Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Implantat skal forhindre lækage efter tarmoperation

Dang Quang Svend Le

Et danskudviklet 3D-printet implantat har i dyreforsøg vist sig i stand til at styrke sammensyningen af tarme.

Hvert år får cirka 1.500 danskere clipset tarmene sammen med en kirurgisk clipsemaskine. Det sker ofte efter kræftoperationer i endetarmen, og metoden kaldes staplet anastomose. Efterfølgende oplever op til hver tiende patient, at der går hul på sammensyningen – en såkaldt anastomoselækage. Det er en meget alvorlig komplikation, som ofte resulterer i, at kirurgerne må operere igen og anlægge stomi. Desuden tyder det på, at lækagen øger risikoen for tilbagefald blandt patienter, der er opereret for endetarmskræft.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet udviklet et lille 3D-printet implantat, som i indledende dyreforsøg har vist lovende resultater.

"Idéen opstod efter andre forsøg med at tætne syninger, fordi vi så ofte står over for problematikken med, at de ikke holder. Derfor kontaktede vi Dang Quang Svend Le på Aarhus Universitet, som er ekspert i biomedicinsk 3D-print," fortæller Mark Ellebæk, der er kirurg og klinisk lektor på SDU og OUH, hvor han primært arbejder med tarmoperationer som følge af endetarmskræft.

Dang Quang Svend Le har designet implantatet med input fra Mark Ellebæks forskergruppe og med udgangspunkt i tarmens anatomi og bevægelsesmønstre. Resultatet er en lille bølget anordning, som sættes på clipsemaskinen.

”Et af kravene til implantatet var, at det skulle være nemt at bruge og virke med det samme. Inden for vævsteknologi er konceptet ofte sådan, at man placerer et implantat i kroppen, og så skal cellerne overtage med tiden. Det kan resultere i meget komplicerede løsninger med intelligente polymerer, stamceller, vækstfaktorer og lignende, men det er der ikke tid til med denne operation. Derfor var det nødvendigt med et meget simpelt, men også meget gennemtænkt design,” fortæller Dang Quang Svend Le, der er adjunkt ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Som at hæfte to cykelslanger sammen

Det 3D-printede implantat er fremstillet af det FDA-godkendte materiale polycaprolactone. Det er bøjeligt og udformet således, at clipsemaskinens titaniumclips bøjer rundt om implantatet, når de hæftes til tarmen, hvilket forstærker sammensyningen.

”At hæfte to tarmender sammen svarer lidt til at skulle hæfte to cykelslangeender sammen. Det kan være vanskeligt at lave en sammenføjning, der holder, hvis ikke man har en forstærkning, og det er formålet med implantatet,” forklarer Dang Quang Svend Le.

Implantatet er desuden designet, så det passer til de clipsemaskiner, der findes på markedet for operationsudstyr, og kan tilpasses forskellige typer clipsemaskiner.

20 procent stærkere sammensyning

Kirurgerne har testet 3D-implantatet på 17 grise, og de første forsøg har været vellykkede.

Indtil videre har man kun testet implantatet på grisenes tyndtarme, da de er lettere at arbejde med end endetarmen. Hver gris fik foretaget tre anastomoser: én kontrol og to interventioner med implantat. Da grisetarme heler bedre end mennesketarme, var det ikke muligt at bruge lækage som endepunkt. I stedet har forskerne vurderet sammensyningens styrke ved at placere tarmen i en strækmaskine fem dage efter indgrebet. Testen foretages efter fem dage, fordi det typisk er på femtedagen, at der går på hul på sammensyningen.

”Vores forsøg viser, at sammensyningen er 20 procent stærkere i de tarme, hvor der er anvendt implantant. Det må siges at være et meget positivt resultat,” siger Mark Ellebæk. Resultatet er udgivet i tidsskriftet Langenbeck's Archives of Surgery.

Forskergruppen har endnu et studie på vej, hvor de har undersøgt langtidsvirkningen af implantatet.

”Vi er ikke de første, der forsøger at forstærke sammensyningen, og man er ofte stødt på det problem, at der opstår forsnævringer i sammensyningen efter et stykke tid. Derfor har vi gentaget forsøget og undersøgt grisene efter en måned, og der var heldigvis ikke opstået forsnævringer,” fortæller Mark Ellebæk.

Forskerne er nu i gang med at teste implantatet ved den operation, som udføres ved endetarmskræft. Her opererer man via en kikkert gennem maven og en clipsemaskine, der føres op i endetarmen. Endetarmen heler ikke så nemt som tyndtarmen, men Mark Ellebæk håber, implantatet har en tilsvarende effekt.

”Hvis det viser lige så gode resultater, er der ikke lang vej til at teste implantatet på mennesker," siger kirurgen.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter