Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskere på jagt efter genetiske markører ved tarmsygdomme

Årsagen til de inflammatoriske tarmsygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa er stort set ukendt, men studier har vist, at gener spiller en rolle. Nu vil danske forskere forsøge at finde genetiske markører, som kan forudsige sygdomsforløbet.

”Formålet med studiet er at finde genetiske markører, som kan fortælle noget om, hvordan det vil gå patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Vi håber på at opdage nye genetiske markører, som kan gøre det muligt at skræddersy den medicinske behandling til den enkelte patient,” forklarer Lone Larsen, der er ph.d. og overlæge på Medicinsk Gastroenterologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Hun står, sammen med overlæge og professor ved Statens Serum Institut Tine Jess, bag studiet.

Udgangspunktet for studiet er to nordjyske databaser.

Den ene er Aalborg Universitetshospitals behandlings- og forskningsdatabase GASTROBIO, som blev etableret i 2015 og dækker alle patienter med inflammatoriske tarmsygdomme i Region Nordjylland. Databasen indeholder selvrapporterede data fra patienterne, som på en touchskærm indtaster oplysninger om blandt andet deres symptomer, bivirkninger og velbefindende inden hver konsultation. Databasen indeholder desuden oplysninger om behandling, resultater af kikkertundersøgelser og andre informationer, som læger og sygeplejersker indtaster løbende.

Den anden database er en biobank, som blev oprettet i 2017 og indeholder blodprøver fra 700 nordjyder med inflammatoriske tarmsygdomme. Målet er at indsamle mindst 1.000 prøver, og planen er at sammenligne de 1.000 patienter med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom med 1.000 raske bloddonorer. Blodprøverne fra biobanken oprenses til DNA, som undersøges for sygdomsfremkaldende gener.

”Der er lavet genomstudier, som har fokuseret på sygdomsfremkaldende gener, og der er indtil videre identificeret 200 af disse, men man ved ikke ret meget om, hvordan gener påvirker sygdommenes udtryk over tid. Det vil vi forsøge at finde ud af ved at sammenligne resultaterne af de 1.000 blodprøver med de detaljerede oplysninger fra GASTROBIO-databasen,” siger Lone Larsen og fortsætter:

”Jeg håber, vi finder markører, som kan forudsige, om en patient får brug for en bestemt type behandling senere i sygdomsforløbet, eller som indikerer, hvornår én type behandling fungerer bedre end en anden.”

Forskerne er i gang med at indhente godkendelser fra De Videnskabsetiske Komitéer, og når de er på plads, begynder analyserne af blodprøverne. Lone Larsen forventer, at de første resultater af studiet kommer i løbet af 2020 eller 2021.

Studiet modtog for nylig 60.000 kroner i støtte fra Colitis-Crohn Foreningen, som i 2020 har uddelt i alt 300.000 støttekroner fordelt på fem danske forskningsprojekter.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter