluderer den største undersøgelse, der nogensinde har set på, hvorfor en dyr og almindeligt anvendt gruppe af stoffer mislykkes hos patienter med Crohns sygdom.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at der er behov for forsøg, der kan undersøge, om tidlig personlig dosering, styret af blodovervågning, kan medvirke til at reducere graden af ​​behandlingssvigt.

Undersøgelsen er sket i et samarbejde anført af University of Exeter og Royal Devon & Exeter NHS Foundation Trust, medfinansieret af Crohns & Colitis UK og Guts UK og støttet af NIHR.

Resultaterne er baseret på PANTS-studiet med 1.610 patienter med Crohns sygdom, der fik anti-TNF-behandling på 120 britiske hospitaler - den største kohorte af sin art.

Anti-tumor nekrosefaktor (TNF) lægemidlerne infliximab og adalimumab anvendes til behandling af patienter med moderat til svær Crohns sygdom og colitis ulcerosa, når andre behandlinger ikke har fungeret. De biologiske lægemidler fungerer ved at blokere TNF, et protein, der driver kronisk tarmbetændelse.

Selvom anti-TNF-stoffer har givet nyt håb til mennesker med Crohns og colitis, virker de ikke hos alle patienter.

PANTS-undersøgelsen viste, at omkring en fjerdedel af patienterne ikke reagerede på stofferne, og hos en tredjedel af de første respondenter holdt stoffet op med at virke inden for det første behandlingsår. Næsten ti procent af patienterne oplevede skadelige bivirkninger, der resulterede i, at behandlingen blev stoppet. Samlet set var kun 37 procent af patienter, der fik anti-TNF-lægemidler, stadig i behandling ved udgangen af ​​det første år.

Anti-TNF-lægemidler er store, komplekse molekyler, og gentagen administration får immunsystemet til at genkende lægemidlet som en potentiel trussel frem for en medicin. Dette fører til produktion af antistoffer. Disse anti-lægemiddelantistoffer blokerer virkningen af ​​anti-TNF-lægemidler og øger den hastighed, hvormed stofferne fjernes fra kroppen og reducerer lægemiddelniveauer og effektiviteten af ​​behandlingen.

Resultater fra PANTS-studiet antyder, at risikoen for dannelse af antistoffer mod anti-TNF-terapi kan reduceres ved hjælp af personlig dosering, især i begyndelsen af infliximab eller adalimumab-behandlingen, sammen med et thiopurin- eller methotrexat.

"Resultaterne fra PANTS-undersøgelsen tyder på, at der er muligheder for at øge behandlingseffektiviteten ved at optimere brugen af ​​anti-TNF-terapier. Specielt vores data antyder, at tidlig personlig dosering, styret af blodovervågning sammen med brugen af ​​thiopurin eller methotrexatbehandling, kan bidrage til at opnå optimale lægemiddelniveauer og minimere risikoen for dannelse af antistoffer. Vi har nu billigere versioner af infliximab og adalimumab, hvilket betyder, at den personlige dosisintensivering nu er mere overkommelig," siger dr. Tariq Ahmad, fra University of Exeter Medical School, der var chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet i The Lancet Gastroenterology & Hepatology.

"Anti-TNF-stoffer har ændret livet for mange patienter med Crohns, men vi skal forstå, hvorfor denne behandling ikke altid virker. Sommetider skal patienterne på en lang tidsrejse for at finde den bedste medicin til dem, men denne undersøgelse betyder, at personlig behandling kan implementeres tidligere. Udover at forbedre patientens resultater, kan personlig dosering også medføre besparelser for NHS," siger Helen Terry, der er forskningsdirektør hos Crohn's & Colitis UK.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter