Dapagliflozin viser potentiale ved hjertesvigt under indlæggelse
ESC: Behandling med SGLT2-hæmmeren dapagliflozin hos patienter indlagt med hjertesvigt førte ikke til en signifikant reduktion i kardiovaskulær død eller forværring af hjertesvigt efter to måneder. En samlet metaanalyse af randomiserede studier peger dog på en tidlig gevinst ved in-hospital opstart af SGLT2-hæmmere.
Det viser fase III-studiet DAPA ACT HF–TIMI 68, publiceret i Circulation og præsenteret på de europæiske kardiologers årlige kongres ESC 2025. I det internationale, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede fase III-studie blev 2.401 patienter med hjertesvigt randomiseret under indlæggelse til dapagliflozin 10 mg dagligt (n=1.218) eller placebo (n=1.183). Medianalderen var 69 år. Tre fjerdedele havde reduceret venstre ventrikel-uddrivningsfraktion (LVEF ≤40 procent), mens 45 procent havde nyligt diagnosticeret hjertesvigt.
Det primære endepunkt – tid til kardiovaskulær død eller forværring af hjertesvigt inden for to måneder – blev registreret hos 133 patienter (10,9 procent) i dapagliflozin-gruppen og 150 patienter (12,7 procent) i placebogruppen. Dette svarede til en hazard ratio (HR) på 0,86 (95% CI 0,68-1,08; p=0,20).
Ved analyse af de enkelte komponenter var forværring af hjertesvigt den hyppigste hændelse: 9,4 procent i dapagliflozin-gruppen versus 10,3 procent i placebogruppen (HR 0,91; 95% CI 0,71-1,18). Kardiovaskulær død forekom hos 2,5 procent versus 3,1 procent (HR 0,78; 95% CI 0,48-1,27). Dødelighed af alle årsager var numerisk lavere i dapagliflozin-gruppen med 3,0 procent mod 4,5 procent i placebo (HR 0,66; 95% CI 0,43-1,00).
Bivirkningsraten var generelt lav og sammenlignelig mellem grupperne. Symptomatisk hypotension forekom hos 3,6 procent i dapagliflozin-gruppen mod 2,2 procent i placebo, mens forværring af nyrefunktion blev rapporteret hos 5,9 procent og 4,7 procent. Ingen nye sikkerhedssignaler blev identificeret, og resultaterne bekræfter SGLT2-hæmmernes kendte tolerabilitet.
Metaanalyse finder tidlig effekt
Da det primære endepunkt ikke nåede signifikans i det enkelte studie, gennemførte forskerne en præspecifik metaanalyse af alle randomiserede studier med SGLT2-hæmmere initieret under hospitalsindlæggelse for hjertesvigt.
Analysen omfattede DAPA ACT HF–TIMI 68 og øvrige tilgængelige data og viste, at SGLT2-hæmmere samlet reducerede risikoen for kardiovaskulær død eller forværring af hjertesvigt tidligt efter opstart (HR 0,71; 95% CI 0,54-0,93; p=0,012). Samtidig blev der påvist en signifikant reduktion i total dødelighed (HR 0,57; 95% CI 0,41-0,80; p=0,001).
SGLT2-hæmmere som dapagliflozin og empagliflozin har i flere store out-patient studier (blandt andet DAPA-HF og EMPEROR-Reduced/Preserved) vist konsistent reduktion i risikoen for forværring af hjertesvigt og kardiovaskulær død, uanset diabetesstatus. DAPA ACT HF–TIMI 68 er det hidtil største studie, der specifikt har undersøgt effekten af at starte behandlingen under indlæggelse.
Forskerne konkluderer i forskningsartiklen:
”Selv om det primære endepunkt ikke blev nået i DAPA ACT HF–TIMI 68, tyder den samlede evidens på, at tidlig opstart af SGLT2-hæmmere under indlæggelse kan reducere både forværring af hjertesvigt og dødelighed.”
