"Særligt er det bemærkelsesværdigt, at der er en reduktion i forekomsten af nyt AMI. Resultaterne tyder derfor på, at betablokker-behandling har en klinisk relevant effekt efter blodprop i hjertet,” siger professor Eva Prescott.
Betablokkere reducerer nye kardiovaskulære hændelser hos patienter uden hjertesvigt
ESC: Betablokkere reducerer dødelighed og større kardiovaskulære hændelser hos patienter med akut myokardieinfarkt (AMI) og bevaret eller let nedsat hjertepumpefunktion.
Det viser nye resultater fra BETAMI- og DANBLOCK-studiet, som den 30. august blev præsenteret ved en Hotline-session på ESC-kongressen 2025 i Madrid og samtidigt offentliggjort i New England Journal of Medicine.
”Vi ved med sikkerhed, at betablokkere er effektive i behandlingen af patienter med hjertesvigt og nedsat pumpefunktion af hjertet. Vores forsøg viser, at langtidsbehandling med betablokkere også nedsætter risikoen for død eller indlæggelse af kardiovaskulære årsager efter blodprop i hjertet, når hjertets pumpefunktion er normal eller let nedsat (LVEF ≥40 procent). Særligt er det bemærkelsesværdigt, at der er en reduktion i forekomsten af nyt AMI. Resultaterne tyder derfor på, at betablokker-behandling har en klinisk relevant effekt efter blodprop i hjertet,” siger professor Eva Prescott fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Tiden er inde til at udfordre praksis
I dag anbefaler guidelines på området betablokkere til patienter efter et AMI. Denne anbefaling er baseret på studier udført i 1980’erne, fortæller Anna Meta Dyrvig Kristensen, som er læge og ph.d.-studerende på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og projektkoordinator på DANBLOCK-studiet.
”Dengang var behandlingen af patienterne med blodprop i hjertet helt anderledes, end den er i dag. Man foretog ikke ballonudvidelser eller indsatte stents på samme måde som nu. Derudover havde man heller ikke samme effektive behandling af forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Der er sket en enorm udvikling i behandlingen af patienter med blodprop i hjertet. Derfor mente vi i arbejdsgruppen for præventiv kardiologi under Dansk Cardiologisk Selskab også, at tiden var inde til at udfordre, om man fortsat skal give betablokkere til patienter med let nedsat eller bevaret hjertepumpefunktion,” siger Anna Meta Dyrvig Kristensen.
I lyset af andre studier
Resultaterne af BETAMI-DANBLOCK-studiet skal ses i sammenhæng med andre nylige studier for at fastlægge deres betydning for klinisk praksis, understreger Anna Meta Dyrvig Kristensen. Blandt andet et spansk-italiensk studie, REBOOT-CNIC, som præsenteres ved samme Hotline-session som BETAMI-DANBLOCK og simultant publiceres i New England Journal of Medicine, et japansk studie CAPITAL-RCT og et svensk studie, REDUCE-AMI.
”Det spansk-italienske og det svenske studie viste umiddelbart ingen forskel på de to grupper, men adskiller sig på nogle patientkarakteristika og det primære endepunkt. Det svenske studie var desuden for lille til at give et klart svar. Men resultaterne fra BETAMI-DANBLOCK-studiet skal ses i lyset af de studier, og vi har derfor samlet resultaterne fra alle studier med patienter med mildt reduceret hjertepumpefunktion i en metaanalyse. Det viser sig, at netop den gruppe af patienter har særligt gavn af betablokkere med en 25-procents reduktion i risiko for død, AMI eller hjertesvigt,” siger Anna Meta Dyrvig Kristensen. Resultaterne fra metaanalysen bliver ligeledes præsenteret ved Hotline-sessionen.
Forskerne bag BETAMI-DANBLOCK arbejder i øvrigt aktuelt på en metaanalyse for patienterne med bevaret hjertepumpefunktion og tilstræber at publicere resultaterne i løbet af efteråret.
Klinisk praksis vil blive påvirket
Ifølge Eva Prescott vil klinisk praksis med stor sandsynlighed blive påvirket af studierne, da der aktuelt ikke findes opdateret evidens på området.
”Vi er dog nødt til at afvente de store metaanalyser for at kunne sige noget om, hvilke grupper, der potentielt har behov, og hvilke grupper, der potentielt ikke har behov for behandling med betablokkere. Det er nødvendigt at samle al evidens for, at guidelines kan give klare anbefalinger om at ændre praksis.”
Studiets design
Resultaterne udspringer af to randomiserede studier med næsten identisk design – det norske BETAMI-studie og det danske DANBLOCK-studie, som blev kombineret for at vurdere effekten af betablokker-behandling på kardiovaskulære udfald hos patienter med MI uden reduceret hjertepumpefunktion og hjertesvigt.
I de to randomiserede studier blev deltagerne inkluderet inden for 7 dage (BETAMI) eller 14 dage (DANBLOCK) efter et AMI, hvis de havde mildt reduceret eller bevaret hjertepumpefunktion og ingen klinisk hjertesvigtsdiagnose. Deltagerne blev randomiseret 1:1 til langtidsbehandling med betablokkere eller ingen betablokker-behandling. Det primære endepunkt var sammensat af total dødelighed, nyt MI, ikke-planlagt koronar revaskularisering, iskæmisk apopleksi, hjertesvigt eller maligne ventrikulære arytmier.
Blandt 5.622 randomiserede patienter var medianalderen 63 år, og 20,8 procent var kvinder. I alt havde 10,5 procent tidligere haft koronar hjertesygdom, og 8,4 procent var i behandling med betablokkere allerede inden inklusion i studiet.
Efter en median opfølgning på 3,5 år var forekomsten af det primære endepunkt 15 procent lavere i betablokker-gruppen end i gruppen, som ikke var i behandling med betablokkere (14,2 procent versus 16,3 procent), og denne forskel var statistisk signifikant. Den totale dødelighed var 4,2 procent og 4,4 procent i henholdsvis betablokker- og kontrolgruppen. Der var ingen tydelige forskelle i risikoen for hjertesvigt, maligne ventrikulære arytmier, ikke-planlagt koronar revaskularisering eller iskæmisk apopleksi, men der var også relativt få af netop de tilfælde.