Skip to main content

Professor: ctDNA-overvågning kan blive ny praksis ved tidlig tarmkræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den i kategorien Mave og tarm.

ctDNA-baseret methylationsanalyse efter operation for ikke-metastatisk kolorektalcancer fordobler sandsynligheden for, at patienter med recidiv kan tilbydes kurativ behandling, viser nyt studie. Ifølge professor Claus Lindbjerg Andersen er resultaterne et vigtigt skridt mod klinisk implementering, men de afgørende data bliver overlevelse.

Det nye studie blev præsenteret på ESMO GI 2025 (abstract #LBA1), hvor i alt 728 patienter blev inkluderet mellem juli 2023 og juni 2024 og randomiseret til ctDNA-guidet opfølgning (363 patienter) eller standard billeddiagnostisk kontrol (365 patienter). Median opfølgning var 12 måneder per februar 2025.

I interventionsarmen blev der anvendt en methylationsspecifik kvantitativ PCR (mqMSP), der målrettede 10 methylationsmarkører og kunne detektere tumor-DNA ned til 0,01 procent allelfraktion. En positiv ctDNA-test udløste straks CT-scanning. Hvis scanningen var negativ, fik  patienten to yderligere CT scanninger i de efterfølgende seks måneder. Var disse scanninger også negative skiftede patienten tilbage til den ctDNA-guidede opfølgning.

"Jeg synes, resultaterne er imponerende. Den ctDNA-vejledte opfølgning finder samme antal patienter med tilbagefald, men finder tilbagekaldende tidligere, mens de er mindre. Det øger andelen af patienter, der får kurativt intenderet behandling for tilbagefald fra 22 til 50 procent. Det er det en meget væsentlig forbedring," siger Claus Lindbjerg Andersen, professor på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitet.

Potentielt praksisændrende data

Der blev registreret protokolafvigelser hos 74 patienter i ctDNA-armen og 70 i kontrolarmen. Analysen viste ingen signifikant forskel i kumulative recidivrater mellem de to grupper (P=0,671 ITT; P=0,738 PP). Til gengæld blev der påvist en signifikant forskel i, hvor stor en andel af patienterne med recidiv, der kunne tilbydes kurativ behandling:

  • 50,0 procent (95% CI 31,4–68,6) i ctDNA-armen
  • 22,6 procent (95% CI 11,4–39,8) i kontrolarmen
  • Relativ risiko: 2,214 (95% CI 1,060–4,780; P=0,034)

Ifølge Claus Lindbjerg Andersen er dette fund centralt, fordi det direkte viser, at en ctDNA-strategi ændrer de kliniske muligheder, men han advarer samtidig mod at drage for vidtgående konklusioner på baggrund af de umodne data:

"Der foreligger kun data for et års opfølgning. Det vil sige, at vi ikke har set hele udfaldsrummet. Vi ved, at cirka 70 procent af tilbagefaldene opdages i det første år, men de sidste 30 procent er også vigtige, og de opdages først i år to og tre,” siger han og fortsætter:

”Derudover ved vi endnu ikke, om patienternes overlevelse forbedres. Det er lovende, at en øget andel modtager kurativ intenderet behandling, men det betyder jo først noget, når vi ved, hvor mange, der rent faktisk blev helbredt, og om deres overlevelse bliver forbedret. Derfor er det afgørende at afvente, at studiets overlevelsesdata bliver frigjort."

Claus Lindbjerg Andersen peger desuden på, at patientpopulationen i FIND adskiller sig fra den danske. I Kina var hovedparten af patienterne mellem 45 og 64 år, mens den gennemsnitlige danske tarmkræftpatient er 70 år, pointerer han.

”Det kan både afspejle selektion og forskelle i befolkningernes aldersfordeling, men det betyder, at det kan blive svært at oversætte resultaterne en-til-en til danske forhold.”

Danske erfaringer og forventninger

Claus Lindbjerg Andersen og hans forskergruppe har i flere år arbejdet med ctDNA-monitorering og har to randomiserede studier i gang, der har meget lignende design som det kinesiske FIND-studie, men som er længere i opfølgningen.

·       IMPROVE-IT2: startede i 2020, inkluderer patienter med stadie 3 sygdom.

·       RESPONSE: startede i 2024, inkluderer patienter med stadie 1 og 2 sygdom.

IMPROVE-IT2 studiet er mere modent end FIND studiet og vil have tre års opfølgningsdata på alle patienter i Juni 2026, fortæller Claus Lindbjerg Andersen, og resultaterne vil herefter blive offentliggjort.

"Vi startede tidligere, og vi har fokuseret på stadie 3, hvor tilbagefaldsraten er størst – omkring 25 procent i Danmark. Til sammenligning er recidivraten cirka 10 procent i stadie 2 og kun 5 procent i stadie 1. Det betyder, at det er lettere at vise en effekt i stadie 3, og jeg forventer, at vi kan præsentere vores resultater til sommer næste år, måske på ASCO eller ESMO."

Han fremhæver, at forskergruppen bevidst har lagt deres protokol frit tilgængeligt, netop for at andre kunne reproducere den.

"Vi har lagt vores protokol ud offentligt med det formål, at andre kunne samle den op. Derfor er vi kun glade for, at forskere i Kina tilsyneladende har samlet op på vores design og lavet et parallelt studie. Det styrker hele feltet, at der kommer uafhængige data fra forskellige populationer."

På vej mod implementering

De kinesiske resultater viser også, at tidlig opsporing har klinisk betydning. Læsioner fundet i ctDNA-armen var mindre og færre end dem, der blev diagnosticeret senere i kontrolarmen. Det øger sandsynligheden for kurativ behandling.

"Det taler direkte ind i det, vi gerne vil opnå: at opdage tilbagefald tidligere, hvor de metastaserne stadig er få og små, så de kan behandles med kurativt sigte. Jeg forventer, at ctDNA-guidet overvågning bliver en del af fremtidens standard. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår."

nyhed