Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Godt resultat med patientens eget fedtvæv til behandling af fistler

I Aarhus anvendes Crohns-patienters eget fedtvæv til at behandle fistler. Nu skal fedtvævet analyseres og metoden testes i et kontrolleret studie.

Op mod 25 procent af patienter med Crohns sygdom udvikler perianale fistler, som kan være en stor belastning for patienterne. De væsker med pus og sekret og viser sig ofte som bylder ved endetarmen.

Den sædvanlige behandling er kombineret medicinsk og kirurgisk behandling, hvilket med tiden får cirka 50 procent af fistlerne til at hele. Nogle fistler kræver dog omfattende operationer med risiko for komplikationer. Ved disse fistler har behandling med stamceller vist lovende resultater. Der findes to slags stamceller, der kan anvendes:

  1. Autologe (fra patienten selv)
  2. Allogene (fra en donor)

Autologe stamceller anvendes ikke i DK, da det kræver opdyrkning i et laboratorium, og den allogene behandling er meget dyr og følgelig ikke godkendt i Danmark

På Aarhus Universitetshospital har man siden 2015 forsøgt sig med injektion af Crohns-patienters eget fedtvæv i og omkring fistlerne. Idéen til metoden opstod, da der var brug for et alternativ til den autologe stamcellebehandling.

Fedtvævet indeholder blandt andet stamceller, og ved at benytte patienternes eget fedtvæv sparer lægerne både tid og penge. Indgrebet varer cirka en time fra start til slut, og der er ikke brug for et laboratorium til oprensning og dyrkning af celler.

De indledende forsøg med behandlingen har vist gode resultater:

”57 procent af patienterne opnåede fuldstændig heling af deres fistel efter en til tre behandlinger, og yderligere 25 procent oplevede væsentlig bedring i deres symptomer. Der var ingen alvorlige bivirkninger,” forklarer Anders Dige. Resultaterne blev udgivet i tidsskriftet Gastroenterology i 2019.

Lægernes erfaringer viser, at mange fistler allerede er helet efter otte til tolv uger, men den endelige behandlingseffekt opgøres først efter seks måneder. Er fistlerne ikke helet efter tre måneder, tilbydes patienten en ny behandling.

Metoden efterprøves

Selvom forskerne har en stærk formodning om, at fedtvævet har en betydning for helingsraten, er det endnu ikke dokumenteret i et placebokontrolleret studie. Tidligere studier har vist, at cirka 30 procent af effekten kan tilskrives operationen, men det er altså endnu uvist, hvor stor en rolle fedtvævet spiller.

Over de næste år vil Aarhus Universitetshospital i samarbejde med en række andre hospitaler inddrage patienter i et kontrolleret forsøg, hvor den ene halvdel af patienterne får indsprøjtning med fedtvæv, og den anden halvdel får saltvand. Forskerne forventer at have resultaterne klar om to-tre år.

Sideløbende med det kliniske studie vil forskerne analysere det overskydende fedtvæv for at finde ud af, hvilke celletyper der har betydning for behandlingsresponset. De forskellige celletyper oprenses i laboratoriet, og deres egenskaber undersøges med en række forskellige laboratorieundersøgelser (celleskanning, evne til celledeling, evne til vævsheling, osv.).

”Vi formoder, at effekten til dels kan tilskrives stamcellerne i fedtvævet, men vævet indeholder også immunceller, blodceller og andre typer celler, som også kan have indvirkning på behandlingsresponset. Ved at lave disse analyser kan vi forhåbentlig forbedre behandlingseffekten i fremtiden,” siger Anders Dige.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo