Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Godt resultat med patientens eget fedtvæv til behandling af fistler

I Aarhus anvendes Crohns-patienters eget fedtvæv til at behandle fistler. Nu skal fedtvævet analyseres og metoden testes i et kontrolleret studie.

Op mod 25 procent af patienter med Crohns sygdom udvikler perianale fistler, som kan være en stor belastning for patienterne. De væsker med pus og sekret og viser sig ofte som bylder ved endetarmen.

Den sædvanlige behandling er kombineret medicinsk og kirurgisk behandling, hvilket med tiden får cirka 50 procent af fistlerne til at hele. Nogle fistler kræver dog omfattende operationer med risiko for komplikationer. Ved disse fistler har behandling med stamceller vist lovende resultater. Der findes to slags stamceller, der kan anvendes:

  1. Autologe (fra patienten selv)
  2. Allogene (fra en donor)

Autologe stamceller anvendes ikke i DK, da det kræver opdyrkning i et laboratorium, og den allogene behandling er meget dyr og følgelig ikke godkendt i Danmark

På Aarhus Universitetshospital har man siden 2015 forsøgt sig med injektion af Crohns-patienters eget fedtvæv i og omkring fistlerne. Idéen til metoden opstod, da der var brug for et alternativ til den autologe stamcellebehandling.

Fedtvævet indeholder blandt andet stamceller, og ved at benytte patienternes eget fedtvæv sparer lægerne både tid og penge. Indgrebet varer cirka en time fra start til slut, og der er ikke brug for et laboratorium til oprensning og dyrkning af celler.

De indledende forsøg med behandlingen har vist gode resultater:

”57 procent af patienterne opnåede fuldstændig heling af deres fistel efter en til tre behandlinger, og yderligere 25 procent oplevede væsentlig bedring i deres symptomer. Der var ingen alvorlige bivirkninger,” forklarer Anders Dige. Resultaterne blev udgivet i tidsskriftet Gastroenterology i 2019.

Lægernes erfaringer viser, at mange fistler allerede er helet efter otte til tolv uger, men den endelige behandlingseffekt opgøres først efter seks måneder. Er fistlerne ikke helet efter tre måneder, tilbydes patienten en ny behandling.

Metoden efterprøves

Selvom forskerne har en stærk formodning om, at fedtvævet har en betydning for helingsraten, er det endnu ikke dokumenteret i et placebokontrolleret studie. Tidligere studier har vist, at cirka 30 procent af effekten kan tilskrives operationen, men det er altså endnu uvist, hvor stor en rolle fedtvævet spiller.

Over de næste år vil Aarhus Universitetshospital i samarbejde med en række andre hospitaler inddrage patienter i et kontrolleret forsøg, hvor den ene halvdel af patienterne får indsprøjtning med fedtvæv, og den anden halvdel får saltvand. Forskerne forventer at have resultaterne klar om to-tre år.

Sideløbende med det kliniske studie vil forskerne analysere det overskydende fedtvæv for at finde ud af, hvilke celletyper der har betydning for behandlingsresponset. De forskellige celletyper oprenses i laboratoriet, og deres egenskaber undersøges med en række forskellige laboratorieundersøgelser (celleskanning, evne til celledeling, evne til vævsheling, osv.).

”Vi formoder, at effekten til dels kan tilskrives stamcellerne i fedtvævet, men vævet indeholder også immunceller, blodceller og andre typer celler, som også kan have indvirkning på behandlingsresponset. Ved at lave disse analyser kan vi forhåbentlig forbedre behandlingseffekten i fremtiden,” siger Anders Dige.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter