Genetisk risiko forudsiger sygdomsforløbet ved IBD

Et dansk register- og biobankstudie indikerer, at genetisk disposition for inflammatorisk tarmsygdom (IBD) også er associeret med risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb, hvilket på sigt kan få betydning for risikostratificering ved diagnosetidspunktet.

Resultaterne stammer fra et studie fra grundforskningscentret PREDICT ved Aalborg Universitet (AAU), hvor man har kombineret nationale registerdata med kliniske data og materiale fra Danmarks Nationale Biobank for knap 8.300 danskere med IBD. Analysen viser, at patienter med højere genetisk risiko for at udvikle sygdommene også havde større risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Studiet er publiceret i Gastroenterology.

“I dag findes der ingen kur mod kronisk tarmbetændelse. Sygdommen kan holdes nede medicinsk, eller i nogle tilfælde ved kirurgisk at fjerne det påvirkede stykke tarm. Mange oplever dog løbende tilbagefald, hvor behandlingen skal ændres, og sygdomsforløbene er meget forskellige,” siger førsteforfatter Marie Vibeke Vestergaard i en pressemeddelelse fra AAU. Hun har gennemført studiet som led i sin ph.d.-afhandling.

”Derfor mangler vi virkelig et pålideligt klinisk værktøj til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi for den enkelte. De nye fund udgør nogle af de første spadestik mod egentlig personaliseret behandling af patienter.”

Sammenhængen mellem genetik og sygdomsforløb understøttes ifølge forskerne af et tidligere studie fra samme forskergruppe, hvor genet HLA-DRB1*01:03 var associeret med markant øget risiko for større kirurgiske indgreb hos patienter med colitis ulcerosa.

”Vi ved, at genetikken kun er én af mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af sygdommen og dens sværhedsgrad. Derfor kommer vi også til at forske videre. Men forhåbentlig vil resultaterne bidrage til, at lægerne i fremtiden kan tilbyde mere præcise behandlinger, så flere patienter får langt mildere sygdomsforløb,” siger Marie Vibeke Vestergaard.

Studiet i detaljer

I det videnskabelige studie estimerede forskerne polygenetiske risikoscorer (PGS) for IBD hos 3.732 patienter med Crohns sygdom og 4.535 patienter med colitis ulcerosa og undersøgte sammenhængen med sygdomsmarkører, herunder inflammatoriske biomarkører, indlæggelser, større kirurgiske indgreb og medicinforbrug. Der blev desuden defineret et sammensat endepunkt for sygdomssværhedsgrad baseret på de første tre år efter diagnosen, og sygdomsudbredelse blev analyseret som potentiel mediator.

Øget PGS var associeret med højere niveauer af fækal kalprotektin og C-reaktivt protein samt lavere hæmoglobin. Sammenlignet med laveste PGS-kvintil havde patienter i højeste kvintil en hazard ratio for større kirurgi på 2,74 (P = 7.19 × 10−18) ved Crohns sygdom og 2,04 (P = 4.36 × 10−7) ved colitis ulcerosa. Patienter med alvorligt sygdomsforløb havde højere PGS end patienter med mildere forløb (Crohns sygdom: odds ratio 1,25; P = 3.36 × 10−9; colitis ulcerosa: odds ratio 1,33; P = 1.40 × 10−15 per standardafvigelsesstigning i PGS).

Derudover var højere PGS associeret med øget behov for kortikosteroider, immunmodulerende behandling og biologisk behandling. Justering for sygdomsudbredelse reducerede sammenhængen ved Crohns sygdom, men havde kun begrænset betydning ved colitis ulcerosa.